EU skal senest i 2030 nedbringe udslippet af drivhusgasser med 55 procent i forhold til 1990-niveauet. Men EU-revisorerne tvivler på, om målet bliver opfyldt.

Det er hovedkonklusionen i en særberetning, som Den Europæiske Revisionsret offentliggjorde mandag.

Dermed sættes der nu spørgsmålstegn ved, om EU kan indfri de ambitiøse mål på klimaområdet.

- Ikke meget tyder for nærværende på, at de mere ambitiøse EU-mål vil blive omsat til tilstrækkelig handling, hedder det i særberetningen.

Den Europæiske Revisionsret er Unionens eksterne revisor. Den kan sammenlignes med Rigsrevisionen i Danmark, der holder øje med ministeriernes brug af penge. Den Europæiske Revisionsret holder på sin side øje med, om EU er effektiv og sparsommelig.

EU-revisorerne er især bekymrede for, at der ikke ser ud til at blive afsat finansiering nok til at opfylde 2030-målene. Det er dog ifølge revisorerne især den private sektor, som halter efter.

Samtidig har EU-Kommissionen oplyst, at EU-landenes planer for energieffektivitet har mangler. Det har også negative konsekvenser for klima- og energimålene. Det vurderer revisorerne.

Revisorerne bekræfter dog, at EU klarer sig godt sammenlignet med industrialiserede lande uden for EU. Det er måske ikke overraskende, set i lyset af at EU har vedtaget nogle af verdens mest ambitiøse klimamål.

EU medregner dog ikke alle sine udslip. EU's samlede udslip ville være omkring en tiendedel højere, hvis udslip fra handel og international luftfart og skibsfart blev regnet med.

Det konkluderer Joëlle Elvinger, der som medlem af Revisionsretten ledte arbejdet med særberetningen.

- Vi mener, at alle de drivhusgasemissioner, som EU forårsager, bør medregnes. Også dem, der kommer fra handel og international luftfart og skibsfart.

- Dette er vigtigt, fordi EU har forpligtet sig til at være førende på verdensplan, siger Joëlle Elvinger.

Også i forhold til medlemslandenes klimaindsats mangler der gennemsigtighed. Derfor er det svært at vurdere, hvordan EU-landene når deres nationale bindende mål på klimaområdet. Det vurderer revisorerne.

De peger blandt andet på, at nogle klimaflove EU-lande har købt emissionskvoter fra andre medlemsstater, som havde overopfyldt deres klimamål. Men der mangler klarhed over, hvordan EU-landene har byttet internt.

Det er samtidig uklart, hvad det kostede for EU, EU-landene og den private sektor at opfylde målene. Og hvilke tiltag der har virket bedst.

- Uden denne viden er det svært for borgere og interessenter at vurdere, om EU forfølger sine overordnede mål på en omkostningseffektiv måde, hedder det.