I den legendariske Alexander Payne-film Sideways (2004), udtaler den kvindelige hovedperson og vinentusiast Maya:
”Jeg elsker, hvordan vin fortsætter med at udvikle sig. Hvordan vin, hver gang jeg åbner en flaske, vil smage anderledes, end hvis jeg havde åbnet den på en hvilken som helst anden dag. Fordi en flaske vin faktisk er i live – den udvikler sig konstant i sin kompleksitet.”
Det har Maya jo helt ret i. Og ligesom vinen udvikler sig over sin levetid, udvikler vinnyderens forhold til vin sig også. Efter første installation af bal i den borgerlige har vi derfor denne gang spurgt en række borgerlige om deres bedste ”lifehack” til vin – en tilgang eller et tip, de kunne have draget nytte af at have kendt tidligere i deres udvikling.
Vi giver ordet videre:
Peter Kurrild-Klitgaard, forfatter, kommentator ved Berlingske og professor i statskundskab ved Københavns Universitet:
“Indtil jeg var sidst i 20’erne, var vin bare noget, jeg drak, når man skulle beruses. I 18-års fødselsdagsgave fik jeg foræret en flaske Chateau Latour (Pauillac) 1982 af en nær veninde. Den blev efter julerevyen i 3.g. indtaget i festligt lag klokken 4 om morgenen, vistnok åbnet med en kuglepen presset ned gennem proppen. Det henstår alt sammen noget tåget.
Op igennem ungdomsårene skete indkøb af vin ofte i Irma fem minutter før et middagsselskab og ud fra modellen: Lyder navnet godt? Ser etiketten pæn ud? Koster den under 100 kroner? Fint! Jeg var ligeglad med vinens nationalitet, druerne eller appellation, og hvis ikke det var, fordi det ville have set lidt plat ud, måtte den for den sags skyld gerne have været i pap.
Da jeg var sidst i 20’erne, begyndte særligt to af mine bedste venner at interessere sig stærkt for vine. Jeg havde også en god gymnasieven, der blev en af landets bedste vinskribenter. Jeg var imponeret over deres viden, men syntes også, at de var lidt krukkede, når de talte om ”bourgognevinenes feminine elegance” eller de minutiøse forskelle på de enkelte druer og marker.
Men så skete der omtrent samtidig et par ting: Jeg holdt op med at ryge – og kunne så pludselig smage en masse ting. Jeg var også begyndt at interessere mig for madlavning. Og en dag introducerede en gammel gymnasieveninde mig for Roald Als’ morsomme kogebog Kvinderne ud af køkkenet, der var en lovprisning af Barolo og piemontesisk mad. Herefter begyndte jeg langsomt at interessere mig for kombinationen af mad og vin, men primært de meget bombastiske vine fra Italien – der ofte passede godt til noget af det vildt, jeg nedlagde ved egen kraft.
Kort inden min 40-års fødselsdag faldt jeg tilfældigt over to bøger, der begge var udkommet i 2004, og som vendte megen logik på hovedet for mig. Den ene var Michael Poulsens En vinpushers kogebog, der i stedet for at arbejde ud fra at købe en vin, der passede til maden, ’spurgte’: Hvilken vin vil Du drikke? Og hvilken mad passer så dertil? Den anden var Søren Franks Vinen til maden, der meget grundigt gennemgik argumenter for og imod parringer af alskens vin og mad.
At læse disse to letfordøjelige, ikke-tekniske og ukrukkede bøger ændrede radikalt mit syn på vin. Åbnede mine øjne for, hvorledes den vin, der er rædsom til én ret, kan være fantastisk til en anden – eller helt alene. Og vice versa.
Jeg er fortsat en glad amatør, der ofte fejlidentificerer vine på stribe, når mine vidende venner til private vinsmagninger slubrer og gurgler og spytter ud og kloger sig. Men jeg køber nu målrettet ind efter at have forskellige ting i kælderen, der passer til forskellige typer af mad – og vælger ofte helt bevidst, at nu er det så lige den flaske, jeg vil drikke, og derfor skal jeg finde noget mad, der fremhæver netop dens kvaliteter bedst muligt. Gerne noget spændende og lidt anderledes mad – så der er efterhånden ikke nogen del på noget almindeligt tilgængeligt spiseligt dyr, vores børn ikke har spist. Også gerne indmad.
Derfor har jeg heller ikke nogen egentlig ’yndlingsvin’. Sådan rigtigt. For det kommer først og sidst an på, hvad vinen skal parres med – om noget. Men fordi jeg er særligt glad for vildt og lam, er jeg ikke mindst glad for Chateauneuf-du-Pape vine. Helst ikke de alt for potente og ’jammy’, men gerne de lidt raffinerede, der leder tankerne svagt hen på Bourgogne. Der er særligt én producent, der laver flere vine på 100 procent rød Grenache, men dyrker dem et køligt sted og høster tidligt, så vinene bliver meget lette og lyse. Dem synes jeg så godt om, og dem er der så få i handel af hvert år, at jeg slet ikke vil nævne navnet her.
Så mit bud: Tænk først og sidst på maden, der skal spises til – hvis der altså overhovedet skal spises noget til, for det behøver man jo strengt taget ikke.”
Lars-Christian Brask, medlem af Folketinget for Liberal Alliance, tidl. bestyrelsesformand og investor:
”Da jeg var ung handelsskoleelev, lærte jeg at drikke og værdsætte vin. Jeg forelskede mig i rødvin fra Dão i Portugal. Specielt én producent, som den lokale vinhandel solgte, passede i smag og budget til mig. Senere har jeg udvidet min smag og mine preferencer.
Nøglen til vin er at vælge de druer, som du kan lide, og udforske andre geografier og producenter, der bruger samme druer. Et år, der i stil passer til din smag, er også en måde at afsøge mulighederne på.
Mange gange kan vinhandleren eller tjeneren hjælpe dig på vej, så vinen passer til det måltid eller den lejlighed, der skal nydes med et glas.
Personligt er jeg nu om dage mest fan af vine fra Toscana og Pomerol, men jeg søger stadig efter inspiration og andre oplevelser. Jeg er blevet positivt overrasket over chilenske carmenere-vine, som fås til gode priser.
Min egen vinkælder har over 2.500 flasker, som er et udvalg fra alle geografier og druer. Jeg elsker at gå på opdagelse og vælge vin til gæsterne, der passer til maden og lejligheden.”
Mads Fuglede, formand for Folketingets vinklub og MF for Venstre:
”Jeg forstod allerede tidligt i mit voksenliv, at det var aldeles essentielt, at jeg var i stand til at deltage i samtaler om vin. Viden om vin var en dannelsesmarkør blandt borgerlige, som på en eller anden måde skilte fårene fra bukkene – og hvem vil være et får?
Jeg lavede på et tidspunkt en hurtig research og kom frem til, at der virkelig er meget vin i verden. Jeg havde på dette tidspunkt gennem observation lært at slynge vinen rundt og stikke næsen meget langt ned i glasset. Jeg evnede også at ilte vinen i min egen mund ved at gurgle den.
Underlige tillægsord har altid været en af mine styrker, så jeg evnede allerede som ganske ung at gennemgå hele ritualet med smagningen efterfulgt af kommentarer om, at jeg smagte majestætiske noter af frugt, frihed og armhule. Men jeg løb altid ind i, at jeg kom i vanskeligheder med den efterfølgende samtale om de usædvanligt mange vine, der er derude i verden.
