Skal de danske skatteborgere betale for SU til studerende på en tyrkisk teologiuddannelse i islam? Hvis du spørger regeringen, så er svaret et rungende ja. Og spurgte – ja, det gjorde Pernille Vermund (NB) tirsdag eftermiddag i et åbent samråd i Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Samrådet står på skuldrene af lignende sager, hvor det er kommet frem, at danske skattekroner er gået til at finansiere danske studerendes uddannelser i netop islamisk teologi.
Uddannelsesminister Christina Egelund (M) forsvarer regeringens holdning og sin egen besvarelse af samrådsspørgsmålet ved at læne sig op ad en vurdering af sagen fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og senest Københavns Universitet.
Om den pågældende uddannelse fortæller Egelund, at KU har konkluderet:
“(..) at der er en række klare faglige mål på tværs af hhv. viden, evner og kompetencer, og at der ikke synes at være krav af en konfessionel art til hverken ansatte eller studerende.”
Regeringen støtter op om KU’s vurdering, der hovedsageligt beror på informationer og oplysninger tilsendt og underskrevet af de ansvarlige for studiet i Tyrkiet. Det vækker protester fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.
“Er der ingen grænser for, hvor naiv man kan tillade sig at være? Ministeren stoler blindt på religiøse mørkemænd i Tyrkiet og undlader fuldstændig at forholde sig til, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har SU-godkendt en imamuddannelse i Erdogans Tyrkiet, som har til hensigt at lære dydige religiøse koranlærere og muftier i dysfunktionelle mellemøstlige diktaturstater, hvordan de skal forvalte deres læring,” siger DF’s Mikkel Bjørn.
Hertil påpeger samrådets spørger, Pernille Vermund, at Egelund undlader at forholde sig til dét, som uddannelsesinstitutionen selv skriver på sin egen hjemmeside. Vermund læser en oversættelse højt:
“De studerende udstyres med islams religiøse og moralske værdier. Hovedmissionen for det teologiske fakultet er at opdrage dydige, religiøse embedsmænd, lærere og forskere og akademisk personale, der kan lære religionen fra de originale kilder og berige deres intellektuelle sind med de autentiske kilder, der tilbydes af islamisk tradition. Uddannelsen sigter mod et erhverv som eksempelvis imam, prædikant, mufti, koranlærer og religiøs officer ved Dianyet (direktoratet for religiøse anliggender, red.) i Tyrkiet.”
I Danmark kan studerende tage deres SU med til en uddannelse i udlandet. Dog kræver det, at uddannelsen lever op til i alt otte krav. Et af kravene er, at den pågældende uddannelses indhold og tilrettelæggelse ikke forudsætter tilslutning til en religiøs eller politisk livsanskuelse, og at der således ikke indgår forkyndende elementer i uddannelsen, og at der hersker forskningfrihed.
“Med det, jeg har fået forelagt, så er den her uddannelse trykprøvet på en måde, som betrygger mig i at den godkendelse, der ligger, den kan jeg godt stå inde for,” siger Christina Egelund.
Antiradikaliserende imamer?
Uddannelsesministeren understreger, at man godt kan blive andre ting end imamer på den pågældende uddannelse, og hun mener, at den også kunne tjene en dansk interesse.
“Er det politisk fornuftigt og en god ide, at vi har uddannede mennesker, der forstår den teologiske tænkning, der ligger i islam? Ja. Og jeg tror også, at det kan tjene os fornuftigt i spørgsmålet om antiradikalisering,” siger hun.
Dén udmelding falder heller ikke i god jord hos de to tidligere partifæller. Mikkel Bjørn spurgte, om man “fuldstændig havde tabt sutten”, og Pernille Vermund tilføjer:
“Hvordan pokker kan det fremme integrationen i Danmark, at en dansk studerende tager til Tyrkiet og bliver imam eller prædikant eller mufti eller koranlærer eller religiøs officer?”
Inden tiden er løbet fra dagens samråd, finder de tilstedeværende dog tilsyneladende fælles fodslag på ét punkt.
“Der er ingen i verden, der er fejlfri. Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen heller ikke, og, nu siger jeg noget vildt, det er regeringen heller ikke. Selvfølgelig kan der blive begået fejl. Og det kan der også i det her system, og så må man jo tage sagen op til revurdering,” forklarer Christina Egelund, som Kontrast efterfølgende fanger til afsluttende spørgsmål.
Du har tidligere indædt forsvaret liberalismen og en agtpågivende omgang med danskernes skattekroner. Hvorfor skal vi betale for, at der tilsyneladende er en studerende, der ønsker at blive “udstyret med islamiske værdier”?
“Men så kunne man jo stille det samme spørgsmål, om alle andre teologiske uddannelser eller alle mulige andre uddannelser, som forskellige borgere ikke synes har værdi. Sådan kan vi jo ikke bedrive politik på en seriøs måde.”
Også når der er tale om lige præcis dén her uddannelse?
“Det er jo en rendyrket politisk sagsbehandling, som du lægger op til ved at stille det op på den måde. Altså, skulle man politisk sige, at fordi en given politiker ikke bryder sig om en særlig religion eller en særlig kultur, så skal man lave en politisk sagsbehandling. Det synes jeg ikke hører hjemme i et demokrati,” svarer ministeren, idet hun gentager, at sagen er undersøgt af styrelsen og universitetet.
“Dem kan man godt vælge at sige, at man ikke stoler på. Og det kan man så fundere over med sig selv.”
For næsten præcist et år siden resulterede et lignende samråd i en revurdering fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Her besluttede man at fjerne de pågældende uddannelser, der fik kritik, men som ellers tidligere var blevet godkendt til listen over udenlandske uddannelser, hvortil man kan medtage sin SU.
Tiden vil vise, om sådan en revurdering vil se dagens lys endnu engang.
