Farvel til Frederiksens teflon
I flere år kunne Mette Frederiksen gå på vandet. Mens den borgerlige opposition fremstod ideologisk uformående og splittet, rullede socialdemokraterne selvsikkert og velovervejet deres planer ud. Det store valgkampsløfte, Arne-pensionen, som en del kommentatorer ikke havde levnet mange chancer, blev effent implementeret. Under covidkrisen tromlede Mette Frederiksen såvel inkompetente sundhedsmyndigheder som en for store deles vedkommende inkompetent opposition, og gjorde det med knusende folkelig opbakning i ryggen. Opbakningen til Socialdemokratiet lå rutinemæssigt på den pæne side af 30 procent, og på regeringens gode dage var forskellen mellem blå og rød blok pænt over 10 procent.
På det tidspunkt syntes intet negativt at klæbe til eller svække regeringen. Kan du eksempelvis huske stormløbene mod regeringen for den manglende myndighedsnedlukning fra såvel presse som opposition? Enkelte kan utvivlsomt, men hvis ikke, er det forståeligt, for trods megen klingklang og bulder i både folketingssal, samråd og presse, så betød det ingenting. Vælgerne var præcis lige så ligeglade som støttepartierne. Det samme gjaldt Mette Frederiksens tilsyneladende temmelig resultatløse rejse til Israel. Nobody cared. Det var ganske sympatomatisk for et Socialdemokrati, der i regeringens første år – og i øvrigt også før corona – nærmest kunne gå på vandet.
Men ak, nu er hvedebrødsdagenene for alvor slut for Frederiksen. Oppositionen kan konstatere, at angrebene for alvor trækker blod og vælgere, ligesom medierne kan konstatere, at den før så uangribelige statsminister i allerhøjeste grad er svækket og præget af egne fejltagelser og den konstant eskalerende kritik.
Selv uden at indregne Lars Løkke Rasmussens nye parti har meningsmålinger vist blåt flertal. Og drypvist bliver de utallige afsløringer fra Minkkommissionen skrevet ind i fortællingen om en regering der – i variende grader alt efter optik – fremstår magtfuldkommen, lovbrydende og inkompetent.
Og man skal huske, at Minkkommissionen langt fra er færdig. Ingen af de højest rangerende politikere og embedsmænd, herunder Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen selv, er endnu afhørt. Meget lidt, der er kommet frem i kommissionen hidtil, har vist sig at være til regeringens fordel. Tværtimod. Så det kan såmænd snildt nå at gå meget værre for en regering, der på rekordtid har formået at formøble et næsten historisk stort forspring.
Nedlukning igen-igen?
Overtegnede har beskæftiget sig ganske intenst med covid, og skulle nogen have interesse i mit hobbyepidemiologiske take på den nuværende situation, så er her min vurdering af risikoen for en ny nedlukning. Og den er desværre ikke helt urealistisk. Det skyldes, at Danmarks reelle maksimale indlæggelseskapacitet ligger et sted på omkring 800-1200. Det er ikke et teoretisk tal, men erfaringen fra sidste vinter, og den kapacitet er lavere end nabolande af grunde, man bl.a. kan læse om her. Det er temmelig tvivlsomt, om nogen regering vil risikere at overbelaste sundhedsvæsenet markant med de konsekvenser, det vil have for andre patientgrupper, som så vil risikere ikke at kunne få intensivbehandling, kræftoperationer eller andet akut.
Lige nu er 86 procent af den voksne befolkning vaccineret, og vaccinerne er særdeles effektive (særlig i forhold til at forhindre indlæggelse), men de er ikke perfekte, og en del tyder på, at effekten falder ganske markant efter 4-6 måneder. Konsekvensen vil være, at en del af dem vaccineret i maj og før da formodentlig har markant større risiko for smitte. Israelske erfaringer tyder på, at man kunne modvirke dette ved at påbegynde booster-vaccinationer til alle aldersgrupper over 12, men det har regeringen altså endnu ikke valgt. I stedet forsøger man at genindføre coronapas, og om det vil gøre nogen forskel, er svært at sige. I oktober-december sidste år indførte man gradvist flere restriktioner, uden at det for alvor knækkede smittekurven. Det skete først efter den store nedlukning midt i december. Mit gæt er derfor, at hvis indlæggelsestallene (der i skrivende stund ligger på ca. 300) nærmer sig 800-900, uden at smittekurven ser ud til at bøje af, kommer vi nok engang til at se ind i mere markante restriktioner i form af hjemmearbejde, lukning af restauranter samt natteliv og forsamlingsgrænser. Der er uhyggeligt mange variabler i spil lige nu i form af såvel konstant øget vaccineringsgad, vigende immunitet, effektiviteten og udrulningstempoet af tredje stik samt øget smitsom- og alvorlighed af en delta-variant, vi endnu ikke har oplevet en vintersæson med. Så om smittens højdepunkt nås før eller efter den grænse, ved reelt ingen lige nu.
Kontrast i egen juice
Den første november var en ret stor dag her på Kontrast, for da tiltrådte vores nye direktør, Niels Preysz. Vi har igennem temmelig lang tid ledt efter en, der kunne stå for strategi, medlemsudvikling og den kommercielle del af vores hastigt voksende butik, og i Niels fandt vi den helt rigtige profil. Han kommer med en særdeles relevant baggrund som bl.a. medlemschef hos Foreningen for Dansk Internethandel og marketingchef hos Politiken (jaja, han er borgerlig, don’t you worry), og de sidste to uger har han ikke alene sat sig ind i alle vores systemer, men også bidraget med nye perspektiver på en lang række ting.
Set fra mit chefredaktørskrivebord er det en særdeles velkommen udvikling, da hans kompetencer giver mig tid og mulighed for at dedikere mere tid til det, som jeg er god til og elsker. Det er, indrømmet, ikke strategier for sociale medier eller websiteudvikling, men derimod at skrive og redigere indhold til jer læsere. Som eksempelvis det nye format, som du her læser :) Derudover brygger Niels sit eget øl, bor i Måløv og kan ret godt lide F.C. København og Manchester United, er umanerlig flink og omgængelig og i fuld gang med at få nogle ganske ambitiøse nye medlemskampagner op i gear. Alt det kommer du til at høre meget mere om inden længe.