Jeg valgte derfor at fokusere på vin fra et område, så jeg ligesom kunne overskue det, jeg skulle lære mig selv. Først meldte jeg mig ind i en Bourgogne-vinklub, da jeg fornemmede, at det var et af de områder, der var mest snobberi omkring. Jeg forestillede mig, at jeg ville svare på de fleste vinrelaterede spørgsmål med et: ”Åh, jamen jeg drikker kun vin fra Bourgogne …”
Jeg havde dog ikke været med i Bourgogne-klubben længe, før jeg erfarede, at vin fra Bourgogne var meget dyr, og at man ofte betalte astronomiske summer selv for vin, der sagde mig meget lidt. Jeg ledte derfor efter et billigere område med et overskueligt antal vine.
Jeg sad en dag med et glas Riesling fra Østrig og tænkte ved mig selv, at det da slet ikke smagte af kølervæske. Og således blev østrigske vine mit område. Dog irriterede det mig, at der var så absurd mange østrigske vine, så jeg begrænsede min interesse til en hvid og en rød drue. Den røde drue blev Zweigelt – opkaldt efter sin opfinder Fritz Zweigelt – og den hvide drue blev Grüner Veltliner.
Jeg opdagede også, at man på grund af kølervæskeskandalen i min barndom kan købe fremragende vine til priser, hvor alle kan være med, fra en vintradition, der er blandt de ældste i verden. Senere skulle jeg endda erfare, at vinferie til de mange små og ekstremt dygtige vinproducenter i Østrig er en fuldstændig betagende oplevelse, så nu dirigerer jeg 99% af alle vinrelaterede spørgsmål over på østrigsk vin, hvilket jeg oplever er en arena, jeg har meget for mig selv.”
Kim Valentin, medlem af Folketinget og EU-ordfører for Venstre, cand.polit.:
”Vin er for mig en del af min livstil. Jeg drikker ikke vin hver dag, men nok et par gange om ugen. Jeg sørger til gengæld for, at det er god vin hver gang.
Mit trick er at vinsmage mange vine, men kun drikke dem, jeg synes er gode. Derfor har jeg altid et lager af gode vine, og jeg køber nok 50-100 flasker af hver flaske, som passer mig, så jeg har til lang tid og måske en fest med vennerne.
Min yndlingsdrue er en oversøisk cabernet sauvignon. Skal jeg vælge, så er en californisk vin at foretrække. Men der er vine fra hele verden i mit vinskab.”
Sif Meincke, professionel fotograf, indretningsdesigner og vinskribent på Kontrast:
”Jeg vil vende den lidt om, så spørgsmålet bliver: ’Hvad har du oplevet, hvor du ville have ønsket, du vidste noget mere om vin?’
Jeg har i mange år gerne villet vide mere om vin, men jeg fik ikke gjort noget ved det, før jeg blev inviteret med på en særdeles eksklusiv vinrejse. Og det var desværre først efter rejsen, hvor jeg blot kunne ærgre mig over, at jeg vidste så lidt. Jeg var et svin, som der blev serveret perler for!
Rejsen var til Bordeaux. Selvfølgelig! Vi besøgte toppen af Grand Cru 1855-klassificeringen: Château Margaux, Château Mouton Rothschild, Château Kirwan og en håndfuld flere i den liga. Et besøg indebar, at vi spiste en flerretters frokost med ejeren og smagte nogle af de bedste årgange (jamen, det er jo ikke til at holde ud at minde mig selv om).
Men inden vi nåede til de klassificerede slotte, begyndte vi da lige med en meget våd frokost hos Château Pétrus sammen med ejeren, en yngre flot hipster med sin hustru. Pétrus, ja!
Alle steder fik vi de vildeste vine, og jeg anede simpelthen ikke, hvad jeg skulle smage efter. Jeg vidste ingenting om noget, og selvom oplevelsen var fantastisk, så følte jeg ikke, at jeg havde fortjent den.
Efter den tur skrev jeg mig op til en ganske dybdegående uddannelse i vin.
Det er min store drøm at gentage den rejse. Denne gang er jeg forberedt!”
