Her midtvejs i valgkampen er der til stadighed ét emne, der ser ud til at fylde mere og mere: Spørgsmålet om sygeplejerskernes løn. Emnet diskuteres, fordi hospitalerne mangler arbejdskraft, og søgningen til sygeplejerskeuddannelsen er lav med et fald på 18 % færre ansøgere sammenlignet med 2019.
Enhedslisten og SF har fra starten gået til valg på, at sygeplejersker med det samme skal have mere i løn. For en måneds tid siden åbnede Mette Frederiksen også op for emnet. Den tilgang bekymrer imidlertid Karsten Bo Larsen, forskningschef i tænketanken CEPOS:
“Der er mange offentligt ansatte vælgere, og det er problematisk, hvis politikerne på den måde kan gå ud og købe stemmer med løfter om højere løn. Der er mange sygeplejersker, der stemmer SF og Enhedslisten. Men så kommer lærerne jo næste gang og forlanger det samme, for der er også mangel på lærere. Hvem er det, der skal ha’ mere – er det dem, der råber højest?” spørger Karsten Bo Larsen.
Hvad er så det politiske alternativ til at love lønstigninger, når nu der mangler hænder?
“Hvis man skal give flere penge – og det kan der være god grund til, for eksempel for at få afviklet ventelisterne efter corona – skal merbevillingen gives på en måde, så det udelukkende giver større produktion. Det kan være tilskud til folk, der tager ekstra vagter. At give generelle lønløft vil ikke virke.”
Giv løntilskud til de mest efterspurgte
Karsten Bo Larsen forklarer videre, at netop generelle lønstigninger vil bevare status quo. Politiske løsninger skal derfor ifølge ham skabe incitamenter, der samlet set vil øge produktionen.
Han fremhæver til eksempel Moderaternes forslag som et eksempel på nogle lønstigninger, der bygger på nogle af de rigtige incitamenter. Lars Løkke Rasmussen har præsenteret en sundhedsreform, der blandt andet skal give sygeplejersker 30.000 i lønbonus om året, hvis de går fra deltid til fuldtid.
Det kan dog i praksis være meget svært at afgøre, hvem der skal have disse særlige løntilskud, og hvor store de skal være for at virke. Derfor savner Karsten Bo Larsen en privat sektor af “betydelig størrelse”, der kunne være med til at presse lønnen op for de allermest efterspurgte faggrupper.
Vi ser allerede, at operations- og anæstesisygeplejersker skifter til det private, hvilket fører til større mangel på hænder i det offentlige. Hvorfor peger du så på mere konkurrence fra det private som løsningen?
“Det rigtige at gøre ville være, at det offentlige gik ‘med op’ i forhold til anæstesisygeplejerskernes løn. Det ville i sidste ende via markedet afdække det rigtige lønniveau, og den højere løn vil få flere til at søge mod specialet i anæstesi. Dette vil dog kræve, at man i det offentlige finder besparelser til den højere løn til anæstesisygeplejerskerne. For eksempel på administration eller de projekt-, udviklings- og forskningssygeplejersker, som vi bedst kan undvære lige nu.”
Valgløfter som ‘quick fixes’
Det lyder jo simpelt, at det vil give højere effekt at belønne de mennesker, der netop nu er akut mangel på i det offentlige, frem for at give lønstigninger til hele den store gruppe af sygeplejersker. Karsten Bo Larsen erkender imidlertid, at mere lønspredning inden for sygeplejerskerne bliver politisk upopulært.
“Det vil skabe uro blandt de sygeplejersker, der ikke får højere løn, og det vil ingen politikere tage ansvaret for. Derfor vil politikerne hellere annullere behandlingsgarantien og dermed fratage patienterne og anæstesisygeplejerskerne deres mulighed for at gå til det private,” mener han.
Når Karsten Bo Larsen skal vurdere de forskellige foreslåede sundhedsreformer, er han ikke imponeret over det, han kalder politiske quick fix-løsninger.
“Man burde lave en mere grundlæggende sundhedsreform, som er grundigt forberedt af forskere og embedsmænd med indsigt i de aktuelle problemer i dag. Da man skulle have løst problemet med ventelister i 00’erne, gennemførte man flere tiltag, som ikke fra start var populære. Derfor var de ikke noget, man kunne sælge som ‘quick fix’ op til et valg – tiden er tilsyneladende løbet fra de mere grundlæggende gennemtænkte sundhedsreformer,” siger Karsten Bo Larsen.
