Da jeg tjekker ind på mit hotel i London, bemærker jeg hurtigt en lille, men alligevel for mig alarmerende detalje. Vinduet på mit værelse kan ikke åbnes. Jeg har brug for frisk luft og hader aircon. Da jeg spørger den venlige receptionist, beklager han og forklarer, at flere og flere hoteller i byen fastgør deres vinduer – ikke af sikkerhedshensyn mod indbrud, men fordi flere og flere forsøger at begå selvmord, mens de er tjekket ind. London er en by i frit fald, et spejl på en civilisations krise. Vesten er bogstaveligt talt  i gang at slå sig selv ihjel.

Det er præcis derfor, jeg er taget hertil – for at deltage i ARC-konferencen, Alliance for Responsible Citizenship, hvor over 4.000 deltagere fra hele verden samles for at diskutere, hvordan vi kan genopbygge det, der er ved at forsvinde. Konferencen finder sted i ExCeL London, et stort, moderne messecenter i Royal Docklands, Londons nye finansdistrikt. Selvom bygningen udefra ligner alle andre konferencecentre – grå beton, glasfacader og store haller - er der virkelig elegance over det, arrangørerne har skabt indenfor.

Intet overladt til tilfældighederne
En stor hal ved siden af det enorme auditorium, hvor talerne fandt sted er omdannet til en salon med stande fra konservative medier som blandt andet The Spectator, GB News og UnHerd. Deltagerne bevæger sig mellem udstillerne, stilfuldt klædt i jakkesæt, kvinder i flotte kjoler og skarptskårne blazere. Selve auditoriet er ligeledes udsmykket med sans for detaljen. Rækkerne af stole er ikke blot arrangeret som i et typisk foredragssal, men foran scenen står elegante borde dækket med hvide duge, blomsterdekorationer, hvor deltagerne kan tage noter i de tjekkede hvide notesbøger med ARC logoet trykt i guld på forsiden.  

Sikkerhedstjekket ved indgangen afvikles uden nævneværdige køer, garderoben er velorganiseret, og det store frokostområde byder på nøje udvalgte, allergivenlige måltider af høj kvalitet. Intet er overladt til tilfældighederne.  

Men det er ikke kun den veltilrettelagte organisation, der gør ARC-konferencen bemærkelsesværdig. Det er sammensætningen af deltagere og talere. Det er ikke hvem som helst, der er mødt op. På scenen vil vi i løbet af de næste tre dage høre fra nogle af de mest indflydelsesrige skikkelser i den konservative verden.

Et civilisatorisk vendepunkt
"Hvorfor er vi samlet?" spørger ARC-medstifter Baroness Philippa Stroud i sin åbningstale. "Fordi vi, der elsker vores nationer og de værdier, de er bygget på, ved, at noget er galt. Vi lever midt i en social revolution, et fuldstændigt eksperiment."  

Med disse ord sætter hun scenen for en række stærke taler fra nogle af verdens mest kendte tænkere og politiske figurer. Blandt talerne er den amerikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, Reform UK-leder Nigel Farage, ARC-medstifterne Paul Marshall og Baroness Philippa Stroud samt Jordan Peterson, aktivisten Ayaan Hirsi Ali, historikeren Niall Ferguson, kulturkritikeren Douglas Murray, den konservative David Frost, tidligere australske premierminister Tony Abbott og den katolske biskop Robert Barron.  

Konferencens program var derfor også et sandt overflødighedshorn af konservative stemmer og idéer. ARC-konferencen har klart potentiale til at blive de konservatives svar på World Economic Forums årlige møde i Davos, som samler eliten fra politik og erhvervsliv. Arrangementet var gennemført professionelt organiseret, og alene muligheden for at netværke med indflydelsesrige personer fra den politiske, mediemæssige og intellektuelle verden gør nok, at mange vil mene, at de 15.000 kroner, som det koster at deltage – eksklusive hotel – er godt givet ud.

Jordan Peterson: Ofring som grundlaget for civilisation
En af konferencens største stjerner var uden tvivl den canadiske psykologiprofessor Jordan Peterson, som i dag er en af verdens mest kendte intellektuelle skikkelser. Hans forelæsninger på YouTube har millioner af seere, og for blot et par måneder siden udgav han bogen We Who Wrestle with God, en psykologisk fortolkning af en række tekster fra Det Gamle Testamente.  

