”Afsløring: Tavshedens konspiration om UK sex-bander.” Sådan lød overskriften på en artikel i The Times i januar 2011, som skulle komme til at åbne op for oprulningen af den største skandale om svigt af børn og teenagere i Storbritannien i nyere tid.
I byen Rohterham, kunne avisens berette, havde myndigheder, politiet og lokalpolitikere i årevis vendt det blinde øje til og undladt at gribe ind over for et massive seksuelt misbrug af piger og unge teenagere. Tavsheden, der reelt havde diskrimineret pigerene og efterladt dem i en retsløs tilstand, bundede i politisk korrekthed og angst for raceuroligheder.
For mens de unge piger, nogle helt ned til 11-årsalderen, var hvide britiske piger, så var mændene bag de seksuelle overgreb og misbrug grupper af pakistanske mænd, beskrev The Times. Typisk for gerningsmændene var, at de opererede på organiseret vis i grupper og på gadeplan. Dertil brugte de det, der kaldes for en grooming-proces til at indfange og misbruge pigerne. De mødte typisk deres senere ofre i fx kebabshoppen, butikker, ved skoler eller i gadebilledet, hvor de hang ud som taxachauffører. Ved først at være indladende og tilbyde pigerne mad eller alkohol skabte de kontakt. Når de havde vundet pigernes tillid, kom de seksuelle overgreb, som pigerne blev holdt fast i nogle gange med trusler, vold eller fornedrelse.
Det etniske mønster var blevet anset for eksplosivt og prekært i det multietniske britiske samfund, og derfor havde misbruget fået lov at stå på siden 1990'erne. I alt 1.400 piger i byen var blevet misbrugt seksuelt, nogle gruppevoldtaget, andre udnyttet som prostituerede i det, der blev den første af en lang række såkaldte grooming-sager, som under ét går under betegnelsen Storbritanniens grooming-skandale.
Selvom The Times-artiklen nævnte, at gerningsmændene var britisk pakistanske mænd, skulle det i årene efter blive et ømtåleligt emne. Alene det at nævne eller påpege deres etnicitet som en mulig dynamik eller medvirkende faktor i overgrebene blev set som at gå højreekstreme partier som British National Partys eller islam-kritiske aktivististers ærinde. Derfor skulle man helt hen til 2017, før en rapport fra tænketanken Quilliam for alvor åbnede op for debatten om betydningen af gerningsmændenes ophav for mønstret i og en mulig forklaringsfaktor for deres overgreb. Selvom rapporten slog fast, at gerningsmændene kun udgjorde 0,01 pct. af den britisk-pakistanske befolkning, så slog den til lyd for, at der var et særligt problem med kulturelle og religiøse faktorer i miljøet, idet 84 pct. af de dømte gerningsmænd i de såkaldte ”grooming gang”-sager var af pakistansk oprindelse og derfor stærkt overpræsenterede.
Overrepræsentation af britisk-pakistanske mænd
De tal er siden blevet bestridt. Men Quilliams rapport fik i 2018 den britisk-pakistanske indenrigsminister Sajid Javid til at bestille en rapport, som skulle undersøge, hvorvidt der var kulturelle faktorer forbundet med grooming gang-sagerne. Efter lang tids venten udkom den rapport i december 2020, og ifølge rapportens talmateriale var her ingen, eller kun en svag, overrepræsentation af britisk-pakistanere blandt gerningsmændene. Indenrigsministeriets rapport går på det punkt i rette med Quilliams undersøgelse. Men det sidste ord i historien om de britiske grooming-sager er dog ikke sagt med Indenrigsministeriets rapport. I 2018 publicerede lektor i børneforsorg og socialt arbejde Kish Bhatti Sinclair fra universitet i Chichester en undersøgelse af i alt 73 grooming-sager fordelt på 44 byer på tværs af Storbritannien, som også viste, at der var en overrepræsentation af britisk-pakistanske mænd blandt gerningsmændene.
Undersøgelsen slog også til lyd for, at der var en forbindelse til den stærke æreskultur og det klansystem og patriarkalske kvindesyn, som især kendetegnede pakistanske parallelsamfund. En problematik, som i øvrigt blev forstærket eller opretholdt af konservative religiøse fortolkninger af islam. Den britisk-pakistanske Bhatti Sinclair fungerer nu som vejleder for et ph.d.-projekt, der er den første større akademiske og kvantitativt baserede undersøgelse af de britiske grooming-sager. Projektet inddrager også hollandske erfaringer med lignende gruppebaserede grooming-sager, hvor der ifølge undersøgelser har været forholdsvist mange gerningsmænd med marokkansk oprindelse. Forhåbningen er, at den sammenstilling kan kaste nyt over hvorvidt og hvordan kulturelle og religiøse faktorer eventuelt spiller en rolle i den gruppe-baserede gadeplans-grooming, og undersøge, om det er et isoleret britisk fænomen, eller om det også er et europæisk.
Læs også Jeppe Matzens rapport om de britiske grooming-gangs udarbejdet for tænketanken Unitos, og se Interviewet med ham herover.
Husk, at du også kan finde alle Kontrasts udsendelser som podcast i iTunes, Google Podcast, Spotify og via vores RSS-feed.
