Den fremtrædende russiske journalist Alexander Nevzorov er blevet idømt otte års fængsel in absentia ved en domstol i Moskva.
Her er han kendt skyldig i at sprede "falske nyheder" om den russiske hær.
Det rapporterer russiske statsmedier ifølge Reuters.
Nevzorov var - som dommen indikerer - ikke til stede i retten i den russiske hovedstad. Han befinder formentlig sig slet ikke i Rusland.
Hans hustru oplyste i marts sidste år i et opslag på Instagram, at parret på det tidspunkt opholdt sig i Israel.
Politiet i Rusland indledte en efterforskning af Nevzorov sidste år på baggrund af en række opslag på sociale medier.
Her beskyldte journalisten Ruslands væbnede styrker for bevidst at have bombet et barselshospital i den ukrainske by Mariupol.
Det er en anklage, som Rusland har afvist.
Kilde: /ritzau/Reuters