Projektet med de store perspektiver hedder AQUAPHAGE, og det lyder næsten som science fiction. Men det bygger på noget helt naturligt: bittesmå virus, der søger mod bakterier som brikker i et puslespil.
I hjertet af teknologien ligger bakteriofager – virus, der kun gør én ting: de angriber en bestemt bakterie og ingen andre. De flyver ikke frit rundt og ødelægger balancen i vandet. De sætter sig kun på de bakterier, der gør ørrederne syge, og får dermed bakterierne til at gå til grunde.
”Det er naturens egen præcisionsmedicin,” siger professor Mathias Middelboe fra Københavns Universitet. Hans begejstring er ikke til at tage fejl af. Efter år med laboratorieforsøg, fejlslagne kulturer og lange perioder uden gennembrud, står teamet nu med bakteriofager i en kvalitet, der kan bruges i rigtige opdrætsanlæg.
Og i en branche, der kæmper med blandt andet sygdommen Flavobacterium psychrophilum – en bakterie, der hvert år dræber enorme mængder yngel – føles det nye værktøj som en forløsning.
MODHISTORIER FRA HAV, JORD OG SKOV
Danmark blev bygget af landmænd, fiskere og skovfolk. Engang var de flertallet. I dag er de kun få. Det er ofte de nedgørende og kritiske historier, som finder vej til medierne og dermed præger snakken over middagsbordene og hækkene blandt danskerne. På Kontrast går vi imod strømmen og fortæller de positive historier fra det, som kaldes de primære erhverv.
Fra laboratoriet til vandtanken
Teknologisk Institut har netop opnået det, der ofte er det sværeste: at opskalere processen, så bakteriofagerne kan produceres i store mængder. Det kræver både bioreaktorer, oprensningsudstyr og en tålmodighed, som kun laboratoriefolk forstår.
Konsulent Gusztáv Szilágyi beskriver arbejdet som ”teknisk krævende og lidt nervepirrende”, men nu står de med bakteriofager, som DTU Aqua tester i deres forsøgsdambrug. Her skal de bevise, at de kan beskytte ørrederne uden bivirkninger og uden at forstyrre vandmiljøet.
Hvis det lykkes, er næste skridt lige til: fagerne kan blandes i foderet eller indgå i de biologiske filtre, der renser vandet i recirkulerede anlæg.
Et gennembrud, der rækker langt ud over Danmark
Akvakulturen i Danmark fylder meget mere, end mange tror. Vi producerer omkring 12 procent af al regnbueørred i EU – et marked på over 250.000 ton om året. Antibiotika er en tilbagevendende udfordring, og derfor følger både investorer og internationale virksomheder AQUAPHAGE tæt.
Innovationsfonden og Carus Animal Health har allerede lagt 20 millioner kroner i projektet, og flere partnere står klar. For hvis dansk forskning virkelig kan gøre det muligt at erstatte antibiotika med naturens egne virus, så er det en historie, der ikke bliver i laboratoriet. Den vil bevæge sig ud i dambrug, til eksportmarkeder – og måske helt ind i den globale debat om, hvordan vi producerer fødevarer på en sundere måde.
Et lille virus med stor betydning
Der er stadig mange spørgsmål. Hvor stabil er teknologien i praksis? Kan bakterierne udvikle modstand? Kan produktionen skaleres yderligere?
Men midt i alle de ubesvarede spørgsmål er én ting klar: Her er en af de sjældne historier, hvor forskning, miljø og erhverv peger samme vej – mod et mere bæredygtigt opdræt af fisk og en mere skånsom måde at lave mad til verden på.
Et lille virus, der kun gør én ting, kan vise sig at blive den store gamechanger.