Inspireret af fortællingen om Abraham, der er villig til at ofre Isak, understregede Peterson, at vi i dette øjeblik har en enestående chance for at genoplive den tanke, der har formet den jødisk-kristne civilisation gennem årtusinder. Ifølge Peterson er denne tanke centreret om den gensidige, frivillige selvopofrelse – en modgift til tidens hedonisme og narcissisme. At bringe personlige ofre for fremtiden og fællesskabet er, ifølge ham, selve grundstenen for en fri og rig civilisation som den vestlige.  

Douglas Murray: Vi må genopbygge vores kultur
En anden af konferencens store trækplastre var den britiske kulturkritiker Douglas Murray, som talte om nødvendigheden af at genopbygge den vestlige kultur. Murray har i en række bøger dokumenteret, hvordan den vestlige kultur systematisk er blevet nedbrudt. I sin tale gentog han, at Vesten lider under en ødelæggende selvtilfredshed og en de-kulturalisering, hvor vi har opgivet de værdier, der engang gjorde os stærke.

Han opfordrede deltagerne til at "genvinde det, der tilhører os" og genetablere vores grundlæggende principper. Med ordene "vi har valget: enten at leve i ødelandet eller at genopbygge det" afviste han den pessimisme, der har fået fodfæste i den vestlige kultur. Han kritiserede, at unge i Vesten i årevis er blevet fortalt, at vi ikke har noget stort at bygge videre på – en holdning, han mente var grundlæggende forkert.  

Han argumenterede for, at evnen til at se tilbage på og ære vores kulturarv er essentiel for en civilisatorisk fornyelse. Han understregede, at selvom vi skal respektere store navne som Mozart, bør den vestlige kultur ikke blot ses som en uforanderlig arv, men som et fundament, som de unge aktivt kan videreudvikle.  

Kristendommens uventede centrale rolle
På trods af at kristendommen ikke var et eksplicit tema i konferencens program, kom den alligevel til at spille en central rolle i mange af talerne. Det kom som en overraskelse for mange, da Nigel Farage i en tale om Storbritanniens energiforsyning pludselig sagde: "Vi har på en måde glemt, at det, der ligger til grund for alt, er vores jødisk-kristne kultur, og det er dér, vi skal starte.* Udtalelsen skabte en bølge af klapsalver fra publikum.  

Ayaan Hirsi Ali, der for nylig konverterede til kristendommen fra islam, understregede i sin tale, at nationalstater har brug for kristen moral, og bemærkede, at kristendommen stadig er til stede i Europa, trods sekulariseringens fremmarch. Hendes mand, historikeren Niall Ferguson, som også var blandt talerne, har ligeledes forladt ateismen og er begyndt at gå i kirke.  

Den måske største overraskelse kom dog fra den amerikanske tech-milliardær Peter Thiel, stifter af PayPal og første eksterne investor i Facebook. I en samtale med Jordan Peterson om kunstig intelligens understregede han, at den kristne fortælling er det eneste fundament, der står fast i en tid med rivende teknologisk udvikling, og at Jesus Kristus bør være i centrum.  

En åndelig opvågning
Budskabet om, at det i sidste ende kun er kristendommen, der kan redde Vesten fra forfald, stod stærkt og løb som en understrøm gennem mange af indlæggene. Konferencen fik mere og mere karakter af et vækkelsesmøde. For som den amerikanske senator J.D. Vance for nylig spurgte i en tale til sikkerhedskonferencen i München: "Hvilke værdier kæmper Europa egentlig for?" På ARC-konferencen kom der et klart svar: Når alt kommer til alt, må det være kristendommen.  

Symbolikken i navnet ARC er heller ikke tilfældig – det refererer selvfølgelig til Noahs Ark. Konferencen var ikke bare en vækkelse af de værdier, Vesten bygger på, men også af selve den kristne tro. Flere talere indså, at uden kristendommen er der ingen substans i de værdier, Vesten vil genopbygge.  

Den konklusion, som konferencen tilvejebragte, blev måske bedst udtrykt af den amerikanske kristne konservative bestsellerforfatter Rod Dreher:  

"Vi har brug for en åndelig opvågning, for meningskrisen i vores tid er en religiøs krise. Religion er ikke blot et kulturelt begreb, men skal forbinde os med det transcendente og med Gud."  

Dette er den egentlige udfordring, Vesten står over for. For uden en åndelig forankring risikerer vi, at vores civilisation ikke blot mister sin styrke – men også sin sjæl.