Kommentar

11.06.26

Premium

Sidste skoledag er bandernes første

I Sverige er sommerferien blevet en operativ risikoperiode. Politiet ved det, banderne ved det, og forældrene får det at vide mellem to feriebilleder på Facebook. Sverige er blevet et samfund, der lægger beskyttelsen af børn ind i årshjulet, samme sted som luciaoptog og midsommer. Det er en stille kapitulation.

Det er en helt almindelig aften i juni. En mor i Stockholm scroller Facebook på sin telefon. Solnedgang fra Gotland. En kollegas nye terrasse. Børn med is i hele ansigtet. Og så, mellem to feriebilleder, en annonce fra politiet.

Den advarer hende om, at hendes barn kan blive rekrutteret til kriminalitet i sommerferien. Spejderkoloni eller bandekoloni?

Svensk politi kører i juni en landsdækkende kampagne om kriminelles rekruttering af børn og unge. Kampagnen er målrettet de unge selv på Snapchat, YouTube og TikTok, og deres forældre på Facebook og Instagram. Dertil kommer annoncer i nyhedsmedier, plakater i det offentlige rum og skærme i indkøbscentre over hele landet.

Sæson for rekruttering
Politiets egen begrundelse lyder, at sommeren er en særligt sårbar tid, fordi voksennærværet falder, når skoler og fritidsaktiviteter lukker. Det svenske politi planlægger altså efter, at de kriminelle netværk har en rekrutteringskalender, og at den følger skoleåret. Sommerferien, den der dufter af solcreme og grill og for sent i seng, er i operativ forstand en risikoperiode.

Kampagnen er ikke engang en enlig svale. Den indgår i en national politioperation ved navn Augere, der løber fra februar til udgangen af juli og skal mobilisere kommunerne mod rekruttering af børn og unge. Operationens chef Stephan Kiernan fortæller, at stadig flere forældre, søskende og skoleledere kontakter politiet, når noget er galt med et ungt menneske.

Ny lovgivning
Det er ment som en opmuntring. Men det er også en sætning, man skal være kommet meget langt hjemmefra for at finde opmuntrende.

Lovgivningen følger med. Regeringen har i maj fremsat forslag om, at digitale platforme skal fjerne rekrutteringsindhold inden for én time efter politiets påbud. Bøder på op til fem millioner svenske kroner, og ved systematiske overtrædelser op til fire procent af den globale omsætning.

Sverige bliver dermed det første EU-land med den slags lovgivning, og loven skal efter planen træde i kraft den 15. juli. EU-Kommissionen har endda givet dispensation fra den ventetid, der normalt gælder, med henvisning til situationens alvor. Man kan mene meget om svensk kriminalpolitik. Men man kan ikke længere beskylde den for at mangle tempo.

Hvad ved vi om selve rekrutteringen?
Brå, det svenske kriminalpræventive råd, kortlagde rekruteringen i 2023. Børn på 12 til 15 år rekrutteres typisk af unge på 15 til 20. Det kan gå hurtigt, nogle gange på under et døgn. Og de mest eftertragtede børn er dem, der allerede begår småkriminalitet, dem der er uden opsyn, og dem der er i familie med nogen, der allerede er inde i bandernes spind.

Læg mærke til den anden kategori. Børn, der er uden opsyn. Det, vi i min barndom kaldte en sommerferie.

Forestil dig det samme i Danmark. At Rigspolitiet i juni lancerede en landsdækkende kampagne på Snapchat og TikTok, der advarede danske børn mod at blive hvervet af bander hen over sommeren. Annoncer på skærmene i Field's og Bruuns Galleri. Opslag målrettet forældre mellem klassefesten og campingbillederne.

I Sverige scrolles der videre
Jeg tror, reaktionen ville være et nationalt chok. Folketingsdebatter. Forsider. Et land, der ville spørge sig selv, hvornår det var gået så galt. I Sverige scroller man videre. Eller tænker: det rammer jo ikke mit barn. Det er forskellen. Ikke kriminaliteten i sig selv, for den findes begge steder. Forskellen er, hvad man har vænnet sig til.

