Lasch blev født i 1932 i Omaha, Nebraska, i en akademisk familie. Hans far var journalist og embedsmand, mens hans mor var filosof og socialarbejder. Han studerede historie og politik ved Harvard, hvor han blev påvirket af marxistiske og progressivt orienterede tænkere. I 1960’erne var han en del af den intellektuelle venstrefløj og beskæftigede sig med klassekamp, kapitalisme og samfundskritik.
Men i løbet af 1970’erne begyndte han at distancere sig fra venstrefløjens retning. Han mente, at venstrefløjen var blevet for elitær, afkoblet fra arbejderklassen og for optaget af kulturrevolutionære projekter og en ny form for akademisk radikalisme frem for materielle og sociale spørgsmål. Han udviklede en mere kulturkonservativ kritik af den moderne verdens tendens til narcissisme, forbrugerisme og selvoptagethed, som han mente var ødelæggende for både fællesskab og demokrati.
Kulturens narcissisme og det moderne menneskes tomhed
Hans mest kendte bog, The Culture of Narcissism (1979), blev et gennembrud. Her argumenterede han for, at efterkrigstidens amerikanske samfund havde skabt en narcissistisk kultur, hvor individets selvrealisering var blevet vigtigere end fællesskab og ansvar. Han pegede på, hvordan både kapitalismen og den progressive venstrefløj bidrog til en opløsning af traditionelle strukturer som familien og lokalsamfundet.
Bogen ramte tidsånden perfekt og blev en bestseller, særligt efter at den blev læst som en kritik af 1970’ernes USA under præsident Jimmy Carter. Mange konservative tog Lasch til sig, selvom han ikke selv identificerede sig med det politiske højre. Hans kritik gik både mod venstrefløjens utopisme og højrefløjens økonomiske liberalisme, som han mente bidrog til den samme kulturelle opløsning.
Elitens oprør – en advarsel om afkobling fra folket
I sin sidste bog, Elitens oprør og forræderiet mod demokratiet (1994), skærpede Lasch sin kritik og pegede på, hvordan den moderne elite havde løsrevet sig fra den brede befolkning. Han beskrev en ny klasse af globalt orienterede teknokrater, akademikere og erhvervsfolk, der ikke længere følte ansvar for de samfund, de kom fra. Denne elite foragtede traditionelle værdier og fællesskaber og så sig selv som moralsk overlegne i forhold til almindelige mennesker.
Lasch mente, at denne udvikling var en omvendt version af José Ortega y Gassets Den jævne mands oprør fra 1930'erne. I stedet for at masserne truede eliten, som Ortega y Gasset advarede om, var det nu eliten, der vendte sig mod masserne. Den moderne elite så ikke sig selv som nationale ledere, men som globale borgere uden loyalitet over for noget bestemt land eller folk.
Et af bogens mest skarpe argumenter er, at den nye elite opretholder en illusion om meritokrati. I teorien skulle succes være tilgængelig for alle gennem hårdt arbejde og talent, men i praksis skaber eliten et system, hvor den reproducerer sin egen magt og status gennem uddannelse, netværk og institutioner. Samtidig har almindelige borgere fået sværere ved at få indflydelse på deres egne liv, da beslutninger i stigende grad træffes af teknokratiske eliter og internationale organisationer.
Relevans i dag
Laschs kritik af eliten kan genkendes i de populistiske bevægelser, der har udfordret den politiske orden de seneste årtier – både på højre- og venstrefløjen. Fra Donald Trump og Brexit til de gule veste i Frankrig ser vi en voksende utilfredshed med en elite, der lever i en anden virkelighed end de mennesker, de hævder at repræsentere.
Lasch mente ikke, at løsningen var at afskaffe eliten – han forstod, at ethvert samfund har brug for ledere. Men han insisterede på, at en sund elite skal være forankret i nationen, kulturen og et moralsk ansvar over for befolkningen. Uden denne forankring vil eliten miste sin legitimitet, og demokratiet vil forvitre.
Christopher Lasch har været kritisk over for både de rå sider af den globale kapitalisme, venstrefløjens kulturelle projekt og den globaliserede elite. Hans bøger giver en forståelse af de spændinger, vi ser i dag, og hans værker er værd at læse for at forstå, hvorfor den moderne verden oplever så mange konflikter mellem eliten og folket. Nok havde Lasch ikke alle svarene, men han stillede de rigtige spørgsmål.
