Hvor mange generationer vil indvandringen påføre det danske samfund kriminalitetsproblemer? Det er et af de store, ubesvarede politiske spørgsmål i Danmark. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er kraftigt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.
Eksempelvis viser Danmarks Statistiks opgørelse for årgang 1987, at 44 procent af mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande har fået en dom for overtrædelse af straffeloven. For efterkommere fra ikke-vestlige lande er det for samme årgang 38 procent, der er dømt for brud på straffeloven, mod 18 procent mænd med dansk baggrund.
Men hvad med efterkommernes børn i dag? Er de lige så kriminelle som indvandrerne og efterkommerne? Det har hidtil ikke været muligt at aflæse i Danmarks Statistiks årsrapporter om indvandrere i Danmark. Danmarks Statistik har kun i meget begrænset omfang publiceret data om den særlige kategori børn af efterkommere (børn med mindst én forælder, der er efterkommer, og ingen forælder med dansk oprindelse), og herunder ikke data for kriminalitet.
Af den grund har offentligheden ikke kunnet vurdere, om det høje kriminalitetsniveau blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande også ses blandt børn af efterkommere fra ikke-vestlige lande. Kontrast har imidlertid fået foretaget en særundersøgelse af kriminaliteten blandt mandlige børn af efterkommere hos Danmarks Statistik, og undersøgelsen dokumenterer, at gruppen med herkomst i ikke-vestlige lande har et markant højere kriminalitetsniveau end personer af dansk og vestlig oprindelse.
Resultaterne fremgår af figurerne nedenfor, hvor indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra ikke-vestlige lande er opdelt mellem dem, der har oprindelse i de såkaldte MENAPT-lande og øvrige ikke-vestlige lande. MENAPT-landene er en samlebetegnelse for en række muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika. Som det fremgår af figurerne, er indvandrere og efterkommere fra de lande markant mere kriminelle.
Statistikkerne rummer også nuancer. I begge figurer er tallene korrigeret for alder. Det vil sige, at man i de tal har taget højde for aldersforskellen mellem de forskellige grupper, fordi yngre gennemsnitligt begår mere kriminalitet end ældre, hvilket betyder, at aldersforskelle mellem grupperne kan skævvride statistikken. I den nederste figur er tallene også korrigeret for socioøkonomisk status. Det vil sige, at man i de tal har taget højde for forskellene i kriminalitetshyppighed mellem forskellige sociale og økonomiske grupper.
Selv efter denne korrektion er mandlige børn af efterkommere fra MENAPT-lande imidlertid klart overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne sammenlignet med personer af dansk og vestlig oprindelse. Det samme gælder for så vidt børn af efterkommere fra de øvrige ikke-vestlige lande. Oversat til almindeligt dansk har børn af efterkommere med oprindelse i MENAPT-landene en kriminalitetshyppighed, der er mere end dobbelt så høj af personer med dansk oprindelse, når vi korrigerer for forskelle i alder og socioøkonomisk status. Det samme er tilfældet for de øvrige ikke-vestlige lande.
Kriminalitetens kultur
Tallene overrasker ikke Torben Tranæs, der er forskningsdirektør og professor ved VIVE. Han har i mange år beskæftiget sig med konsekvenserne af indvandringen til Danmark. Ifølge ham viser tallene med al tydelighed, at kulturelle forskelle er en del af forklaringen på det høje kriminalitetsniveau blandt børn af efterkommere fra MENAPT-landene og ikke-vestlige lande.
”Uanset, hvordan man vrider tallene, så er der ting, som ikke kan forklares ved alder og socioøkonomisk status. Det handler også om kultur,” siger han.
Samme toner lyder fra den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund:
”Det er svært at komme uden om, at kultur er en forklaringsfaktor, når indvandrere klarer sig forskelligt i statistikkerne. Undersøgelsen bekræfter, at indvandring fra vestlige lande er uproblematisk, hvorimod indvandring fra MENAPT-lande og andre ikke-vestlige lande medfører en række problemer,” siger han.
