En stor del af oppositionspartierne i Folketinget går nu sammen om at protestere mod regeringens planer om at forbyde koranafbrændinger.
Der er tale om SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Tilsammen har de 72 mandater i Folketinget.
I en fælles udmelding skriver de, at "voldsmandens veto ikke må gælde og ikke må sætte rammerne for dansk politik og dansk demokrati".
- Regeringens foreløbige meldinger åbner en ladeport, hvor herboende iranere ikke kan afbrænde en hijab i sympati med de modige kvinder i Iran, hvor Tibet-sympatisører vil skulle gemmes væk ved kinesiske statsbesøg, står der i en fælles erklæring fra de syv partier fra begge sider af Folketingssalen.
De seneste måneder er der blevet brændt koraner af foran ambassader i Danmark og Sverige. Det har vakt massiv vrede i en række muslimske lande.
Søndag meddelte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han har bedt Justitsministeriets embedsmænd om at udarbejde en model for, hvordan koranafbrændinger foran udenlandske ambassader kan begrænses.
Til Ritzau siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at religionskritik er en del af den danske og vestlige kultur. Derfor er det bekymrende, at regeringen bøjer sig for andre lande og gruppers trusler.
- I stedet for at ligge på knæ for den totalitære verden i Mellemøsten, så skulle man have lavet en alliance med de frihedselskende lande i Vesten - ligesom vi gjorde i Muhammedkrisen.
- Med en fælles alliance gjorde man det klart for de her lande, at der er nogle fundamentale rettigheder, som gælder i Vesten, og dem er vi ikke villige til at gå på kompromis med, siger partiformanden onsdag aften.
Tirsdag udtalte Politiets Efterretningstjeneste (PET) til Ritzau, at koranafbrændingerne har medført en skærpet terrortrussel mod Danmark.
Spørgsmål: I lægger meget vægt på, at det her handler om danske frihedsrettigheder. Hvad bør man vægte højst her? Er det borgernes sikkerhed eller frihed?
- De to ting går hånd i hånd. Man kan ikke have sikkerhed uden at have frihed, siger Morten Messerschmidt.
Samtidig nævner han afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017. Afskaffelsen betød, at man ikke længere ville blive straffet for at brænde hellige bøger som koranen og biblen.
- Allerede dengang sagde PET, at det selvfølgelig ville blive bemærket i islamistiske kredse. Men det fik hverken os eller Venstre eller nogle af de andre, som stemte for, til at ryste på hånden.
Kilde: /ritzau/