Familien er samfundets bærende enhed. Det faktum har alle dage været en torn i øjet på venstrefløjen. Familien er nemlig også en lukket enhed, hvor dannelse og overlevering af traditioner og kultur finder sted. Her har den venstreorienterede indoktrinering begrænsninger, fordi børn først og fremmest spejler sig i deres forældre. 

Det er også i familien, at de sociale forskelle nedarves og giver forskelligt afsæt for den livsbane, vi hver især får. Hvor arv og miljø spiller sammen og giver børn forskellige perspektiver og mål i livet. I et samfund som det danske har man dog alle muligheder for at komme frem i det sociale hierarki og verden.

Måske særligt derfor er venstrefløjen optaget af at mindske familiens ansvar og handlefrihed, fordi de ønsker at udviske alle sociale forskelle. I stedet skal systemet tage over og bestemme hvordan familierne indretter sig.

Systemet skal bestemme over din barsel, så du og din familie kan blive, som venstrefløjen vil have jer. Systemet skal bestemme hvor dine børn skal gå på gymnasiet og studere baseret på din indkomst, så demografien kan blive, som venstrefløjen vil have det. Disse har reelt en bred folkelig modstand, men venstrefløjen ledet af Socialdemokraterne er fortsat uden at blinke. 

Det er klart, hvorfor borgerne hellere vil have valgfrihed og muligheder end ensretning, som vi eksempelvis ser med den øremærkede barsel til fædre. En prognose fra Egmont Fonden viser nu, at 17 % af mændene ikke ønsker at tage de to ekstra måneders barsel, imens 14 % er i tvivl. Blandt mænd med kun en grunduddannelse er tallet 25%. For de fleste er det hensyn til økonomi og manglende lyst, der er årsagen. 

Derfor vil flere børn nu komme tidligere i daginstitution, selvom danske børn allerede har europarekord i at starte tidligst, og være længst tid i institutioner. Dette advarede kritikerne af loven venstrefløjen om, men det havde ingen betydning for socialisterne, at tusindvis af børn får kortere ammeforløb, mindre tryghed og kærlighed den første tid af deres liv.

Det, som socialisterne ikke forstår, er, at den kærlighed, som findes i familien, ikke kan erstattes af statslig omsorg. Pædagogerne kan være nok så dygtige og kærlige, men de elsker ikke det lille barn, som far og mor elsker det. Derfor er det bedste sted for det lille barn i familiens skød, især i de første år. Men for systemelskerne er dette underordnet. For børnene er blot brikker i et stort ideologisk spil og må derfor lide afsavn i undernormerede offentlige institutioner, som objekter i den hjerteløse socialstat, som de nu tilhører. 

Men kan de forældre, som ikke ønsker at være tænder i et tandhjul ikke blot bryde ud, tænker du måske? Her har venstrefløjen gjort det så snedigt, at de først tager dine penge gennem verdens højeste skatter og afgifter til at finansiere barselsordning, børnepasning, grundskoler, gymnasier og universiteter. Alle disse ydelser får forældrene og deres børn kun adgang til, hvis de lever efter de venstreorienterede regler for det rigtige liv.  

Familien er altså under angreb, for at vi nemmere kan kontrolleres af systemet og for at ensrette os, så vores individuelle særpræg udviskes, og dels for at gøre børn og unge mere formbare i en venstreorienteret ideologisk retning. En tredje årsag handler om økonomisk resultatlighed mellem kønnene. 

Enhedslistens Pernille Skipper m.fl. brugte nemlig primært argumenter om resultatlighed i debatten omkring øremærkningen af barslen. Særligt det forhold, at kvinder i gennemsnit mister cirka 10% i livsindkomst pr. barn. Dette skyldes dog ikke kun barslen, men også det forhold, at kvinder ofte tager børns sygedage og vender fokusset imod familien. For hovedpartens vedkommende, fordi de hellere vil dette end at rende rundt på direktionsgangene og undvære de børn, de har sat i verden. 

Men heldigvis får kvinder børn med mænd, som de oftest danner en familie med. Fordi kvinder generelt vælger at få børn med mænd, der er ældre end dem selv, så er det oftest manden, der er veletableret på arbejdsmarkedet og i familien har den højeste indtægt, hvorfor det for familien og dermed for manden, kvinden og børnene oftest er fordelagtigt at lade kvinden tage mest barsel. Derudover bruger mænd størstedelen af deres indtægt på deres familie, og i tilfælde af skilsmisse vil faren fortsat skulle betale for sine børn og dele boet. 

Selv hvis man ser bort fra alt dette, er der noget koldt og kynisk over at ville straffe de kvinder økonomisk, som faktisk ønsker at holde lang barsel, også selvom de mister en lille smule på pensionen. Og lad os nu få det sagt, som er så indlysende, om end politisk ukorrekt: Moderen er den vigtigste det første år af et barns liv. Der er tale om ren biologi, hvilket store dele af venstrefløjen har travlt med at udviske. 

Amning og den symbiose, som moder og barn har været forbundet i gennem ni måneder, er så stærk, at far kun er næstbedst. I mange familier er det da også moren, der finder størst glæde ved at gå hjemme den første tid, og hvis hun nu gør det, hvorfor skal man så død og pine forhindre dette? Fordi man vil hæve kvinders andel af pensionsopsparinger med 2% i gennemsnit i et regnearks kolde statistik? Hvad er det sammenlignet med en moders og et barns varme kærlighed.

For kære venstrefløj, I lader til at have glemt, hvorfor mænd og kvinder får barsel. Det gør de, fordi de har fået børn. Barslen er til for børnene, ikke for ligestillingsregnearket nede på kommunekontoret, og der er ført mere end rigelig politik i Danmark, der svækker familierne. Nu er det på tide at styrke dem.