Kina siger mandag, at det vil opretholde gode energirelationer til Rusland, efter at EU har indført prisloft på russisk olie.

I en erklæring fra det kinesiske udenrigsministerium mandag hedder det, at Kina fortsætter dets samarbejde med Rusland på energiområdet på baggrund af respekt og gensidig gavn.

Det skriver det russiske nyhedsbureau RIA mandag. Det er samme dag, hvor flere aftaler, der skal ramme den russiske olieeksport, træder i kraft.

Under et besøg i Kina i sidste uge opfordrede EU's præsident, Charles Michel, Kinas præsident, Xi Jinping, til at få Rusland til at overholde internationale regler.

- Kina bør bruge dets indflydelse på Rusland til at stoppe krigen i Ukraine, sagde EU-præsidenten.

Med prisloftet på 60 dollar per tønde olie forsøger vestlige lande at øge presset på Ruslands økonomi som følge af krigen i Ukraine.

Prisloftet støttes af EU, G7 og Australien. Det betyder, at landene fremover maksimalt må betale 60 dollar for en tønde russisk olie. Det svarer til omkring 423 kroner.

Derudover træder et importforbud mod russisk olie via søvejen i kraft for de fleste EU-lande.

Der er uenighed om, hvor hårdt tiltagene vil ramme Rusland.

- Selv om initiativerne helt sikkert vil kunne mærkes af Rusland, vil slaget også blive afbødet af Ruslands beslutsomhed i forbindelse med at sælge olien til andre markeder som Indien og Kina, skriver erhvervsmediet Forbes i en analyse.

Da de vigtigste af verdens shipping- og forsikringsfirmaer er baseret i G7-landene, vil prisloftet gøre det sværere for russerne at sælge olie til højere priser.

Rusland er verdens næststørste olieproducent efter USA. Søndag sagde russerne, at det ikke accepterer prisloftet. Landet vil - om nødvendigt - skære dets olieproduktion ned.

Salg af olie og gas til Europa har været en hovedkilde til at få udenlandsk valuta for russerne, siden sovjetiske geologer fandt olie og gas i Sibirien i årtierne efter Anden Verdenskrig.