Kort Nyt

16.01.23

Tysklands forsvarsminister træder tilbage efter kritik

Christine Lambrecht blev beskyldt for manglende kompetence i forhold til Ukraine og tysk oprustning.
Christine Lambrecht, der mandag er trådt tilbage som tysk forsvarsminister, blev kritiseret for at udsende nytårsbudskab om Ukraine, mens man i baggrunden så eksploderende fyrværkeri. (Arkivfoto).
Christine Lambrecht, der mandag er trådt tilbage som tysk forsvarsminister, blev kritiseret for at udsende nytårsbudskab om Ukraine, mens man i baggrunden så eksploderende fyrværkeri. (Arkivfoto).

Tysklands forsvarsminister, Christine Lambrecht, har fortalt forbundskansler Olaf Scholz, at hun vil træde tilbage.

Det fremgår af en erklæring fra hende.

Lambrecht har været under heftig kritik og er blevet beskyldt for at mangle de rette kompetencer.

Det gælder i forhold til at levere tysk krigsudstyr til Ukraine, men også til at sætte gang i den markante militære oprustning i Tyskland, som Scholz bebudede efter den russiske invasion i Ukraine i februar sidste år.

Hun blev klandret for et nytårsbudskab, som hun lagde på det sociale medie Instagram.

Her taler hun om Ruslands invasion i Ukraine, mens der i baggrunden kan ses eksploderende fyrværkeri.

I en meningsmåling for tv-stationen ZDF fredag sagde 60 procent af de adspurgte, at Lambrecht burde træde tilbage.

Kilde: /ritzau/dpa

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter