Fribillet til skafottetDer har været talrige russere, der turde tale imperiet imod. Mange har betalt en høj pris for deres budskab, men det nyttede. Tektoniske plader flyttede sig. Men hvor er de nu? Thomas Wivel ser tilbage på en række russiske dissidenter under Sovjettiden og spejder efter nye. Det gør ondt, at de ikke er der længere.
Dragernes genkomstPutin ser sig selv som den frelsende engel. Han læser forfatteren Prokhanov, som råber op om en jødisk konspiration. Zionister er i gang med at undertvinge os alle. Holocaust er noget jøder har fundet på, og kristne over alt på jorden er i fare. Thomas Wivel advarer imod at lade sig snøre ind i den fortælling. Vi kan vælge at debattere os selv ihjel. I dag er det Putin, vi må tage klar stilling til. Er vi på hans side eller ej? Der er ingen omveje, skriver han.
Næsehornet findes. Det er PutinNår debatten ikke udvikler andet end tågebanke, slukker den lysene. Den intellektuelle elite paralyseres af egen ubeslutsomhed og forvandler sig til det dyr, den modsætter sig. Thomas Wivel ser en parallel mellem Eugéne Ionescos surrealistiske teaterstykke ”Næsehornet” og dele af højrefløjens tendens til sofisteri. Der er ingen gråzoner. Det er meget enkelt. Næsehornet findes. Putin er en koldt kalkulerende massemorder, skriver han.
Vi må ikke vakle over for PutinUnder Den Kolde Krig ville vi nødig risikere at udfordre Sovjetunionen. Det må ikke ske igen. Vi må klart markere afstand til Kreml. Hammer og segl hærger i Ukraine. USA har i FN frikendt Putin. Europa er slået ud af kurs. Højrefløjen er splittet af et internt opgør, og de kulturradikale hader Trump. Russerne har vundet runden. Vi må aldrig afskrive USA. Vi må ikke miste orienteringen. Antagonisten er Dumaen. Lad os nu lige holde hovedet koldt.
Tarzans testamenteEN MAND ANMELDER: Jorden brænder under dagens unge mand. Men bare rolig. En krabask af en bog er udkommet som redning. Thomas Wivel anmelder Asger Garde og Alexander Kvist Hansens "Mand kend din styrke". Vist har den styrker, men også svagheder. Men missionen, den er stærkt tiltrængt.
Grønland er den nye KoranHumor har ikke partikelfilter. Den bærer ikke mundbind. Jeg er da rivravruskende revnende ligeglad med, om der er jægere eller samlere på øen, der føler sig ramt på deres etnicitet eller oprindelige ritual, hvis de hører en vittighed. Det frie Danmark gifter efter luft.
Blasfemi er Guds gave til mennesketDokumentaren om det hvide guld, som nu er væk, var et klodset symbol. Den hvide mand, kapitalisten, er satan selv, måtte vi forstå. Den skriver Thomas Wivel om og rammer både den optimistiske opsang fra Vance, blasfemiens befrielse og læsningens erotiske genkomst.
Forsigtighedsprincippets forlisLysets engel faldt på slagmarkerne ved Verdun. Thomas Wivel parafraserer over K.E. Løgstrup og skriver, at de gyldne middelveje er sortnet under kanonerne. Churchill brød med gentlemanaftaler og berøringsangst. Vi kan ikke længere forlade os på glimtende løfter, men må som Hamlet træde i karakter og slå igen. Det er tidens fordring.
Salwan Momika må ikke forsvindeSeneste offer på tyranniets alter er Salwan Momaki. Endnu en gang er fri ytring under beskydning. En stemme, der talte autoriterne imod er forstummet under geværild. Hvis vi ikke vi som civilisation sætter os kraftigt til modværge, forsvinder mordet i tågerne. Det er det værste, der kan ske. Det er opbakning til bødlerne. Thomas Wivel tager bestik af det seneste Koran-mord i Sverige.
Svovlets årKlimakampen bringer mindelser fra Den Franske Revolution. Klimakampens tåbelige aktioner med Greta Thunberg i spidsen har på samme måde opslugt sig selv. Den gode sag har fortæret disciplene. Klimakampen æder sine egne børn, mens Golfstrømmen er uforandret.
Woke er slet ikke den farligste fjendeEn sygdom truer dansk komik, den ironiske distance holder ikke længere. Tidens stand-up-komik kan ikke nøjes med at ville være en modsætning til mågestel og ryapuder. Hvorfor er det så modbydeligt at få et sølvbryllup til at more sig? Hvorfor er det så svært at møde folket?
Kunst og galde er nært beslægtetJeg får årligt kontoudtog fra Gyldendal. Det ligner en sygejournal eller en indkaldelse til aflivning, og det er det formentlig også, men jeg følger ikke med i opgørelser og regnskaber. Det er for konkret. Vores faste fredagskronikør går til fuld bekendelse: Sådan er det at være kunstner.
Verdens værste menneskeDet kan godt være, at 90'erne stand-up var fuld af testosteron og gjorde grin med folk, men hvor er oprøret i dagens kultur? Nu drejer det sig om at regne ud, hvem man selv er. Livsstil er vigtigere end eksistens. Hvorfor går det hele op i Tinder, vaginalkugler og narcissisme, spørger vores faste kronikør, som dog også siger undskyld. På tysk.
Længe leve Charlie HebdoThomas Wivel fejrer det uforfærdede franske magasin, som blev angrebet af to algiersk-muslimske brødre for 10 år siden, men fortsætter med at øve religionskritik i en tid, hvor stat efter stat og regering efter regering forsøger at lægge låg på den frie meningsudveksling og forbyde, hvad de i fælles forståelse med islamister kalder "blasfemi".
Genopstandelsens årSå er det januar, og vi lover hinanden nikotinfri søndag og figenpålæg. En stakket frist. Kremls hjemmeside virker mere troværdig. Til gengæld begynder sanktionerne mod vor tids Napoleon at virke. Edmond Dantés er en bibelsk bevægelse, skriver Thomas Wivel. Egenhændigt flår han murene ned. Han er den vinge, Jesus flyver med, da han bryder klippen op under Golgata. Titlen siger det hele: Greven af Monte Christo. Greven af Kristusbjerget.
Jeg ønsker mig en lufthavnKastrup Lufthavn var ikke en del af Black Friday hos Elgiganten, men er blevet solgt alligevel. Næste handel bliver muligvis salget af Grønland til Trump - eller endnu bedre - den arktiske trædesten Hans Ø. Det kan kun gå for langsomt. Som de siger i lufthavnen: Det er absolut sidste udkald.
Assad på tålt ophold på Hotel NovichokDen syriske sadist er flygtet til Moskva, men er nok ikke et julegratiale til præsident Putin. Russiske telegrambureauer melder formentlig snart, at Assad meget klodset er faldet ud af et vindue. En ny alliance tager form mellem Morten Messerschmidt, Pelle Dragsted og Søren Søndergaard.
Send klimaaktivister på aftenskole hos TalebanHvis klimaaktivister virkelig vil gøre skade på kunst, så skal de melde sig på aftenskole hos Taliban. De forstår at smadre relikvierne. Der er stort set intet tilbage bagefter. De hidsige forkæmpere for natur og indlandsis kalder deres aktioner på de fine museer for disruption. Det er det også, men de er en flok nybegyndere.
Bananens alvorForleden blev en banan solgt for knap 44 mio. kr. Den var limet til en væg med tape og hang på en kunstudstilling. Thomas Wivel leverer en god forklaring.
Knækprosa i novemberDigteren Henrik Nordbrandt mente, at året i Danmark har 16 måneder, hvor november går igen hele fem gange, fordi november er mørk, kold, våd og blæsende. Thomas Wivel svarer her med et digt, der sender dig videre ind i december og forhåbentlig hjælper på dit humør.
Et år i skyggernes landThomas Wivel mindes ofrene for Hamas’ angreb på Israel for et år siden ved at fremhæve et digt og en digter og kritisere en instruktør og hans film, der anvender Holocaust som alibi for sin egen politiske dagsorden. Israel og den frie verden har et regnskab med Hamas og deres medsammensvorne. Deres ofre er i vores hjerter.