Torben Tranæs mener ikke, at de danske beslutningstagere har haft forståelse nok for kulturens betydning. I hans øjne har vi endnu ikke forstået det fyldestgørende.
”Vi forstår ikke den kulturelle faktor. Og vi analyserer den ikke systematisk. På uddannelsesområdet indhentede indvandrerpigerne i løbet af to årtier for eksempel stort set de danske piger, men drengene gjorde ikke. De har samme forældre. De er søskende. De har levet i det samme samfund. Det er svært at finde ud af, hvad forskellen er mellem dem og kulturens betydning i den sammenhæng. Det er en eller anden form for kulturel ting, der er gået i hak i de her familier,” som han en smule nedslået konstaterer.
Både Tranæs og Stoklund er imidlertid en smule overraskede over, at efterkommerne fra MENAPT-landene og de øvrige ikke-vestlige lande har relativt samme høje kriminalitetshyppighed. Stoklund efterlyser, at den udvikling belyses yderligere, så det klarlægges, hvilke øvrige ikke-vestlige lande der forårsager problemerne.
”Ikke-vestlig indvandring udgør ikke i sig selv et problem. Ukrainere, filippinere og andre asiatiske indvandringsgrupper arbejder uproblematisk i Danmark. Dem har vi gode erfaringer med ude på de danske arbejdspladser, og de bidrager positivt til dansk økonomi. Derfor må vi få undersøgt, hvilke grupper blandt de øvrige ikke-vestlige lande, som forårsager problemerne,” siger han.
Stoklund erkender dog blankt, at politikerne, også socialdemokraterne, i alt for mange år undervurderede kulturens betydning for integrationen i det danske samfund.
”Debatten handlede i alt for mange år om, hvorvidt antallet af indvandrere overhovedet betød noget for integrationen. Her lyttede mit parti desværre ikke til kritikerne, som advarede mod udviklingen. Det var en fejl, som betød, at mit parti i alt for mange år havde en forkert udlændingepolitik.”
Amerikanske tilstande
Ord som indvandrerbander, skudepisoder og visitationszoner er blevet en del af mediebilledet. En næsten daglig påmindelse for os alle om problemerne med indvandringen, der i betydelig grad har ændret vores land. Alene fra 2016 til 2018 blev hele 197 skudepisoder relateret til bandekriminalitet registreret af Rigspolitiet. Det svarer til mere end én skudepisode om ugen hver eneste uge i tre år. Det store spørgsmål er, om vi overhovedet kan gøre noget ved det? Vil efterkommerne fra ikke-vestlige lande nogensinde få samme kriminalitetshyppighed som danskerne? Eller skal vi vænne os til tanken om en etnisk underklasse af kriminelle? Ifølge Tranæs kan man ikke fjerne forskellene mellem efterkommerne og danskerne uden at løse integrationsproblemerne – og det sidste er vanskeligt, som han siger.
”Man kan gøre problemet lidt mindre eller lidt større afhængig af eksempelvis skolepolitikken. Men grundlæggende er det svært, hvis man har socioøkonomiske og kulturelle forskelle mellem befolkningsgrupperne. Der er dog nogle ting, som peger i positiv retning. Eksempelvis beskæftigelsen, der med coronaopsvinget igen er på højde med tiden inden finanskrisen. Men der er også langt igen,” siger han.
Den socialdemokratiske ordfører er heller ikke videre optimistisk. Ifølge Stoklund er tiden knap:
”I løbet af de kommende 5 til 10 år skal vi have ændret strukturelt ved det, ellers er fremtidsudsigterne dystre. Forudsætningen for, at det bliver bedre er, at vi får stoppet tilstrømningen. Hvis man fortsat kan trives i parallelsamfund, så vil det ikke blive bedre,” pointerer han i et alvorstungt tonefald.
