Video

Medstifter af Kvindemuseet: Ny identitetspolitisk ledelse svigter kvindernes historie

14. mar. 2021

Ordet 'kvinde' er på vej til at blive forbudt. Det mener medstifter af Kvindemuseet Kirsten Junge, der ikke er tilfreds med museets navneskifte til KØN - Gender Museum Denmark, fordi det illustrerer, hvordan identitetspolitikken har overtaget museet.

“Det er mig fuldstændigt ubegribeligt, at de kalder det forskning – det er jo ikke virkeligheden, de vil afspejle, eller humanistisk forskning, som jeg forstår den. Det er en følelsesmæssig forskning inden for de her emner køn, krop og seksualitet. Det har ikke ret meget at gøre med kvindernes historie.” 

Ordene kommer fra Kirsten Junge, der er cand.mag., forfatter og medstifter af Kvindemuseet i Aarhus, som sidste år fik ny direktør, der har lagt en ny identitetspolitisk retning for museet fra 1982. En retning, der blev markeret med et navneskifte til KØN - Gender Museum Denmark.

Kirsten Junge arbejdede i starten af 1980’erne med ligestilling på arbejdsformidlingen i Aarhus Kommune og stiftede sammen med en række kvindeforskere Kvindemuseet for at “gøre kvindernes usynlige historie synlig”. 

Et eksempel på museets nye forskning, som hun kalder ubegribelig, er en billedanalyse af 700 tegninger fra en 8-årig transkønnet dreng. Et projekt, som hun mener ligger meget langt fra museets oprindelige hensigt med at sætte fokus på kvindernes historiske liv i hjemmet, rolle på arbejdsmarkedet osv. Generelt mener hun, at museet bevæger sig i en retning, hvor idéen om kvinder som biologisk køn bliver fortrængt.

“Jeg er skrækslagen over det, og jeg er ked af det. Vi har jo så meget historie, som vi ikke har fået frem. Vi kvinder er stort set usynlige i fx filosofihistorien. Og det er jo sådan noget, jeg synes, museet skal tage op. Eller hverdagshistorier om fx vores kamp for at få lov til at studere,” mener Kirsten Junge.

Nej tak til særrettigheder

Ifølge Junge har den nye tilgang rødder i dekonstruktivismen, post-strukturalismen og queer-teorien, som især den amerikanske sociolog Judith Butler er repræsentant for. Og her er tankegangen, at vi ikke er født biologisk som kvinder eller mænd, men at vores køn bunder i en social opfattelse af vores køn. 

“Ordet kvinde er jo i dag blevet en farlig betegnelse,” forklarer Kirsten Junge, der fortæller, at hun har prøvet at tale med museets nye direktør, Julie Rokkjær Birch.

“Hun bruger heller ikke ordet kvinde, hun kalder det ‘det kønnede’,” fortsætter Junge, der ikke bryder sig om den identitetspolitiske dekonstruktion af ordene, hvor modermælk fx skal kaldes ‘menneskemælk’ af hensyn til de mennesker, der ammer deres børn, men opfatter sig selv som mænd og fædre.

Sammen med 3.000 andre har hun derfor kæmpet imod navneændringen med henvendelser til både Kulturstyrelsen, kulturministeren og Aarhus Kommune. Men der har ikke været noget at gøre, fordi museets bestyrelse suverænt bestemmer, hvad museet må kalde sig. Og det ærgrer den tidligere rødstrømpe og kvinderettighedsforkæmper:

“Kvindebevægelsen rummer alle og mener, at alle har lige ret. Men queer-bevægelsen bygger på særrettigheder i forhold til fx sprogbrug. Vi udgør 52 pct. af verden, og de udgør måske 0,5 pct. Og nu har de rent ud sagt sat sig på det museum.”

Se hele Interviewet ovenover.

Husk, at du også kan finde alle Kontrasts udsendelser som podcast i iTunes, Google Podcast, Spotify og via vores RSS-feed.

Del artiklen

Vi tilstræber en engageret og argumentorienteret debat med et skarpt fokus på bolden fremfor manden og frabeder os derfor personangreb, skældsord og motivanalyser samt uargumenterede vredesudbrud. Rigtig god debat. :-)

Bliv opdateret, når der er nyt fra Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder.

Bliv medlem af Kontrast og kickstart det borgerlige Danmark!


Kontrasts medlemmer er et borgerligt fællesskab:

1. Forstå verden og se kontrasten: Du får fuld adgang til videoer, interviews, analyser og artikler på Kontrast.dk.

2. Du inviteres til fester, debatter og saloner, hvor du møder landets skarpeste tænkere og skribenter.

3. Du får adgang til Kontrasts Ekkokammer på Slack og til artikelkommentarer.

4. Du får direkte indflydelse på, hvilke emner Kontrast skal behandle.

5. Dit medlemskab er dit bidrag til fokus på de vigtigste spørgsmål inden for velfærdsstat, indvandring, kultur m.m.

null

Årlig betaling

23 kr./uge



1.200 kr./året.

Månedlig betaling

10 kr./uge

de første fire uger.

Derefter 119 kr./måned. Kan kun købes indtil 26. september.

Månedlig betaling

28 kr./uge



119 kr./måned.