Vi får ofte at vide, at problemet med indvandreres kriminalitet er langt mindre, end de fleste tror. Lars Løkke har fx i en kritik af forslaget om remigration forsøgt at afdramatisere tallene. Men det forholder sig snarere omvendt:
Problemet er langt større, end mange – især i politik og medier – almindeligvis tror. Eller i hvert fald giver udtryk for.
Problemet med den nuværende indvandringsdebat er nemlig ikke for megen præcision, men for lidt. Vi opererer med kategorier så brede, at de skjuler mere, end de afslører.
Nogle af de bedste talknusere, vi har, er aktive på sociale medier, særligt X, som vores eliter derfor gerne vil censurere. Regeringens medieombudsmand og EU’s bødestraf til Elon Musk er aktuelle eksempler.
Jeg vil anbefale, at man læser Jonatan Pallesen og den anonyme profil Inquisitive Bird. I det følgende vil jeg især formidle indsigter og illustrationer fra sidstnævntes artikel på Substack om danske forhold, der også indeholder masser af kilder fra bl.a. Danmarks Statistik og Justitsministeriet.
Vi skelner altså ikke godt nok i debatten. Forskellen mellem forskellige indvandrergrupper er større end forskellen mellem danskere og indvandrere generelt. Først når vi forstår disse forskelle, kan vi begynde at tale på oplyst grund om årsager og løsninger.
Jeg gennemgår derfor fire basale måder at skelne i forhold til indvandrere og kriminalitet:
Vestlige kontra ikke-vestlige indvandrere
MENAPT-indvandrere og resten af de ikke-vestlige
Forskelle inden for MENAPT-gruppen
Typer af kriminalitet
Første skelnen: Vestlige vs. ikke-vestlige
Lad os starte med den mest basale opdeling. Data fra Danmarks Statistik viser, at vestlige indvandrere og efterkommere har næsten identiske domfældelsesrater som danskere. Når vi taler "indvandrerkriminalitet", taler vi derfor slet ikke om polakken, amerikaneren eller franskmanden.
Derimod har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere et kriminalitetsindeks, der er meget højere end danskernes. Her er der altså et reelt problem. Denne gruppe er markant overrepræsenteret i kriminalitet.
Men "ikke-vestlig" er stadig en kategori så bred, at den tilslører de egentlige mønstre. For hvad betyder det at være "ikke-vestlig"? Det dækker både over somalieren og kineseren, palæstinenseren (kategoriseret som libaneser) og vietnameseren. Og det er her, analysen først bliver interessant.
Anden skelnen: MENAPT og resten
Når man opdeler de ikke-vestlige indvandrere, viser der sig et klart mønster. Indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene – Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet – er meget mere kriminelle end borgere med dansk oprindelse.
Hovedparten af det, vi kalder "indvandrerkriminalitet", stammer altså fra én specifik geografisk og kulturel region. Vietnamesiske, kinesiske og filippinske indvandrere ligger faktisk under eller på niveau med danskere. Østeuropæere og latinamerikanere ligger en smule over danskere, men ikke dramatisk.
Det er MENAPT-gruppen, der driver statistikken op.
Når politikere og debattører taler om "ikke-vestlige indvandrere", slører de derfor en fundamental forskel. Det er både uretfærdigt over for de grupper, der klarer sig godt, og det forhindrer os i at forstå, hvorfor visse grupper klarer sig dårligt.
Illustratration 1
Tredje skelnen: Forskelle inden for MENAPT
Men selv MENAPT-kategorien er for bred. Inden for denne gruppe er der forskelle mellem landene. Somaliere har et meget højt kriminalitetsindeks. I den nyeste rapport fra Danmarks Statistik er det dog syrerne, der topper; de er 7,5 gange mere kriminelle end danskere (side 118).
Palæstinensere ligger også meget højt på volds- og røverikriminalitet. Tyrkere ligger derimod lavere.
Forskning viser, at samme indvandrergrupper er over- eller underrepræsenterede i kriminalitet på tværs af de nordiske lande. Somaliere klarer sig dårligt både i Danmark, Sverige og Norge. Vietnamesere klarer sig godt alle steder. Det tyder på, at karakteristika ved oprindelsesbefolkningerne selv spiller den centrale rolle.
Fjerde skelnen: Typer af kriminalitet
Den sidste forvirring handler om selve begrebet "kriminalitet". For der er væsentlig forskel på at stjæle en cykel og begå et mord. Indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede i alle former for kriminalitet, men overrepræsentationen er større ved grov kriminalitet.
Dette mønster er afgørende at forstå: Jo mere brutal, kriminaliteten er, desto større er problemet. Heraf følger, at når vi debatterer "indvandrerkriminalitet", bør vi særligt fokusere på den grove kriminalitet, særligt voldskriminaliteten.
Det er her, problemet er størst, og det er her, konsekvenserne for ofrene er mest katastrofale. En kvinde, der voldtages, eller en mand, der invalideres eller slås ihjel, er ofre for forbrydelser, der vejer tungere end statistikker over fx tyveri.
Illustration 3. Typer af kriminalitet
Præcisionens nødvendighed
Hvorfor er al denne præcision vigtig? Fordi vi ikke kan løse problemer, vi ikke kan beskrive. Hvis vi tror, problemet er "indvandrere", vil vi enten kritisere alle indvandrere (hvilket er uretfærdigt og meningsløst) eller opgive at gøre noget (fordi det virker umuligt).
Hvis vi derimod ved, at problemet primært handler om mænd fra en håndfuld specifikke lande i MENAPT-regionen, kan vi målrette indsatsen. Standse indvandringen fra bestemte lande og remigrere dem, der begår grov kriminalitet.
Præcision handler om at tale sandt. Og kun når vi taler sandt, kan vi handle klogt.
