11.07.23

Rusland truer med at sende klyngebomber i kamp i Ukraine

Rusland kan vælge at bruge klyngebomber, hvis USA forsyner Ukraine med nogle, siger Ruslands forsvarsminister.
En ukrainsk soldat fremviser en uskadeliggjort klyngebombe fra et russisk missil. (Arkivfoto).
En ukrainsk soldat fremviser en uskadeliggjort klyngebombe fra et russisk missil. (Arkivfoto).

Efter at USA har besluttet sig for at sende klyngebomber til Ukraine, kan Rusland nu også beslutte sig for at tage det kontroversielle våben i brug på den ukrainske slagmark.

Det siger Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, tirsdag til det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

- Det bør noteres, at Rusland har klyngebomber tilgængelige til alle anledninger. De er meget mere effektive end de amerikanske og er tilgængelige i flere og mere mangfoldige varianter, siger han.

En klyngebombe er en bombe med flere eksplosiver i sig. Den kan affyres fra luften eller som artilleri. Den er designet til at åbne sig, før den når målet, og løslade eksplosiverne inde i bomben over et større område.

- Hvis USA begynder at sende klyngebomber til Ukraine, vil den russiske hær være nødsaget til at bruge lignende ødelæggelsesmetoder mod de ukrainske styrker på en øje-for-øje-måde, siger Sergej Sjojgu.

Det britiske medie The Guardian har i samarbejde med journalister fra det internationale graverkollektiv Bellingcat dokumenteret, at Rusland allerede har brugt klyngebomber i Ukraine.

Det er blandt andet sket i byerne Butja, Hostomel og Borodjanka, hvor Rusland bliver beskyldt for at dræbe civile.

Ifølge ngo'en Klyngebombekoalitionen (CMC) har Ukraine også brugt dem i krigen, dog i et markant mindre omfang.

Et af de mest omtalte kritikpunkter af klyngebomber er, at der er en andel af eksplosiverne inde i en klyngebombe, der ikke sprænger. I stedet ender den i jorden som en slags landmine, der kan gå af mange år senere og i en helt anden sammenhæng.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er 60 procent af dem, der kommer til skade af klyngebomber, civile, der foretager sig hverdagsaktiviteter.

På grund af risikoen for civilbefolkningen har over 120 lande forbudt brugen af klyngebomber. Hverken Ukraine, Rusland eller USA har skrevet under på aftalen.

Flere internationale menneskerettighedsorganisationer har kritiseret USA for at sende klyngebomber til Ukraine. Det er organisationer som Amnesty International, Human Rights Watch og Handicap International.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter