Sohrab Ahmari er kontroversiel i den angloamerikanske konservative offentlighed. Med iransk baggrund, en sekulær opvækst og et tidligt karriereforløb i liberale medier er han ikke en typisk figur i den vestlige højrefløj.
Men hans rejse – fra ateist til katolik, fra libetarianer til post-liberal traditionalist – afspejler en bredere søgen blandt konservative efter faste værdier, autoritet og kulturel sammenhæng i en tid præget af normopløsning og moralsk relativisme.
Fra Teheran til New York
Sohrab Ahmari blev født i Teheran i 1985, kort efter den islamiske revolution havde omstyrtet det iranske monarki og etableret ayatollahernes teokrati. Hans familie var ikke-religiøs, og som barn oplevede han det islamistiske regimes brutale autoritet uden at kunne forankre modstanden i noget fast værdisæt.
Familien udvandrede til USA, da han var 13, og Ahmari voksede op som sekulær immigrant i Utah – en outsider både i forhold til den amerikanske mainstream og til mormonsamfundet omkring ham. Han uddannede sig i statskundskab og retorik og begyndte sin karriere som journalist og redaktør med et klart liberalt udgangspunkt.
Han skrev for Wall Street Journal, Commentary og The American Interest og var i en periode kendt for sin støtte til demokratiske reformbevægelser i Mellemøsten og en klassisk vestlig idé om frihed og individets ukrænkelighed.
Konversion og opgør med liberalismen
I 2016 konverterede Ahmari til katolicismen – en beslutning, der blev skelsættende både for hans personlige liv og for hans intellektuelle projekt. I selvbiografien From Fire, by Water (2019) beskriver han, hvordan modernitetens tomme løfter og åndelige vakuum havde efterladt ham eksistentielt hjemløs.
Det var ikke islam, men den katolske tradition, der tilbød ham en ontologisk stabilitet, et sandhedsbegreb og en moralsk orden, som liberalismen – i hans øjne – havde afskaffet i sin iver efter neutralitet og individuel autonomi.
Konversionen blev begyndelsen på et radikalt opgør med de idéer, han tidligere havde taget for givet. Hvor han før havde troet på, at frihed var lig med valgfrihed, kom han nu til at mene, at frihed kun er meningsfuld, hvis den er bundet til det gode, det sande og det smukke – dvs. objektive normer, som skal beskyttes af institutioner, love og traditioner.
Kulturkamp og post-liberalt manifest
Ahmaris mest omdiskuterede politiske manifest kom i 2019, hvor han i et essay angreb den liberale konservative skribent David French og lancerede en bredside mod den højrefløj, der mente, at samfundet kunne reddes ved at holde fast i ytringsfrihed, religionsfrihed og de liberale statsprincipper.
I stedet hævdede Ahmari, at konservative måtte erkende, at kulturkampen ikke kunne vindes med neutralitet – og at staten burde bruges aktivt til at fremme det fælles gode og beskytte børn, familier og moral.
Denne holdning blev betegnet som post-liberal konservatisme og fik både støtte og voldsom modstand – også fra konservative kredse. Hans skarpe retorik, moralske selvsikkerhed og afvisning af det pluralistiske kompromis delte vandene.
I The Unbroken Thread (2021) fremlægger han en række klassiske og religiøse tænkere som alternativer til den moderne opfattelse af frihed som selvrealisering. Bogen er et forsøg på at formulere et holistisk verdenssyn, hvor tro, autoritet og fællesskab ikke er modstandere af frihed, men dens forudsætning.
Økonomisk kritik og ny alliance
Ahmari er ikke kun optaget af kulturkamp og moralpolitik. Med sin seneste bog Tyranny, Inc. (2023) retter han skytset mod den økonomiske magtkoncentration i det moderne USA. Her kritiserer han ikke staten, men markedet – nærmere bestemt de multinationale selskaber, platforme og finansielle institutioner, som i dag - mener han - udøver privat tyranni over almindelige mennesker.
Bogen forbinder katolsk sociallære med en kritik af de frie markeder og har placeret Ahmari som en forkæmper for den traditionsbundne del af arbejderklassen.
Som medieperson cementerede han sin nye rolle som stifter og chefredaktør for Compact Magazine, der samler post-liberale stemmer fra både højre og venstre i et forsøg på at formulere et alternativ til neoliberalismen og kulturprogressivismen.
I slutningen af 2024 forlod han Compact Magazine for at blive USA-redaktør på UnHerd.
