To nylige videnskabelige studier har set nærmere på lønforskelle i gig-økonomien, dvs. folk, der sælger tidsbegrænsede arbejdsydelser over nettet. I gig-økonomien er det ofte svært, hvis ikke direkte umuligt, at kønsdiskriminere, hvorfor man kunne forvente, at mænd og kvinder ville tjene omtrent det samme.

I det første videnskabelige studie satte forskere sig for at se nærmere på data fra transport-app'en Uber. Forskerne fremhævede, at Ubers data kunne give unikke indsigter i mekanismerne bag løngabet. Uber betaler nemlig samtlige af sine chauffører efter samme kønsblinde algoritme.

To af de alment kendte og veldokumenterede faktorer bag det kønnede løngab, nemlig at kvinder arbejder mindre over end mænd, og at kvinder er mindre aggressive, når der skal forhandles løn end mænd, var heller ikke gældende hos Uber: Platformen opererer ikke med bonusser til chauffører, som arbejder mere, og chauffører har ikke mulighed for at forhandle løn individuelt.

Alligevel var der et løngab på ca. 7 pct. Halvdelen af gabet kunne forklares med, at mænd i snit kører 2,2 pct. hurtigere end kvinder. En tredjedel kunne forklares med, at mænd, som kører Uber, forbliver chauffører i længere tid og således opbygger mere erfaring med app'en og i trafikken end kvinder. Og en sjettedel kunne forklares med, at kvinder foretrak at køre i områder med mindre konkurrence, som ikke var præget af myldretidstrafik. 0 pct. af løngabet kunne forklares med diskrimination.

Personlige præferencer er skyld i løngabet

I et andet nyligt studie kiggede man nærmere på arbejdere, som udbyder deres arbejdskraft på onlineplatformen Mechanical Turk, som ejes af Amazon. På Mechanical Turk er arbejderne oftest anonyme, arbejdet ensartet, og arbejdstiderne fleksible. Her var igen en mulighed for at studere løngabet i en ny kontekst; en kontekst, der på overfladen måtte tænkes at vanskeliggøre diskrimination. Men også her viste det sig, at der fandtes et løngab – denne gang på 10,5 pct.

Igen kom forskerne frem til, at mænd, som arbejder på Mechanical Turk, udfører flere jobs og dermed opbygger mere erfaring med platformen end kvinder. Derudover kom forskerne frem til, at kvinder selv tilvalgte jobs på Mechanical Turk, som blev udbudt til lavere betaling end alternativerne, hvorimod mænd i højere grad opsøgte jobs med den bedste betaling. Uheldigvis var forskerne ikke i stand til at måle, om mænd også her udførte deres arbejde hurtigere end kvinder, men går man ud fra, at erfaring i snit også udmønter sig i effektivitet, er det plausibelt. Under alle omstændigheder kunne kvinders lavere løn på Mechanical Turk ikke forklares med diskrimination.

Samlet set antyder studierne, at det måske ikke er kønnet, der diskrimineres imod, når mænd og kvinder ender med forskellige indtægter, men at de arbejdere, som tjener mest, er dem, som – uanset køn – opbygger mest erfaring og udbyder deres arbejdskraft der, hvor betalingen er størst. Sådanne tendenser kan sandsynligvis føres tilbage til personlige egenskaber og præferencer, der ikke er ens fordelt de to køn imellem. Men i så fald er det tilgangen til arbejdet – og ikke arbejdstagerens køn – som i sidste ende fører til, at nogle mennesker tjener mere end andre.