Politikerne forsøger at sikre samfundets sikkerhed og borgernes tryghed gennem omfattende overvågning, men ofte går de for vidt. Vi bør overveje om det virkelig tjener borgernes bedste interesser, og om udbyttet står mål med indsatsen. EU sikrer også din frihed fra statens utidige snagen, og inden vi klandrer andre lande for at bryde med fundamentale borgerrettigheder må vi kigge indad.
Grundloven og internationale menneskerettigheder giver os retten til privatliv, men denne ret udfordres konstant af de mange og stadigt mere invasive overvågningsmetoder som staten indfører herhjemme.
Teknologier som ansigtsgenkendelse, automatisk nummerpladescanning og andre former for overvågning kan være nyttige i visse situationer, men det er vigtigt at indse, at de ikke udrydder kriminalitet. Tværtimod risikerer vi at opbygge et samfund, hvor dine rettigheder konstant trædes under fode.
EU har fire gange protesteret imod systematisk og udifferentieret telelogning, og har underkendt skiftende regeringers forsøg på at legitimere denne masseovervågning. Men staten udvider fortsat arsenalet med brug af teknologier, som ellers kun hører til i Kina, Iran eller Rusland.
Selv dit DNA er staten nu i besiddelse af – uden at have spurgt om lov eller vejledt tilstrækkeligt om hvordan du kan få vævsprøverne destrueret. Dine blodprøver og coronapodninger ligger i Danmarks Nationale Biobank, og det er nok mest et spørgsmål om tid inden disse bliver sekventeret og gemt i digital form.
Opbevaring af store mængder følsomme persondata indebærer en betydelig risiko for læk eller tyveri, hvilket kan føre til misbrug og krænkelse af privatlivet. Stoler du på statens IT-sikkerhed når det handler om beskyttelse af dine følsomme data?
I en retsstat er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Dette grundprincip er afgørende for at sikre retfærdighed og beskytte borgerne mod magtmisbrug. Overvågning uden begrundet mistanke underminerer dette princip, og skaber en farlig præcedens. Vi er desværre allerede kommet rigtig langt ud ad denne glidebane!
Endelig er det vigtigt at huske på, at overvågning skal stå i et rimeligt forhold til de resultater, den forventes at opnå. Massiv overvågning af borgernes aktiviteter kan ikke retfærdiggøres, medmindre den kan påvises at være effektiv til at bekæmpe kriminalitet og samtidig respektere borgernes rettigheder.
For enhver lovlydig borger må gælde, at det ikke vedkommer staten hvor du er, hvor du har været, hvem du har talt med, hvem du har været i nærheden af, hvem du har sendt mail til, hvem du har købt noget af, hvad du har skrevet, og hvad du har set på nettet.
Derfor skal vi sige NEJ når nogen igen vil indskrænke kontantpligten. Vi skal sige NEJ når der foreslås brug af personligt ID til aldersverifikation online. Og vi skal sige NEJ når nogen foreslår at tredjepart kan gennemgå dine fortrolige digitale billeder og beskeder. Dit privatliv skal ikke udhules yderligere!
I sidste ende handler spørgsmålet om, hvorvidt vi stoler på staten – og om vi ønsker at bevare vores frihed og beskytte vores grundlæggende rettigheder. Overvågning er magt, og EU kan hjælpe med at tøjle statens udøvelse af denne magt.
EU har løbende afvist både ulovlig lovgivning og ulovlig praksis på dette område. Jeg mener at EU fortsat skal være et organ for opretholdelse af borgernes fundamentale menneskerettigheder, herunder din ret til privatliv og til at være fri fra overvågning. EU skal holde både tech-giganterne og ikke mindst staten i ørerne!
