Karakter 5 ud af 6

Det er en storladen, nærmest mytisk titel, som Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt har valgt til deres historie om Dansk Folkeparti. Men som det er blevet understreget talrige gange gennem 25 år; Dansk Folkeparti er af det stof, som myter er gjort af. 

Titlen Skaberen, taberen, frelseren? – Historien om Dansk Folkeparti refererer til Dansk Folkepartis tilstand ifølge Serup og Faurholdt: Skaberen af partiet, Pia Kjærsgaard, har overladt formandsposten til Kristian Thulesen Dahl, der trods fortidens sejre nu benævnes Taberen.

En subtil biperson er ’skyggefolket’, der er en kollektiv betegnelse for især unge DF’ere med svegen tro på Thulesen Dahl. De skyggefuldes mål er at overtale Skaberen til at presse Taberen ud for Frelseren, Morten Messerschmidt, hvis titel er efterfulgt af et spørgsmålstegn. Den næste formand, formentlig, måske. Midt i et vadested.  

Bogen vil forklare, hvorfor det længe gik godt for Dansk Folkeparti og herefter udlægge den efterfølgende nedtur. Den første tredjedel går med det, som vi kan kalde DF’s unge år. Denne krønikeskrivning er ikke bogens stærkeste del, men den utålmodige må fatte mod; det bedste er i vente. Bogens hovedvægt og langt de fleste af guldkornene ligger i midten til slutningen af 2010’erne, hvor formidable sejre afløses af bitre nederlag, og skyggefolket spiller sig ud. 

Formandens formastelige fejlgreb 

Men hvorfor gik det hele grueligt galt? Kort sagt gik Kristian Thulesen Dahl fejl af sin egen succes, situation og de verserende processer uden om partiet. Mere konkret:  

”Dansk Folkeparti bliver blændet af egen succes, og de indser ikke, at det velplanlagte og veludførte angreb betyder, at valgresultatet i 2015 er baseret på vælgere, de tiltrak fra Venstre, som var flygtige, mens dem, de tabte til Socialdemokraterne, var solide loyale støtter: kernevælgere,” skriver Faurholdt og Serup. 

Partiformanden begreb ikke, at hans magtbase selv på sit højdepunkt var ved at erodere, mens han blev forfængelig og forgængelig. Han undervurderede med- og modspillere til højre og venstre, både i andre partier og i egne rækker, som i håndteringen af partiets unge håb Peter Kofod og Anders Vistisen. I forhold til 2015-2019 får bogen et ekstra overordnet lag, for disse års borgerlige ballade kan forstås lige så vel vinklet på Dansk Folkeparti som Lars Løkke Rasmussen.

To vinkler på samme nederlag

Skaberen, Taberen, Frelseren? er ikke den første bog om Kristian Thulesen Dahls storhed og fald, men meget anderledes end sidste års Kong Kristian – mennesket, magten og faldet af Kaare Hanghøj Johansen og Kristian Brårud Larsen, som primært stræbte efter at underholde, hvilket lykkedes, men dens stil var lidt for tabloid efter nogles mening. 

Til forskel vil Serup og Faurholdts aktuelle bog i den grad perspektivere ud over beretningen, og den vinder på dybde. Som understreget af coveret med en graf på indersiden, der aktivt bruges til at analysere nogle møgsagers bidrag til forfaldet frem for andres. 

Nej, det får ikke webmedierne til at blafre breaking-gult; ja, det er interessant læsning alligevel. Bogens kvalitet består i detaljer, der er nørdede i den positive udlægning af ordet. Bemærkelsesværdigt er det, at man kan løfte sløret for modus operandi bag Socialdemokratiets comeback: Nogle arbejdsdokumenter bag indsatsen for at genvinde og fastholde vælgere fra Dansk Folkeparti. 

Hil dig, Messer og forsoner?

En anden af de skarpe iagttagelser går på, hvordan Dansk Folkeparti stadig efter 25 år ikke er et parti som andre partier. 

”Hvis DF manglede noget i 00'erne, blev Finansministeriets dygtigste embedsfolk sat i gang med at finde svar. Alt sammen opgaver, som andre partier løser selv, i samarbejde med eksterne organisationer eller gennem møjsommeligt arbejde med eksempelvis udvalgsspørgsmål (...) det skulle senere vise sig at blive et problem,” konstaterer forfatterne, som begge har arbejdet i Finansministeriet. 

Bogen har kun én mangel af betydning, nemlig skildringen af Morten Messerschmidt. Vi lærer ikke så meget om ham som håbet, ud fra at manden fremgår på forsiden og indirekte i titlen. Frelseren, spørgsmålstegn eller ej, er et vovet ord at påhæfte manden, for så vidt hans uformelle kandidatur som næste formand beror på at være Den Mindst Ringe eller Den Eneste Oplagte frem for noget messiansk klingende schwung. Måske det bedre prædikat havde været Redningsmanden? 

Et eksistentielt spørgsmål

Med dette sagt skal den semantiske kritik ikke skygge for, at denne bogs indhold er glimrende, veludført og i øvrigt langtidsholdbart. Forfatterparret skyder på, at Thulesen Dahl er ude af billedet som formand allerede i 2021, men i sidste ende bliver partiets skæbne ikke afgjort alene af personvalg, men af hvad danskerne overhovedet skal med Dansk Folkeparti. Dette er bogens afsluttende spørgsmål, ikke dømmende, men konstaterende. Danskernes svar vil afgøre, om der stadig er et Dansk Folkeparti om yderligere 25 år. 

Navnlig hvis ikke der er, vil denne bog være obligatorisk pensum for fremtidens unge mennesker, der ønsker at forstå det fænomen, som var på alles læber i løbet af denne anmelders ungdom. De vil i tilgift få en omvendt manual i de forhold, man skal tage sig i agt, hvis fremtidens politiske samarbejde skal forløbe bedre end den sidste omgang med bal i den borgerlige. En historieskrivning og dertil hørende ansvarsplacerin, Serup og Faurholdt igen har bragt til debat – se blot Søren Pinds og Anders Samuelsens udveksling på Facebook. 

Således behøver nutidens mennesker ikke vente 25 år med læsningen, men kan roligt gå i gang med det samme. Især i denne tid, hvor der er langt mellem nærværende politisk litteratur, vil det være synd at springe over, når kvalitet byder sig til. 

Skaberen, Taberen, Frelseren? – Historien om Dansk Folkeparti udkom 15. februar på Gads Forlag. 282 sider, vejledende pris 250 kr.  

Om forfatterne: Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt er henholdsvis politisk kommentator hos TV 2 NEWS og lobbyist. De var begge pressechefer i Venstre i 00’erne, og de har begge været særlige rådgivere for V-finansministre. Søs Marie Serup var derudover særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i hans første tid som statsminister.