Regeringen vil fra næste år sløjfe en helligdag. Det skal være store bededag, som falder den fjerde fredag efter påske og er en særlig dansk helligdag.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen har netop sendt et lovforslag i høring.

Som kompensation vil regeringen indføre et løntillæg svarende til en arbejdsdag. Samtidig vil regeringen nedlægge 2700 offentlige stillinger.

Regeringen har reelt flertal for forslaget, der har mødt stor kritik, og behøver således ikke opbakning fra andre partier.

De tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - vil sløjfe en helligdag - sandsynligvis store bededag - for at styrke Forsvaret tre år tidligere end hidtil aftalt.

Til gengæld får de månedslønnede et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen svarende til én arbejdsdag, mens timelønnede får almindelig timeløn.

Der skal ikke være flere arbejdstimer samlet for offentligt ansatte. Derfor vil regeringen nedbringe antallet af offentligt ansatte, så der kommer 2700 færre.

Forslaget har mødt stor modstand i fagbevægelsen og blandt offentligt ansatte, der kan se ud til at arbejde på helligdagen, selvom de hidtil har haft fri.

Der er lagt op til, at lovforslaget skal vedtages inden for en måned. Det er kortest mulig tid, hvis det skal leve op til reglerne.

Dermed er der kortere tid end vanligt til at komme med indsigelser og kritik, som Folketinget kan tage højde for.

Ambitionen er at vedtage loven, inden der skal stemmes om overenskomsterne til foråret. Forhandlingerne er indledt på nogle områder.

Flere partier har kaldt regeringen for magtfuldkommen og beskyldt den for at bruge bøllemetoder.

Det skyldes, at ambitionen om at sløjfe en helligdag bliver adgangsbilletten, hvis partierne vil være med til at forhandle om et nyt forsvarsforlig.

Regeringen kalder det almindelig praksis. Flere partier mener omvendt, at regeringen ikke lytter til Folketinget, fordi den allerede har nok mandater.