Overskriften lyder gammeldags, og det er den nok også. Men det bliver den ikke dårlig af. Det er ikke alt nyt, der er godt, og det er ikke alt gammeldags, der er dårligt.
I morgen skulle der på et kendt værtshus i København – Musen & Elefanten – have været et debatarrangement med Generation Identitær.
Det er aflyst. Ejerne af værtshuset – restaurationskoncernen Rekom – vil alligevel ikke lægge lokaler til. Angiveligt fordi de unge venstreorienterede organiseret i venstrefløjens kamptropper har lovet at lave ballade.
Det er selvfølgelig Rekoms ret at aflyse, men beslutningen er kritisabel og udtryk for manglende civilcourage, tapperhed og mod.
Jeg har forstået, at mødet nok skal blive afholdt, men at man vil finde et sted, hvor øvrigheden kan stå for sikkerheden mod de venstreorienteredes trusler og chikane.
Det ærgrer mig også. Jeg havde hellere set en konfrontation. Som frie borgere er vi nødt til at risikere noget – også fysisk – i forsvaret af de borgerlige frihedsrettigheder. De såkaldte negative frihedsrettigheder er ikke en naturtilstand. De er resultatet af en idékamp, som har kostet umådeligt med blod, sved og tårer.
Når vi giver efter for de totalitært tænkende venstreorienterede, taber vi kampen, men også selvrespekt og anseelse. Civilcourage, mod og tapperhed er vigtige dyder, som vi hver især må byde ind med. De er værnet mod trældom.
Man kan indvende, at det ikke er en restaurationskoncerns opgave at blande sig i politik. Rekom skal tjene penge på, at folk vil feste, drikke og have det sjovt. Ballade og optøjer skræmmer kunderne væk.
Legitimt nok, og havde det drejet sig om næsten ethvert andet etablissement, ville jeg have accepteret argumentet.
Og hvis det ikke var en koncern som Rekom med 98 restauranter alene i Danmark og mange tusinde ansatte, men derimod en mindre selvstændig erhvervsdrivende, ville det både kunne forklares og forsvares.
Men Rekom har ud over store muskler og mange ressourcer målrettet opbygget et brand, hvor netop politiske arrangementer er en del af varemærket. Utallige er de arrangementer og sammenkomster med politisk indhold og profil, som Rekom gennem tiden har lagt lokaler til.
Koncernen har skabt sig et renommé på den konto. De har opbygget goodwill – men jeg tror ikke, de har tjent så mange penge på det. Til de politiske arrangementer hos Rekom er der ofte billigere fadøl, nogle gange endda fri bar i en times tid.
Man – eller i hvert fald jeg selv – har haft en oplevelse af, at der var et engagement hos ledelsen i Rekom. At man syntes, det var vigtigt at holde det politiske miljø blandt de unge levende og fra koncernens side ydede et frivilligt og uegennyttigt bidrag.
Det har gennem årene imponeret mig, fordi det er usædvanligt. Og derfor er det også ekstra nedtrykkende, at koncernen glider af, når ’the going gets tough’.
Denne sag kan ikke sammenlignes 1:1 med virksomheder, som forsøger at score billige PR-point ved at flage med et regnbueflag eller flashe verdensmål i årsrapporten, men får kolde fødder, når kunderne reagerer negativt. Det har altid været så gennemskueligt, og udgifterne til flagene og priden er endda fradragsberettigede, netop fordi det er markedsføring.
Hele det show er efter min opfattelse en forløjet omgang ’feel-good’, som er til at brække sig over.
Et attentat på forsamlingsfriheden med trusler om vold er derimod alvorligt, og fordrer af enhver af os – civilcourage, tapperhed og mod.
”Kæmp for alt, hvad du har kært”, skrev Chr. Richard. Da han var ung student, skrev han stykker og tekster med både ironi, humor og bid til Studenterforeningens arrangementer. Han turede rundt i det københavnske natteliv og engagerede sig heftigt i tidens politiske store spørgsmål.
Tiderne er anderledes nu, men vi mennesker er nogenlunde de samme. Hvis det var vigtigt i 1867, så er det sikkert også vigtigt i dag.
