Kort Nyt

16.11.22

EU-lande vil bruge 500 milliarder på mere forsvar

De næste tre år vil EU-lande for alvor skrue op for investeringerne i forsvar. Det skal ske sammen, mener EU.
EU-lande vil bruge mere end 500 milliarder kroner på forsvar over de kommende tre år til 2025. Men en større del af investeringer bør sker i fællesskab, mener EU's udenrigschef, Josep Borrell (Arkivfoto).
EU-lande vil bruge mere end 500 milliarder kroner på forsvar over de kommende tre år til 2025. Men en større del af investeringer bør sker i fællesskab, mener EU's udenrigschef, Josep Borrell (Arkivfoto).

Mens de russiske missiler fortsætter med regne ned over byer i Ukraine, gør EU-landene klar til en enorm oprustning. De næste tre år frem til 2025 vil de 27 EU-lande samlet set bruge mere end 500 milliarder kroner på mere forsvar.

Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter et møde for EU-landenes forsvarsministre tirsdag i Bruxelles.

- Fra nu indtil 2025 planlægger medlemslandene at bruge 70 milliarder euro på forsvar. Hvis det lykkes at gøre, hvad vi siger, så vil vi have lukket hullet efter flere års besparelser og sikret, at vi har væbnede styrker, der er klar til at møde vores udfordringer, siger Josep Borrell.

Han opfordrer til, at EU-landene nu for alvor skruer op for samarbejdet om de kommende indkøb af pansrende mandskabsvogne, satellitsystemer og andet militært udstyr.

- Det skal ske i samarbejde. Jeg insisterer på det.

- Når vi ser på investeringer i forsvarskapaciteter, så er det i dag kun 18 procent, der sker i koordination med andre EU-lande, siger Josep Borrell.

Han henviser til at en EU-opgørelse, som viser, at 18 procent af EU-landenes opbygning af forsvarskapaciteter sker i koordination med andre EU-lande. Til sammenligning er 52 procent af projekterne rene nationale beslutninger, mens 30 procent ikke er oplyst.

Ifølge Josep Borrell skal EU-landene op på at 35 procent af investeringerne sker i fællesskab. Det skal holde prisen nede og sikre bedre integration mellem EU-landenes forsvar.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter