13.04.23

Tidligere barnestjerne er efterlyst og i fare

"Drake & Josh"-skuespilleren blev sidst sæt nær et amerikansk gymnasium i delstaten Florida.
Drake Bell begyndte sin skuespillerkarriere som femårig. (Arkivfoto).
Drake Bell begyndte sin skuespillerkarriere som femårig. (Arkivfoto).

Skuespilleren Drake Bell er efterlyst i USA.

Det oplyser politiet i Daytona Beach i delstaten Florida på Facebook.

- Han anses for at være savnet og i fare, lyder det fra politiet.

36-årige Drake Bell, som har det borgerlige navn Jared Bell, blev sidst set nær Mainland High School onsdag aften.

Ifølge politiet kører han i en grå BMW fra 2022.

Den amerikanske skuespiller er særligt kendt for sin rolle som Drake Parker i hitserien "Drake & Josh" på Nickelodeon, som er en tv-kanal for børn.

Han var teenager, da han medvirkede i serien for første gang med den jævnaldrende skuespiller Josh Peck.

Men hans skuespillerkarriere går længere tilbage.

Han begyndte i branchen allerede som femårig, og siden har han haft massevis af roller i hovedsageligt tv-serier som "Seinfeld", "iCarly" og "The Amanda Show".

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter