Artikel

22.03.22

Ja tak til kønskvoter, men ikke hos os selv

Formanden for HK Privat Sjælland, Lasse Thorn, er tilhænger af kvoter til at sikre kønslighed i firmaers bestyrelser. Men hans egen bestyrelse har en massiv overvægt af kvinder, som han ikke vil gøre noget for at ændre på. Kontrast spørger, hvordan det hænger sammen.
Foto: Frank Jørgensen/HK Sjælland
Foto: Frank Jørgensen/HK Sjælland

Mænd vælges til bestyrelser, fordi de er mænd, og derfor bør regeringen indføre kvoter, der sikrer, at mindst 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne i danske virksomheder med over 50 medarbejdere er kvinder. Det mener formand for HK Privat Sjælland, Lasse Thorn, som har givet sin holdning til kende i et debatindlæg i Politiken. Kontrast har bedt ham uddybe sine synspunkter.

Lasse Thorn, hvorfor er det et problem, at kønsfordelingen i en virksomheds bestyrelse er skævere end 60/40?

”Jeg synes, det er et problem for samfundet, at mænd og kvinder ikke har lige mulighed for at få de jobs og bestyrelsesposter, de ønsker. At man har nemmere adgang til nogle ting, fordi man er mand. Når vi får nævnt en stillingsbetegnelse, har mange af os allerede en forudindtaget holdning til, om personen er en mand eller en kvinde. Det skaber ulige vilkår,” siger Lasse Thorn og tilføjer, at kvoter er til gavn for virksomhederne. 

”Der er forskning, der tyder på, at bestyrelser med høj kvindeandel har bedre resultater. Det gør det endnu mere interessant for virksomhederne at få flere kvinder ind,” siger han.

Hvis det er rigtigt, hvorfor er der så ikke en masse virksomheder, der skynder sig at høste den profit?

”Jeg tror ikke, virksomhederne eller deres ejere bevidst går efter mænd. Spørger man dem, vil de sige, at de har lavet grundig research og fundet de bedste kandidater. Men mange af vores beslutninger bliver truffet på baggrund af mønstergenkendelse. Vi vælger det, vi plejer at vælge. Derfor peger de på mænd,” forklarer Lasse Thorn.

Hvad med dig selv?
Bestyrelsen i HK Privat Sjælland, som Lasse Thorn er formand for, har 11 medlemmer, hvoraf otte er kvinder. Dermed har bestyrelsen 72 procent kvinder, og tæller man suppleanterne med, er andelen 77 procent. Bestyrelsen i HK Privat Sjælland overholder dermed ikke det krav om mindst 40 procent af det ene køn, som Lasse Thorn ønsker for virksomheder. 

Hvis skævheden i erhvervslivet skyldes et ubevidst fravalg af kvinder, skyldes jeres egen skævhed så et ubevidst fravalg af mænd?

”Det synes jeg ikke. Ifølge din egen beregning er vores kønsfordeling 77 procent kvinder og 23 procent mænd, når suppleanterne regnes med. Det passer helt nøjagtigt med kønsfordelingen blandt vores medlemmer, som jo er vores rekrutteringsgrundlag til bestyrelsen. Det tyder på, at mænd og kvinder har præcis samme mulighed for at blive valgt hos os,” siger Lasse Thorn.

Nogle firmaer kunne på samme måde henvise til et stort flertal af mænd blandt deres kunder eller medarbejdere som begrundelse for et stort flertal af mænd i ledelsen. Hvad tænker du om det?

”Hvis det er kompetencer til virksomhedsledelse, der er brug for i bestyrelsen, er det ikke så relevant at afspejle kunderne eller medarbejderne, som det er at afspejle medlemmerne i en frivillig forening.”

Men er det ikke også sådan hos jer, at der skal andre kompetencer til at udføre arbejdet i  bestyrelsen end til at udføre arbejdet på gulvet?

