13. januar 2023 skal Kontrastprisen overrækkes til den eller dem, der har stået for indeværende års største bidrag til det borgerlige Danmark. Dette er tredje artikel i en interviewserie, hvor vi møder de seks nominerede. 

“Valget, der gav sølle 72 mandater til blå blok, var den regning, der længe skulle betales for en borgerlighed, der ikke vidste, hvad den ville. Og når den endelig havde svar, var de forkerte,” siger historiker og redaktør Christian Egander Skov, der er nomineret til Kontrastprisen.

Mens det forgangne år altså ifølge Skov var dårligt for blå blok, har det været anderledes succesfuldt for ham selv som forfatter. Hans bog Borgerlig krise udkom på Gyldendal i efteråret til fem- og seksstjernede anmeldelser og fine placeringer på bestsellerlisterne. Det er da også begrundet i denne udgivelse, at redaktionen har valgt at nominere ham blandt de mange indstillinger.

Som titlen antyder, så giver Christian Egander Skov i bogen sit bud på årsagerne til den krise, han mener, at blå blok befinder sig i.

“Inden jeg begyndte at skrive Borgerlig krise, havde jeg ligesom mange andre en opfattelse af, at borgerlighed primært består af noget konservativt og noget liberalt. Så kan man så i højere eller mindre grad lægge vægt på forskelle og ligheder. Den mageløse opdagelse, for at bruge et grundtvigsk begreb, var, at vi i den normale snak om borgerlighed måske glemte det vigtigste: det folkelige.”

Men hvad betyder folkelighed, sådan som du bruger ordet? 

“Det er et grundlæggende forsvar for den måde, mennesker lever deres liv i konkrete forpligtende fællesskaber. Det er dette konkrete liv, man har villet forsvare imod kulturel undergravning, hvis man var konservativ, eller statens overgreb, hvis man var liberal. Men det grundlæggende begreb er folkeligheden. Og det har man været dårlig til at sætte fokus på i mange år.”

Venstre har overspillet liberalismen
Derimod, viser Skov i sin bog, har Mette Frederiksens Socialdemokrati været god til at favne bredt og bevare folkeligheden ved at skabe en fællesskabsfortælling, der talte til danskerne - navnlig under coronakrisen.

Så hvad er der brug for nu – en borgerlig fællesskabsfortælling?

“En fællesskabstænkning. Det er ikke kun overfladen, det handler om. Vi skal omprogrammere vores måde at tænke på. Vi skal huske, hvorfor det oprindelig var godt med den her frihed. Hvorfor er det bedre med et ansvar og frihed, end et samfund, hvor staten rydder alle sten fra vores vej?” 

Det står ifølge Skov særligt grelt til hos Venstre, fordi deres tabte position som folkeparti er så markant og uomtvistelig. Skov peger på, at man i årevis har talt om en udvikling fra “højskolevenstre” til “handelshøjskolevenstre”. 

Partiet fik langsomt et nyt vælgergrundlag inde i byerne. Men det kom med en pris, som partiet nu senest har betalt ved valget. Det kan konkret ses på kortet over, hvilket parti er størst i landets valgkredse. Tidligere var Venstre det største parti i store dele af Jylland, i dag er næsten hele kortet rødt.

“Engang var man et landbrugsparti, der forsvarede lokalsamfundene, men i takt med samfundsudviklingen, og landbrugssamfundet bliver afviklet, så er den måde, man overlever på, at betone sin liberalisme.”

Men samtidig har man ifølge Skov smidt barnet ud med badevandet og overladt folkeligheden til andre.

“Man har i høj grad mistet den position at være talsrør for det lokale Danmark til Inger Støjberg.”

Opgaven er genopbygning
Resultatet af, at det folkelige er blevet udskilt fra Venstre, er, at det engang så store parti i dag mønstrer tilslutning fra under 15 procent af vælgerne. I dag kan partiet bedste fald håbe på at blive løftet op af Mette Frederiksens stærke arme og få et trygt hjem i en midterregering.

“Venstre er det store tamme dyr på savanannen, som går hen til gæsterne, der fodrer den, og smyger sig op af bilen og håber på at blive taget med. Det er Venstre lige nu,” siger Skov.

Ikke desto mindre fraråder han Venstre at gå med i regering. 

“Min analyse er, at opgaven er at genopbygge den borgerlige blok. Det kan man ikke gøre, hvis man går i regering. Man genopbygger ved at få reetableret et centrum-højre, som inkorporerer folkeligheden i sin kerne.”

Hvordan gør man det?

“Det kan man gøre ved at forsøge at tænke over sit politiske sprog og tænkning. De borgerlige skal overveje, om kernen af borgerligheden virkelig bare går ud på at maksimere individets frie valg. Eller om grunden til, at vi som borgerlige kæmper for individets frihed, er, at det er på den måde, vi kan opnå et meningsfuldt liv med forpligtende fællesskaber.”

ADHD-borgerlige skal forankres
Det handler med andre ord om at finde tilbage til substansen i det borgerlige menneske- og samfundssyn og så genopbygge det borgerlige projekt dérfra. Derudover er det ifølge Skov nødvendigt med institutioner, der kan sætte ramme og retning for tænkningen.

“For at kunne sætte dagsordenen så kræver det jo, at du har den der institutionelle eller organisatoriske basis. Det er jo derfor, det giver mening at have eksempelvis Kontrast eller mit eget årsskrift Critique – det giver mening at have en institution om det, man laver.”

Critique har eksisteret i sin nuværende form siden 2008 og har traditionelt bragt bidrag fra store navne, herunder ministre og forfattere. Derudover afvikles hvert år en konference, der sætter ramme for borgerlig idé- og samfundsdebat. Nu arbejder Skov på endnu et projekt:

“Vi sidder med udgangspunkt i FOF og Critique at få stablet skelettet til en lille borgerlig tænketank sammen, der måske kan være med til at give et lille holdepunkt i den her debat, så den ikke forsvinder. Problemet med borgerlige intellektuelle er, at vi alle har en lille smule ADHD, så vores opmærksomhedsevne er rimelig begrænset, og derfor løber vi efter dagsordenen i stedet for at sætte den.”

Der er ellers rig mulighed for, at de borgerlige kan sætte dagsordenen, mener Skov. Han henviser blandt andet til den løbende debat om unges trivsel og søgen efter mening.

“Der er så meget litteratur, der dybest set handler om meningskrisen, og det er her, betydningen af frihed kommer ind. Det er igennem friheden, vi kan forpligte os og dermed få mening i livet. Vi kan ikke få skubbet mening ned i halsen som gæs.”

*

Læs også om de to første nominerede til Kontrastprisen: 
Mads Lundby Hansen: Borgerlige skal gå i kødet på socialdemokratismen
Henrik Dahl: Lad de røde stå alene med deres dårlige idéer