Og det er her, historien ligger. Ikke i kampagnen, som jo faktisk er fornuftig, veludført og nødvendig. Og det er i nødvendigheden, at pointen ligger.

Normaliseringen sker ikke den dag, politiet gør noget opsigtsvækkende. Den sker den dag, ingen længere ser det opsigtsvækkende i det. Sverige er blevet et samfund, der lægger beskyttelsen af børn ind i årshjulet, samme sted som luciaoptog og midsommer. Det er omsorgsfuldt gjort, men det er også en kapitulation.

Skylden ligger på politikernes skuldre
Lad mig være præcis med ansvaret, for det placeres ofte forkert. Det er ikke politiets skyld, at kampagnen er igangsat. Betjentene gør det eneste rigtige med den virkelighed, de har. Når banderne rekrutterer børn på Snapchat, skal politiet selvfølgelig være på Snapchat. Når sommeren er sårbar, skal nogen sige det højt og min respekt for dem i de blå uniformer er stor.

Nej, det er politikernes skyld, at den er nødvendig. Årtiers dårlige beslutninger, og lige så mange årtiers beslutninger, der aldrig blev truffet, har skabt et land, hvor kriminelle netværk har adgang til børn i et omfang, hvor der skal nationale kampagner til.

Skiftende regeringer, skiftende flertal, samme udskudte regning. En time til at fjerne en rekrutteringsannonce er imponerende hurtigt. Tredive år om at erkende problemet er mindre imponerende. Og nu betales den regning af forældre, der skal lære advarselstegn udenad, og af tolvårige, der er blevet en målgruppe i andres forretningsmodel.

Jeg skriver ikke dette for at sprede mismod, og slet ikke for at levere ammunition til nogens kulturkamp. Jeg skriver det, fordi jeg er mor i det her land, og fordi jeg kan mærke, hvor fristende det er at scrolle videre. Det må vi ikke. Den dag, vi accepterer bandernes sommerplaner som et vilkår på linje med vejret, har vi givet noget fra os, som vi ikke får igen.

Her er politiets kampagne i dansk oversættelse:

Advarselstegn
Vær opmærksom på, hvis dit barn:

  • begynder at lyve og skjule ting

  • pjækker fra skole

  • begynder at omgås nye personer (ældre unge og voksne)

  • kommer hjem med nyt tøj eller en ny telefon

  • begynder at have to mobiltelefoner

  • holder op med at bede dig om penge eller ser ud til at have flere penge selv

  • sender eller modtager mange eller store betalinger (for eksempel via MobilePay eller bankkonto)

  • "mister" eller bliver frataget dyre genstande som tøj og smykker

udtrykker sig anderledes eller har fået nye holdninger og værdier

Gode råd

  • Stil spørgsmål, og tal med barnet/den unge. Hvem er han/hun sammen med? Hvor kommer tøjet og pengene fra? Hvad laver han/hun på mobilen?

  • Vær nysgerrig! Skjuler han/hun ting for dig? Kig dér, hvor du selv ville gemme ting derhjemme. Hvilke apps bruger han/hun? Modtager han/hun penge via MobilePay?

  • Tal med andre forældre. Sørg for, at I har hinandens kontaktoplysninger.

Vis omsorg! Vis, at du er der, hvis han/hun skulle havne i problemer, og gør det klart, at der er hjælp at hente.

Kilder og videre læsning

Premium

For at læse videre skal du tegne abonnement.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Kontrast er et uafhængigt medie med analyser, perspektiv, kultur, politik og debat.

Vi giver dig borgerlig journalistik uden det blegrøde skær, der præger mediebilledet.

Vores frontkæmpere i teamet ’Modløberne’ serverer borgerlig kulturkamp med bid, humor og viden.

Vi giver kontant modspil til tidens trends.

Vi gør det attraktivt at være sig sin borgerlighed bekendt.

Dit borgerlige fællesskab