Det er sommer på den nordlige halvkugle.
Selvom det har været køligt i store dele af Nordeuropa, fokuserer medierne i vanlig stil på varmen i Sydeuropa, hvor nyhederne flyder over med dramatiske fortællinger om det farlige sommervejr.
På trods af blodrøde vejrkort, synes den evige advarsel om farligt vejr, dog at prelle af på de mange danskere som flygter fra det omskiftelige danske sommervejr til solgaranti i Sydeuropa. Hver sommer bruges den samme ensidige katastrofe retorik som skal overbevise os om, at dette er konsekvensen af de stigende mængder af CO2 fra den menneskelige aktivitet.
Hvis vi ikke ændrer adfærd snarest og følger myndighedernes råd, vil det medføre, at det globale klima accelererer hen imod en stadig mere ukontrollabel varmespiral der vil hive eksistensgrundlaget væk under mennesket og en række dyrearter.
Jeg besøgte Grækenland for 20 år siden, hvor man målte det 41 grader tidligt om morgenen, så det varme Sydeuropa i år er næppe noget enestående, men i mediernes iver efter ”Breaking News”, fremstilles det som indikation på, at globale temperatur på kloden har nået er faretruende niveau.
Konklusion om, at menneskets adfærd alene har fået den globale temperatur til at stige er tvivlsom, men lad os alligevel for nu antage at det er rigtigt. Hvilke observationer eller data bruges i konklusionen om, at et par grader mere skulle fører til globale klima-katastrofe?
Historiske varmeperioder mere dramatiske
Ser man tilbage i forhistorien, har naturen allerede lavet det eksperiment flere gange, med varmeperioder som ofte har været mere dramatisk end det vi oplever nu. Klimatisk befinder vi os lige nu i toppen af en varmeperiode – Den moderne varmeperiode. Sådanne varmeperioder er beskrevet flere gange i vores geologisk tidsperiode – Holocæn.
Medierne forsøger at fremstille ideen om, at når temperaturen stiger i Danmark eller Sydeuropa, vil områderne længere sydpå stige endnu mere, men det er ikke sådan klimaet fungerer. Klimaet har bølget imellem varme - og kuldeperioder mange gange i forhistorien, men generelt set, er området omkring ækvator forblevet mere eller mindre uændret.
De tropiske egne påvirkes meget lidt af klimaændringer og selv under den sidste istid, var området omkring ækvator stadig varmt og beboeligt.
Ændringer i den globale temperatur er altså størst på de høje breddegrader, hvor vegetation og dyreliv vandrer længere nordpå i varmere klima og presses længere sydpå, når den globale temperatur dykker.
Eksempelvis havde vi i Danmark, under middelalderens varmeperiode, et klima som i det sydfranske, mens vi under den lille istid (År 1790 – 1830) havde et klima omtrent som man i dag oplever i Tronhjem – Norge.
Lunere klima giver flere afgrøder
Både middelalderens -, Romerrigets - og Bronzealderens varmeperiode var den globale temperatur højere end i dag, hvilket man har konkludereret ved at se på iskerneboringer og fortidens biosfære. I takt med at klimaet flytter sig nordpå, vil dyre og planteliv efterhånden følge med. Fundet af plantedele, som i dag ikke kan trives på vores breddegrader, vidner om perioder med et lunere klima end vi oplever nu.
Under Middelalderens og Romerrigets varmeperiode dyrkede man uden problemer vinstokke så langt op i Europa som det nordlige Skotland, ligesom det lune klima i middelalderen, gjorde det desuden muligt at slå sig ned i det sydlige Grønland, hvor folk i bosættelserne kunne ernære sig ved at dyrke korn i sommermånederne.
Selvom der naturligvis var regionale forskelle i klimaet rundt om på kloden, har flere årtiers studier fra hele verden efterhånden fastslået at disse begivenheder var globale.
Her er en oversigt med 1200 geologiske studier fra hele verden, som konkluderer at, i middelalderen, var hele kloden varmere end i dag, men naturligvis med regionale variationer.
https://kaltesonne.de/die-mittelalterliche-warmeperiode/
Romerrigets storhedstid rummede mellem 50-75 mio. mennesker. Alene Rom var en storby med omkring 1 mio. indbyggere, og var klodens første metropol. Sult blandt romerne betød ofte konflikt og oprør, så Senatet var helt afhængigt af en tilstrækkelig import af korn for at holde sulten fra døren.
Med datidens landbrug var det en kæmpe udfordring at skaffe forsyninger nok til så mange menneske. De vigtigste kilder til brødkorn, for det meste durumhvede, kom fra det romerske Egypten i Nordafrika (21. århundredes Libyen, Tunesien, Algeriet og Marokko) og Sicilien. Det lune klima var utvivlsomt en faktor for, at man kunne opretholde så stor en produktion af afgrøder med datidens teknologi og landbrug.
I en varmere tid var Sahara grøn og frugtbar
Endnu varmere periode, var en godt 7000 år lang varmeperiode, som geologerne kalder – Holocene Climate optimum. Denne periode sluttede for godt 7000 år siden og her var den globale temperatur 3-6 grader over nuværende niveau.
https://notalotofpeopleknowthat.wordpress.com/.../the.../
Under denne periode levede der sumpskildpadder her i Danmark og Sahara-ørkenen var grøn med en blomstrende civilisation. Et koldere og tørre klima i Nordafrika tvang befolkningen væk fra de grønne sletter, efterhånden som ørkenen bredte sig til den Saharaørken, vi kender i dag.
Et varmere klima var ledsaget af mere regn, længere vækstsæson, mere korn og mere land at slå sig ned på efterhånden som det blev muligt at leve længere nordpå. Derfor er det ikke overraskende at arkæologiske fund har vist at civilisationerne har blomstret i disse perioder.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC18780/, https://www.ancient.eu/Minoan_Civilization/
3-6 grader over nuværende niveau lyder af meget, men kloden har oplevet endnu varmere klima i fortiden. For 65 mio. år siden, da dinosaurerne herskede på jorden, var der tropiske skove i de tempererede zoner, med globale temperaturer 10 - 15 garder over vores nuværende niveau.
Dette var formodentlig også tæt på den globale temperatur niveau under den Kambriske Eksplosion for godt 500 mio. år siden, hvor livet på jorden eksploderede og dannede grundlaget for den mangfoldighed af liv, vi oplever på jorden i dag.
Ingen grund til panik
IPCC’s frygt er baseret på klimamodeller, altså forudsigelser lavet på en computer, men i de data man har til rådighed om det forhistoriske klima, kan man altså ikke få øje på det kataklysmisk scenarie, som IPCC frygter, hverken på kort eller lang sigt.
Hvis den globale temperatur skulle stige de frygtede 1,5 C, som er hele grundlaget for den aggressive klimapolitik, vil det blot sende os tilbage til romertiden varmeperiode.
Tager man de politiske briller af, er der intet i de historiske data som indikerer at et par graders stigning i den globale temperatur vil medføre noget som helst katastrofalt – tværtimod, vil et lunere klima med længere vækstsæson kombineret med ekstra CO2 indhold i atmosfæren, gøre kloden til et overdådigt spisekammer for både mennesker, dyr og ikke mindst planterne.
