31.08.23

EU-opbakning til træning af 40.000 ukrainske soldater

EU-landenes udenrigsministre støtter, at EU øger mål for træning af ukrainske soldater.
EU-landenes udenrigsministre støtter, at EU øger mål for træning af ukrainske soldater. Hidtil har målet været 30.000 - det øges nu til 40.000 for i år, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell.
EU-landenes udenrigsministre støtter, at EU øger mål for træning af ukrainske soldater. Hidtil har målet været 30.000 - det øges nu til 40.000 for i år, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell.

EU-landenes udenrigsministre støtter, at EU øger sit mål for træning af ukrainske soldater.

Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter et møde for EU-landenes udenrigsministre torsdag i Toledo i Spanien.

- Jeg har foreslået et nyt mål om, at EU træner 40.000 soldater. Det mål støtter ministrene, siger Josep Borrell.

EU har hidtil haft et mål om at træne 30.000 ukrainske soldater i år. Det er dette mål, som nu øges til 40.000 soldater i år.

Udmeldingen kommer, efter at det i de seneste måneder er gået stærkt med træningen af ukrainske soldater på EU's eget territorium. Blandt andet i Toledo i Spanien, hvor udenrigsministrene torsdag holdt deres møde.

Derfor er muligt at øge indsatsen, og det var der opbakning til på torsdagens møde, siger Borrell.

På mødet talte udenrigsministrene også om EU-Kommissionens forslag om at afsætte 150 milliarder kroner til militærstøtte til Ukraine over de kommende fire år.

Udspillet skal ifølge Borrell ses som et "loft" over støtten. Dermed forsøger Borrell at dæmpe bekymringen hos de EU-landene, som i forvejen kæmper med at få de nationale budgetter til at hænge sammen efter corona-krisen og den høje inflation i kølvandet på krigen i Ukraine.

Andre EU-landene ønsker dog omvendt, at Ukraine skal have alle pengene, så de har den bedste mulighed for at skubbe de russiske styrker ud af landet.

- Jeg oplever at have fået positiv feedback fra ministrene på forslaget. De har vist en stærk vilje til at fortsætte med at støtte Ukraine militært, så længe det er nødvendigt, siger Josep Borrell.

Der er dog et stykke vej endnu, før EU vil kunne konkludere på forslaget, siger Borrell.

- Nu vil diskussionen om forslaget fortsætte, og jeg håber, at vi vil nå en aftale inden udgangen af i år, siger Josep Borrell.

Hvis det ender med et ja, vil Ukraine kunne få op til fem milliarder euro i militær støtte næste år. Og et tilsvarende beløb de følgende tre år. Det svarer til omkring 37 milliarder kroner årligt.

Til sammenligning er det samlede danske forsvarsbudget på omkring 30 milliarder kroner i 2023.

Ud over midler fra EU modtager Ukraine også militærhjælp fra andre allierede lande uden for EU som USA, Storbritannien, Canada og Tyrkiet.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter