07.05.23

Russisk kampfly var fem meter fra kollision med polsk grænsefly

Et russisk kampfly kom ifølge Polen flere gange helt tæt på et polsk patruljefly over EU's ydre grænse fredag.
Det var et russisk fly af typen Sukhoi Su-35, der fredag kom for tæt på et polsk overvågningsfly ifølge de polske myndigheder. (Arkivfoto).
Det var et russisk fly af typen Sukhoi Su-35, der fredag kom for tæt på et polsk overvågningsfly ifølge de polske myndigheder. (Arkivfoto).

Et russisk kampfly kom fredag tæt på et polsk overvågningsfly, der patruljerede i internationalt luftrum over EU's ydre grænse ved Rumænien.

Det oplyser Polens grænsemyndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa.

Ifølge de polske myndigheder udførte det russiske fly - et kampfly af typen Sukhoi Su-35 - "aggressive og farlige manøvrer".

Tre gange var det inden for fem meters afstand af det polske patruljefly.

I et af tilfældene mistede piloterne på det polske fly midlertidigt kontrollen over en af flyets motorer. Herefter mistede flyet højde.

Piloterne formåede dog at lande flyet sikkert.

Foruden to piloter var der tre grænsevagter om bord på det polske patruljefly, der er et propelfly af typen Let L-410.

Russiske fly er flere gange de seneste måneder kommet tæt på fly fra EU og Nato, der har patruljeret nær Sortehavet.

Fredagens hændelse fandt også sted i luftrummet ved Sortehavet.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter