Venstre er ved at bryde sammen. Det kan næsten ikke beskrives anderledes. Jeg har skrevet det før, men det er blevet værre. Og der er ikke noget, der tyder på fremgang. Tvært imod.
Partiet ligger til 5,8 procent af stemmerne i den seneste måling, som Epinion har lavet for DR. Det er det laveste, de nogensinde er blevet målt til, siden Epinion startede målingerne i 2008.
Venstre fik det dårligste folketingsvalg i partiets historie tilbage i marts. 10,1 procent af stemmerne, som kunne veksles til 18 mandater. Nu er de næsten nede på halvdelen, hvos der var valg i mrogen.
Spørgsmålet om gødskningsloven, som skal begrænse landbrugets udledning af kvælstof, splittede Venstres folketingsgruppe, og 5 ud af de 18 stemte imod partilinjen - anført af Søren Gade. Troels Lund Poulsen lod det passere. Men ikke næste gang.
En trussel fra Troels
Det var det han sagde han torsdag forud for åbningsdebatten i Folketinget. Venstres formand forventer en samlet holdning fra partiets folketingsgruppe til nationalt sprøjteforbud, når lovforslaget behandles til december.













