Da Giorgia Meloni kom til magten i Italien i 2022, rystede bureaukraterne i Bruxelles i bukserne. Den nationalistiske leder ville udfordre EU indefra, skabe uro på finansmarkederne og bringe det europæiske samarbejde i krise, frygtede man.
Fire år senere er billedet næsten vendt på hovedet. I denne uge mødes Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Meloni på den franske riviera for at lægge låg på de spændinger, som har præget forholdet mellem de to regeringer.
De mødes i en smuk villa med udsigt over Middelhavet og med en hovedtrappe, der indbyder til velkomst med kindkys og kram. Der skal nok blive delt ud af begge dele til ære for fotograferne og den gode stemning.
At mødet overhovedet finder sted, siger noget om Melonis nye rolle. Hun er ikke længere den politiske outsider. Hun er blevet en af de ledere, som EU-systemet er nødt til at samarbejde med, og en af de ledere, der forstår at bruge samarbejdet.
Det får umiddelbart én til at spørge, hvorvidt Jordan Bardella fra det franske højreparti Rassemblement National, hvis han bliver Frankrigs premierminister næste år, vil gennemgå samme forvandling? Eller bliver han den disrupter, han selv gentagne gange har lovet sine vælgere, og som mainstream Europa frygter?
