Spørgsmålet om "humanitære pauser" i forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas er på programmet, når EU-medlemmernes stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles torsdag og fredag.

Der er et stort behov for nødhjælp i Gaza heriblandt medicin og brændstof til generatorer.

Mandag mødtes EU-landenes udenrigsministre for at drøfte en opfordring om "humanitære pauser" i krigen, men man nåede ikke helt til enighed.

- Det er ret meget oppe i luften, hvad det rent faktisk går ud på, og det er ikke overraskende, at der er uenighed om, hvordan det skal landes i topmødeerklæringen, siger Lykke Friis, som er direktør i Tænketanken Europa.

"Humanitære pauser" skulle gøre det muligt at få mere humanitær hjælp ind i Gaza.

Forud for ministermødet mandag fortalte EU's udenrigschef, Josep Borrell, at 100 lastbiler med humanitær hjælp under normale omstændigheder kørte ind i Gaza om dagen, hvor tallet kun lød på 20 lastbiler per dag over weekenden.

- Det er klart, at 20 ikke er nok, sagde udenrigschefen.

Der er overordnet set enighed om, at man skal gøre noget, men der er ikke enighed om hvad.

FN’s generalsekretær kalder på "humanitær våbenhvile" og Borrell på "humanitære pauser". Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, har bragt et nyt begreb på banen, "humanitære vinduer".

Ved at bruge udtrykket "vindue", fratager ministeren ifølge Lykke Friis ikke Israel muligheden for at forsvare sig selv.

Lykke Friis mener, at hvis EU ikke kan tale med én stemme, så melder man sig nærmest ud af situationen i forhold til deeskaleringen i Mellemøsten både på den korte og den lange bane.

En fælles formulering og opfordring skal findes i løbet af de kommende dage, men medlemslandene ser forskelligt på konflikten.

Det er lande som Tyskland, Tjekkiet og Østrig, som har udvist skepsis over for EU-forslaget.

Tysklands holdning bunder ifølge Lykke Friis i hændelserne under anden verdenskrig.

- Det er en del af Tysklands DNA, at de 6 millioner jøder, der døde under anden verdenskrig, betyder, at Tyskland stiller sig på Israels side, siger hun.

Hun påpeger, at man i mange år ikke har set ens på situationen i Mellemøsten blandt EU-landene. Eksempelvis Irland og Spanien har i højere grad identificeret sig med palæstinensernes kamp for egen stat.

- Det er nogle gamle konfliktlinjer, der afspejler sig i den her diskussion. Men der er også en bekymring for, hvordan sådan et forslag vil blive opfattet, og hvad det egentlig går ud på, siger tænketanksdirektøren.

Israel har siden 7. oktober foretaget omfattende bombeangreb fra fly mod Gaza-striben, der er nogenlunde på størrelse med den danske ø Mors. Her bor der 2,3 millioner palæstinensere.

De israelske angreb er et modsvar på det overraskelsesangreb, som Hamas foretog ind i Israel 7. oktober, mens man samtidig sendte mindst et par tusinde raketter mod israelske mål.

Over 1400 blev dræbt i Israel under angrebet, og Hamas tog langt over 200 mennesker til fange i Israel og førte dem til Gaza.