Filmen "Viften" viser et kapitel fra den danske koloni- og slavefortid på De Vestindiske Øer.

Det er Danmarks første af slagsen fortalt fra et sort perspektiv, og filmen er den danske kandidat til Nordisk Råds Filmpris.

I år har seks juryer hver indstillet en film til prisen. Det er Finland, Grønland, Island, Norge, Sverige og Danmark.

En film kan nomineres, hvis den har en betydelig tilknytning til den nordiske kultur og en høj kunstnerisk kvalitet.

"Viften" er ifølge den danske jury både ambitiøs og modig, da den fortæller om "et af de mest skammeligt underbelyste emner i danmarkshistorien."

- Det er for alvor modigt at gøre det i en legesyg form, der blander satire og dramatisk alvor, siger en enig dansk jury i en pressemeddelelse.

Juryen består af lektor Heidi Hilarius-Kalkau Philipsen, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filminstruktør Amalie Næsby Fick. Hvert land har en jury på tre medlemmer udnævnt af Nordisk Ministerråd.

I filmen følges et venskab mellem to sorte kvinder, Anna og Petrine, på Skt. Croix op til slaveoprøret i 1848.

Anna er fri og bor på et landsted hos en generalguvernør, mens Petrine er hendes husholderske og slave.

- Idékvinde og manuskriptforfatter Anna Neye skildrer - i alliance med instruktør Frederikke Aspöck - de gennemsyrende racistiske magtstrukturer i det danske kolonistyre med et skarpt og indigneret blik, lyder det i juryens motivation.

Det er første gang i filmprisens 21 år, at Grønland har fundet en film, der lever op til kriterierne for en nominering.

Det er thrilleren "Alanngutt Killinganni" af Malik Kleist.

Filmen handler om en turistguide, der modvilligt sejler et par danske turister ud til et område, hvor seks studenter blev angrebet af en blodtørstig fjeldgænger, Qivittoq, otte år tidligere.

Prisvinderen offentliggøres 31. oktober i Oslo. Vinderen får et beløb på 300.000 kroner, der skal deles mellem filmens instruktør, manuskriptforfatter og producenter.