13. januar 2023 skal Kontrastprisen overrækkes til den eller dem, der har stået for indeværende års største bidrag til det borgerlige Danmark. Dette er fjerde artikel i en interviewserie, hvor vi møder de seks nominerede.

“Jeg mener godt, at jeg kan gøre en forskel, også selvom jeg ikke blev valgt til Folketinget. Jeg mener, at det er vigtigt, at nogen er vedholdende i kulturdebatten,” siger Nikolaj Bøgh.

Det nylige valg var tredje gang, hvor den konservative rådmand på Frederiksberg stillede op til folketingsvalget med kulturpolitik en som mærkesag. Det er nu engang den politiker, han er: 

“Det er i høj grad kultur- og værdikampen, der driver mig. Det betyder meget for mig, at vi har et samfund, der hænger sammen, at vi værner om vores tillidskultur, og i øjeblikket går det i den forkerte retning.”

Hvordan ser du det?

“For eksempel i diskussionen om, hvorvidt vi skulle have et kolonihistorisk museum i Danmark,” siger Nikolaj Bøgh med henvisning til endnu en debat, hvor han var en markant stemme. 

“Her ville det være bedre at sætte fokus på, hvad der binder os sammen som land, frem for hvad der splitter. Og så er der hele kønsdebatten og Normstormerne. De er et symptom på en langt mere dybtgående splittelse i synet på fakta.”

Alligevel er Bøgh stadig optimist. Han mener nemlig, at danskerne grundlæggende er et fornuftigt folkefærd.

“Vi ved fra forskellige undersøgelser om identitetspolitik, at der foreløbig er få mennesker, der deler opfattelser med den radikale venstrefløj. Man kan godt tale til fornuften hos folk, så man skal bare gøre det i tide, inden det er for sent.” 

Intellektuel dovenskab
Mange vil huske, hvordan Bøgh for eksempel brugte den såkaldte rematerialisering af en buste af Frederik 5. til at problematisere identitetspolitikkens antidemokratiske tendenser. Andre vil huske den debat om repræsentation, som Bøgh startede, da et nyt maleri af udelukkende kvindelige politikere skulle hænges op i samtaleværelset på Christiansborg.

Selvom de debatter, han har løftet, ikke var nok til et sæde i Folketinget, er Nikolaj Bøgh stadig overbevist om, at kulturpolitik kan trække stemmer og har en vigtig betydning.

“Jeg oplever, at mange mennesker henvender sig til mig og siger, at de har savnet den her kulturelle, værdimæssige side. Og det er i høj grad, fordi partierne har været dårlige til at samle det op. De har været intellektuelt dovne og har ikke fanget de kulturelle og værdimæssige strømninger. De taler om økonomi og teknokrati, men det her med at tale om, hvad der binder os sammen, det er sværere for dem.”

Derfor er det vigtigt at fastholde et fokus på værdier og kultur, selvom det er en spillebane, hvor de borgerlige ikke har haft succes i mange år. Modsætningen til det er fokusgrupper og designerpolitik, mener Nikolaj Bøgh. 

“Jeg tror, at man i de borgerlige partier har lullet sig ind i en forestilling om, at man kan lave designerpolitik. Lave analyser og fokusgruppeinterviews, definere nogle arketypiske vælgere, og så skal man have politik på hylden til dem. Men folk vil også have noget andet, de vil have de store fortællinger, og hvis ikke de får dem fra de borgerlige, så får de dem fra de røde, og så ender de med at dominere debatten,” siger han.

Ifølge Bøgh er det i høj grad på grund af mangel på politikudvikling i Venstre og Konservative, og den samlede borgerlighed fremstår idéforladt og retningsløs.

“Vi har en mærkelig grød af mange partier, som ikke rigtig står for noget. Det er især Venstre og Konservative, som har en historie og det store idépolitiske fundament at stå på, og de har hovedansvaret for, at borgerligheden udvikler sig og er noget, som folk kan se sig selv i.”

Og det mener du ikke længere, at folk kan?

“Borgerligheden fremstår atomiseret og uden evne til politikudvikling. Man har ikke evnet at sætte en eneste dagsorden i 2022 ud over kritik af Mette Frederiksen. Den kan være berettiget, men har jo ikke noget at gøre med, hvad man gerne vil med samfundet.”

Tag uddannelse alvorligt
Nikolaj Bøgh peger på, at de borgerlige i mangel på egne visioner ender med at jagte de dagsordener, som Mette Frederiksen sætter. Derved kommer de borgerlige selv til at indoptage de rødes diskurs, eksempelvis når et parti som Venstre begynder at sende signaler om, at de rykker til venstre på værdipolitikken.

“På den måde fungerer de borgerlige som et drivanker, der højst kan forsinke de dårlige idéer, og så efter 10-15 år når man frem til de samme tanker, som de røde startede med at have. Man henfalder til apati, fordi man ikke har tænkt spørgsmålene igennem, og så definerer venstrefløjen problemet og leverer dårlige løsninger. For eksempel er deres analyse, at trivselsproblemer for unge handler om faglige krav og prøver. Det fører til, at karakterer skal udvandes, hvilket med sikkerhed ikke er den rigtige vej at gå.”

Derudover savner Bøgh, at de borgerlige for alvor begynder at se på uddannelsespolitikken som en vigtig kampplads for borgerlige værdier. Han efterlyser, at de borgerlige går væk fra centraliserings- og markedstankegangen, når det kommer til uddannelsesområdet. 

“Folkeskolereformen, gymnasiereformen, universitetsreformen, centraliseringer af erhvervsuddannelser, det har gjort det hele værre. Der er mindre fokus på dannelse og faglighed og sammenhæng i systemerne, og mere fokus på kvantitet frem for kvalitet.”

Desuden efterlyser Bøgh en opmærksomhed på, at det som oftest er på uddannelsesinstitutionerne, at identitetspolitikken kan forårsage størst skade.

“Det er i høj grad der, man skal sætte ind i forhold til at angribe den her identitetspolitiske bølge. Når man melder sig ud af den debat, går det bare galt. Ungdomsoprøret i ‘68 startede med universiteterne, og så sivede det ned i samfundet, og sådan er det også med identitetspolitik. Det starter på universitetet og i medieverdenen, og hvis man ikke tager det i opløbet, så breder det sig til hele samfundet.”

*

Læs også om de tre første nominerede til Kontrastprisen: 

Christian Egander Skov: Husk, hvorfor det oprindelig var godt med frihed
Mads Lundby Hansen: Borgerlige skal gå i kødet på socialdemokratismen
Henrik Dahl: Lad de røde stå alene med deres dårlige idéer