04.07.23

Stoltenberg fortsætter som Nato-chef til oktober 2024

Norske Jens Stoltenberg oplyser, at der er enighed om, at han fortsætter som Nato-generalsekretær.
Jens Stoltenberg har været generalsekretær i Nato siden 2014. Nu forlænges han igen på posten, så han skal være generalsekretær for alliancen frem til september 2024. (Arkivfoto).
Jens Stoltenberg har været generalsekretær i Nato siden 2014. Nu forlænges han igen på posten, så han skal være generalsekretær for alliancen frem til september 2024. (Arkivfoto).

Norske Jens Stoltenberg meddeler tirsdag, at der i Nato er enighed om, at han fortsætter som generalsekretær i forsvarsalliancen frem til 1. oktober 2024.

Det skriver han på det sociale medie Twitter.

- (Jeg er, red.) beæret over de Nato-allieredes beslutning om at forlænge min periode som generalsekretær indtil 1. oktober 2024, skriver han.

- Det transatlantiske bånd mellem Europa og Nordamerika har sikret frihed og sikkerhed i næsten 75 år, og i en mere farlig verden er vores alliance endnu vigtigere end nogensinde.

Med forlængelsen bliver Jens Stoltenberg et år mere, da han efter planen skulle stoppe med udgangen af september i år.

I en meddelelse fra Nato fremgår det, at forlængelsen af Stoltenberg skal bekræftes på Nato-topmødet i Litauen i weekenden.

Jens Stoltenberg, som er tidligere statsminister i Norge, har været generalsekretær i den vestlige alliance siden 2014. Han er allerede blevet forlænget flere gange.

Flere har været kandidater til at blive den nye generalsekretær og overtage posten. Nogle mere formelt, andre mere uformelt.

Blandt andet har der været spekulationer om, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen (S) var kandidat til posten. Det afviste hun selv flere gange.

Rygterne blev forstærket af, at hun i begyndelsen af juni var på besøg hos USA's præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Reuters





Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter