Efter mange måneders politisk splittelse og voldelige uroligheder i Frankrig træder præsident Emmanuel Macrons omstridte pensionsreform i kraft fredag.

Reformen betyder, at pensionsalderen gradvist hæves fra 62 til 64 år. Derudover skal man have været beskæftiget på arbejdsmarkedet i 43 år for at få fuld pension.

Protester mod pensionsreformen kulminerede tidligere i år, og den omstridte reform har bidraget til en situation med et handlingslammet parlament i Paris, hvor hverken regeringen eller oppositionen kan mønstre et flertal.

Macron blev genvalgt ved præsidentvalget sidste år i et opgør med højrefløjspolitikeren Marine Le Pen. Men ved et parlamentsvalg efter præsidentvalget mistede præsidentens regering sit flertal.

Macrons regering kunne derefter kun få lovforslag igennem ved at indgå skiftende alliancer, eller ved at benytte sig af en upopulær metode med at få vedtaget love indirekte via tillidsafstemninger.

Et forsøg på at få skabt et gennembrud i den fastlåste situation ved maratonforhandlinger mellem alle partier torsdag endte uden noget resultat og synes kun at have forværret krisen.

Personer tæt på centrumpolitikeren Macron siger, at præsidenten og hans stab nu arbejder på at udarbejde et referat af de fastlåste forhandlinger med oppositionen ledsaget af forslag til nye forhandlinger, når alle parter har taget bestik af situationen.

Den konservative leder, Eric Ciotti, som er den vigtigste af Macrons potentielle allierede, sagde efter 12 timer forhandlinger, at han ikke ser nogen bevægelse overhovedet.

- Jeg ved ikke, hvor det fører hen, sagde han.

Der var mere vrede reaktioner på venstrefløjen. Manuel Bompard, som er talsmand for det stærkt venstreorienterede La France Insoumise, som ledes af Jean-Luc Mélenchon, kaldte det "grotesk" at sidde ved det forhandlingsbord uden seriøse udspil og uden seriøse forhandlinger.

De Grønnes leder, Marine Tondelier, som er med i den venstreorienterede alliance Nupes, siger også, at hun er dybt skuffet.

Iagttagere siger, at krisen nu kan føre til udskrivning af folkeafstemninger om politiske afgørelser. Venstrefløjen håber, at dette også vil komme til at omfatte pensionsreformen.

AFP