Den tyske kansler Friedrich Merz gjorde det på et pressemøde i Berlin i dag tirsdag klart, at Europa skal have plads ved forhandlingsbordet, når USA forsøger at skabe fred mellem Rusland og Ukraine.
Anledningen var et besøg af den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj forud for de kommende amerikanskledede fredsforhandlinger i Abu Dhabi den 10. og 11. november.
"Europa ønsker og skal deltage i denne proces," erklærede Merz i følge Reuters. Han begrundede kravet med, at en fredsaftale nødvendigvis må omfatte både sanktionerne mod Rusland og den fremtidige europæiske sikkerhedsorden. Begge dele er spørgsmål, som ikke kan afgøres uden europæisk deltagelse, sagde han.
Kanslerens kommentarer rettede sig imod det kommende G20-topmøde i Miami i december. Hvis Donald Trump inviterer Vladimir Putin, og Ukraine bliver et emne for samtalerne, skal Zelenskyj også sidde med ved bordet, lød kravet.














