Den danske debat om indvandring i forhold til kriminalitet og andre temaer tager som regel udgangspunkt i Danmarks Statistiks sædvanlige opdeling af borgerne i dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere (samt børn af efterkommere). Men der er andre måder, man kan inddele befolkningens herkomst efter. Det gør tænketanken Unitos med nye tal, der opdeler befolkningen baseret på bedsteforældres oprindelsesland.
Med den alternative metode kan man inddele borgerne efter ophav som for eksempel “50 procent dansk, 50 procent tyrkisk”. Derefter kan man så analysere forskellene på grupperne som i denne undersøgelse, der fokuserer på kriminalitet.
“Jeg synes, det er godt at se på forskellige opdelingsmetoder for at blive klogere på virkeligheden. Og det særlig interessante i denne undersøgelse er, at dem med fifty-fifty-baggrund er mere kriminelle end dem med 100 procents udenlandsk baggrund, når der er korrigeret for socioøkonomiske forhold. Jeg har tænkt en del over, hvorfor det er sådan,” siger ph.d., kultursociolog og SDU-lektor Mehmet Ümit Necef, der har skrevet flere bøger om indvandring og multikulturalisme.
Herunder kan man se, hvordan befolkningsgrupperne adskiller sig med fra hinanden i den nye opgørelse. MENAAP dækker over baggrund, som er mellemøstlig (inklusive Pakistan og Afghanistan) eller nordafrikansk. Det fremgår, at borgere med denne baggrund kombineret med dansk har været over dobbelt så kriminelle som gruppen af helt dansk baggrund (indeks 100).
Artiklen fortsætter under grafen ...
Resultatet er interessant, fordi det går imod en ellers oplagt forventning: At en person med en enkelt dansk forælder burde være klart mindre tilbøjelig til at begå kriminalitet end en person med to udenlandske, fordi førstnævnte har bedre forudsætninger for at blive integreret, for eksempel ved at vokse op med mere dansk sprog i hjemmet. Men tallene for kriminalitet viser altså noget andet. Hvordan kan det være?
“Jeg tror, mange af de unge mennesker med en mixet baggrund må opleve en modsætning mellem deres forældre. Selvfølgelig er det en ressource, hvis børn får lært flere sprog, men de skal også lære værdier, og der bliver det problematisk, når de får overført noget modstridende information fra to forældre. Det kan svække de unge mænds forhold til forældrene, når mor siger det ene, og far siger det andet. Og hvis det bånd kappes, så er helvede løs. Det ved jeg fra mit eget arbejde med ekstremister,” siger Mehmet Ümit Necef.
Kultursociologen tror også, at det kan have noget at gøre med, hvor længe ægteskaber holder i blandede forhold. Børn har alt andet lige bedre forudsætninger, hvis deres forældre kan sammen og bliver sammen.
“Nu kan du sige, jeg er fordomsfuld. Men mange af de muslimsk-danske ægteskaber opstår, fordi den unge danske kvinde bliver forelsket i den flotte Muhammed, gifter sig og får et barn eller to, og det går op for dem begge, at de er meget forskellige. Muhammed er måske på den tyrkiske café om aftenen, og det kan hun ikke forstå, han vil have deres dreng omskåret og så videre. Jeg kan forestille mig, at der er flere skilsmisser i gruppen af blandede par, og det kan være med til at forklare, hvorfor flere af børnene klarer sig dårligere,” siger Necef og tilføjer, at det kræver mere dokumentation for at siges med sikkerhed.
“Men problemet med at to forældre giver meget forskellige værdier til deres børn eksisterer, skilsmisse eller ej,” understreger han.
Når vi ser væk fra MENAAP-landene, lader andre til at have fået det bedste fra to verdener. For gruppen af 143 personer med kombineret dansk og japansk baggrund var der ikke registreret en eneste overtrædelse af dansk straffelov i den periode siden 1980, som undersøgelsen rækker. Også for en række vestlige kombinationer er borgere med blandet ophav mere lovlydige end dem med 100 procent dansk.
“Hvis der for eksempel er tale om et dansk-fransk eller et dansk-østrigsk ægteskab, vil forældrene nogenlunde ligne hinanden kulturelt, samtidig med at børnene vil vokse op med et af de sprog, vi andre skal knokle for at lære, og mange af de vestlige indvandrere er veluddannede, ressourcestærke expats,” konstaterer Mehmet Ümit Necef.
Mere generelt giver Unitos-undersøgelsens anderledes opgørelse et højere antal af borgere med udenlandsk baggrund end den sædvanlige inddeling. I de 2018-data fra Danmarks Statistik, som er brugt til undersøgelsen, stiger andelen af disse borgere fra 14 til 16 procent. Det dækker over 936,264 borgere med minimum kvart udenlandsk baggrund og 935,569 med minimum halv udenlandsk baggrund.
Se hele undersøgelsen her.
Billedet af Mehmet Ümut Necef kommer fra indslaget i programmet Henriks Halvtomme Glas med Henrik Dahl, hvor han var med til at diskutere politisk ukorrekt forskning.