”I HK Privat Sjælland sidder vi primært med politisk interessevaretagelse. Så for os er det vigtigt, at vi afspejler vores medlemmer og kan bringe det, der er vigtigt for dem, ind i vores arbejde. Jo mere vi i bestyrelsen ligner medlemsgruppen, jo bedre. Men jeg ville synes, der var behov for at gøre en indsats, hvis 23 procent af vores medlemmer var mænd, og de sad på 77 procent af bestyrelsen. Så ville det give anledning til handling,” siger Lasse Thorn. 

Den handling ville dog stadig ikke være lovbestemte kvoter, som han ønsker det for virksomheder, tilføjer han. 

”Jeg synes ikke, de skal gælde for foreninger i det hele taget. Jeg er åben for at kigge på forslag og regler, der tager højde for, at foreningsbestyrelsers kønssammensætning skal følge medlemmernes kønssammensætning, men der har jeg ikke opfundet den dybe tallerken, så jeg kan ikke komme med nogle regler, der kan fungere i praksis,” siger Lasse Thorn. 

For mange mænd i HB?
Som formand for HK Privat Sjælland er Lasse Thorn også medlem af HK’s hovedbestyrelse, og her flugter kønsfordelingen mindre godt med medlemmerne. Hovedbestyrelsen har 46 medlemmer, hvoraf 17 er mænd, svarende til 37 procent af bestyrelsen. Men blandt HK’s godt 225.000 medlemmer er kun 25 procent mænd. 

Betyder det så, at der er for mange mænd i HK’s hovedbestyrelse?

”Ja, det er der jo. Og spørgsmålet er, hvordan vi kan gøre noget ved det. Jeg sidder i hovedbestyrelsen, fordi jeg er formand for HK Privat Sjælland, og det samme gælder størstedelen af mine kolleger. De er ikke valgt til HK’s hovedbestyrelse, men til en anden post, som giver dem plads i hovedbestyrelsen. Det ville være svært at sige, at hvis jeg bliver genvalgt som formand for HK Privat Sjælland på tirsdag, skal de dagen efter vælge en kvinde i Nordjylland,” siger Lasse Thorn.

Men du mener, at HK bør gøre noget ved overrepræsentationen af mænd i hovedbestyrelsen?

”Det er svært, men det kan godt være, vi skal kigge på, om mænd har nemmere ved at blive valgt som afdelingssektorformænd eller som forbundssektorformænd, som er de grupper, der sidder i hovedbestyrelsen. Om der er noget, der gør, at vi har en overrepræsentation af mænd i forhold til vores medlemsskare. Det kunne for eksempel være arbejdsmængden.”

Er det ikke hykleri, hvis du vil have kvoter indført for virksomheder, men på den anden side ikke ønsker det for jer selv? 

”Det er et spørgsmål, jeg havde forventet at få,” griner Lasse Thorn og fortsætter:

”Det synes jeg faktisk ikke. Det er vigtigt, at man kigger på rekrutteringsgrundlaget. Ser man på rekrutteringsgrundlaget i forhold til virksomhedsbestyrelser, så er det min opfattelse, at talentmassen ikke hedder én kvinde, fem mænd. Når jeg kigger på foreningers bestyrelser, så er rekrutteringsgrundlaget medlemsskaren, ikke befolkningen.”

Politiske partier vælger deres kandidater blandt deres medlemmer, ligesom I gør. Er det så okay, at politiske partier opstiller flere mandlige kandidater, fordi de har flere mandlige medlemmer?

”Jeg synes, det ville være en demokratisk udfordring at afskære nogen fra at bringe deres politiske ambitioner i spil, fordi der er færre af det modsatte køn, der har lyst til at være med. Men det ville være sundt for partierne at arbejde for at være mere attraktive for det underrepræsenterede køn. Det ville jeg selv gøre, hvis jeg var medlem af et parti med en skæv kønsfordeling,” siger Lasse Thorn.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter