I takt med at coronapandemien og de medfølgende restriktioner trak ud, oplevede mange coronatræthed.

Den udmattelse og ensomhed førte til en udbredt politisk utilfredshed i otte vestlige demokratier, herunder Danmark.

Det viser et studie fra Aarhus BSS, der hører under Aarhus Universitet. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

- Vi har påvist, at når man tager hårdt fat i en befolkning under en pandemi, har det en række konsekvenser, som rækker ud over det rent sundhedsmæssige, siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet.

En coronatræthed breder sig, når der nedlukkes. Og trætheden bliver værre med tiden.

Desuden er coronatrætheden på sit højeste, når epidemien ikke er så alvorlig, men der stadig er hårde restriktioner.

- Så når du sidder derhjemme og ikke rigtig kan se, at der er så mange, der bliver syge og dør, men du stadig skal leve under restriktioner, begynder det at gøre virkelig ondt, siger Michael Bang Petersen.

Folk får sværere ved at overholde restriktioner. De føler sig ensomme, og en politikerlede vokser frem.

De, der bliver hårdest ramt og føler sig isoleret og ensomme, begynder ifølge studiet at have mindre tillid til regeringen.

De bliver mere uenige i den førte politik, og flere begynder at støtte protester mod restriktionerne, bliver bekymret for egne demokratiske rettigheder og tror i højere grad på konspirationsteorier.

- Der er overordnet set en relativt stærk sammenhæng, at når trætheden først får fat i folk, skaber den også mistillid, siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet.

Studiet er en del af Hope-projektet, der løbende under pandemien har fulgt med i borgernes adfærd.

Det er udført, ved at forskerne under pandemien har fulgt de otte vestlige lande - Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Ungarn, Sverige og USA.

Løbende har de spurgt borgere i landene om, hvordan de har følt det, og de spørgeskema-svar er så sammenkædet med, hvad der skete i de enkelte lande på det tidspunkt.

Studiet er foretaget i perioden fra august 2020 til juli 2021.

Selv om studiet fokuserer på coronapandemien, kan den viden, der er indhentet, bruges af beslutningstagere i forbindelse med andre og kommende kriser.

Det mener Michael Bang Petersen, der henviser til energi- og klimakrisen, som kræver, at borgerne ændrer adfærd.

Han råder blandt andet til, at politikerne gennem åben kommunikation skal få borgerne til at forstå, hvorfor restriktioner er vigtige.

- Få en dyb forståelse af befolkningens situation, kommuniker effektivt til dem og støt de grupper, som bliver hårdest ramt, siger professoren.