“På flere og flere områder bliver politiske beslutninger flyttet væk fra de folkevalgte organer og over til embedsmænd, dommere, eksperter osv. Det er hele den her menneskerettighedsdyrkelse, som mere og mere overtager der, hvor folkestyret - demokratiet - burde være,” forklarer Morten Messerschimdt, der er aktuel med bogen Farvel til folkestyret, som kredser om netop den samfundstendens.
Han er inviteret i studiet af Henrik Dahl, der også er optaget af det faktum, at det bliver sværere og sværere at forhindre samfundsforandringer, som de fleste borgere er imod.
Ifølge Morten Messerschmidt er problemet, at når man flytter beslutningerne væk fra de folkevalgte, bliver de lagt ind i “en bestemt politisk skal, der er bygget omkring individet alene.”
Som eksempel giver han, at man ikke taler om, at danskerne som folk har krav på beskyttelse mod kriminelle udlændinge, men udelukkende om, at den kriminelle udlænding har nogle rettigheder.
“Man ser tidsånden udlevet fx på universiteterne og i medierne, hvor alting bliver lagt ud på individets præmisser. Begreber som nation, familie, folk, historie er under nedbrydning, og vi ser det bl.a. I den her ‘cancel culture’-bevægelse, som mener, at fordi de har en bestemt udlægning af historien, så er de berettiget til at kaste buster i havnen eller overmale statuer,” siger Morten Messerschmidt og fortsætter:
“Alting udgår fra, hvad den enkelte føler, og ikke ud fra en følelse af, at der er et fælles samfund og nogle kompromiser, som man må indgå.”
For at illustrere den individualistiske tidsånd bringer Morten Messerschmidt et eksempel med afskedsbreve fra frihedskæmpere på banen.
“Jeg tror, at hvis et ungt menneske blev taget af Gestapo i dag og skulle henrettes, så ville man skrive noget med “Husk mig og det, jeg har gjort” og sådan nogle ting. Mens frihedskæmperne skrev “Jeg vil hurtigt blive glemt, men jeg lever videre i Danmarks navn.” Det vil man kun meget sjældent høre unge mennesker sige i dag,” argumenterer Morten Messerschmidt, der mener, at danskere i dag mere ser sig selv som et menneske, der har nogle rettigheder i et rettighedssamfund, end som et menneske, der skylder sit land noget.
“Den der pligtdel i hele samfundsånden spiller en meget nedtonet rolle. Det er kun sådan nogle reaktionære typer som mig, der reelt prøver at betone det,” siger Morten Messerschmidt.
Se hele afsnittet af Henriks Halvtomme Glas i afsnittet ovenover, og bliv klogere på, om de to herrer er lige reaktionære, hvorfor vi bruger artikel 1 mere end artikel 2 i Menneskerettighedskonventionerne og - ikke mindst - om glasset er halvt tomt eller halvt fyldt.
Husk, at du også kan finde alle Kontrasts udsendelser som podcast i iTunes, Google Podcast, Spotify og via vores RSS-feed.