Stoklund understreger i den forbindelse, at regeringens forslag om asyllejre i tredjelande er afgørende for udviklingen. Uden dem er vi ilde stedt, mener han. Han kan dog ikke sige noget om, hvornår lejrene bliver til virkelighed. Indtil da fortsætter indvandringen imidlertid, selvom regeringen i sit valgoplæg lovede et loft over den ikke-vestlige indvandring med eller uden asyllejre. Ifølge tal fra Danmarks Statistik indvandrede gennemsnitligt knap 23.000 udlændinge om året fra ikke-vestlige lande i perioden fra 2015 til 2020.
Til trods for de høje kriminalitetstal for tredje generation fra ikke-vestlige lande mener Stoklund imidlertid ikke, at der er grund til at revidere regeringens udlændingepolitik, som selv med asyllejre i tredjelande vil tillade indvandring af arbejdskraft fra ikke-vestlige lande.
”Der er forskel på forskellige indvandringsgrupper. Erhvervsordningerne tillader arbejdskraft fra ikke-vestlige lande til dansk erhvervsliv, og det er generelt uproblematisk,” som han siger. Han gentager dog, at integrationsproblemerne skal løses, da vi ellers risikerer etnisk opsplitning af samfundet:
”Jeg frygter, at flere danskere vil fravælge folkeskolen og bosætte sig i ‘gated communities’, hvis ikke integrationsproblemerne løses inden for de næste år. Og den udvikling ønsker vi socialdemokrater ikke, da vi fortsat ønsker bred opbakning til velfærdsstaten.”
Socialdemokrater taler ligefrem om ”amerikanske tilstande” i Danmark. Et skræmmebillede på et multikulturelt og multietnisk samfund, der er splittet på tværs af etniske skel – og med store kriminalitetsproblemer i en etnisk underklasse. Torben Tranæs er for så vidt enig i karakteristikken af en form for amerikanske tilstande i Danmark. Der er ifølge ham en klar etnisk tendens i underklassen.
”Og når man har et samfund med en etnisk underklasse, vil det også i høj grad være den befolkningsgruppe, der leverer fængselspopulationen. Det er en udvikling, som man har kunnet se vokse frem gennem årtier, men uden vi har kunnet gøre noget ved det,” konstaterer Tranæs noget opgivende.
Socialdemokraterne vil dog gøre noget ved det. Eller i hvert fald forsøge. Før valget præsenterede partiet en storstilet plan for omfordeling af borgerne, der skal sikre, at ingen boligområder, skoler eller uddannelsesinstitutioner i fremtiden rummer mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. En lavere koncentration af indvandrere og efterkommere vil ifølge partiet muliggøre integrationen og forhindre ”amerikanske tilstande”.
Rasmus Stoklund erkender dog, at det ikke hjalp på integrationen tidligere, hvor koncentrationen af indvandrere og efterkommere var lavere overalt i Danmark. Han kan heller ikke henvise til dokumentation for, at politikken vil virke i praksis. Men det tror han, at den vil.
”Det er dog rigtigt, at man ikke bliver integreret, hvis man ikke vil integreres. Ansvaret er i sidste ende placeret hos den enkelte indvandrer og efterkommer,” siger han.
Stoklund er trods alt overbevist om, at en tvangsfordeling af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på tværs af landets byer, skoler og uddannelsesinstitutioner vil gøre en forskel for integrationen. Men Torben Tranæs er ikke sikker på, at regeringens politik vil virke. Han frygter, at vi har fået en permanent etnisk underklasse i Danmark.
”Vi må nok besinde os på, at vi kan gøre noget ved graden af udfordringen snarere end fjerne den helt. Hvilken ambition kan man have? Første generation fra krigshærgede lande bliver ikke realistisk integreret. Uden erhvervserfaring og uddannelse er det tæt på umuligt – heller ikke med integrationsindsatser. Det er med andre ord ikke et problem, der går væk lige foreløbig,” siger han.
