Man kan læse på forsiden af Bitcoins whitepaper fra 2008 at Bitcoin var tiltænkt som et meget effektivt betalingsmiddel der fungerede peer-to-peer, dvs. uden en mellemmand mellem betaler og betalingsmodtager.
Bitcoin ville dermed blive en alvorlig konkurrent til bl.a. Mastercard, VISA, nationalbankers fysiske kontanter og pengeinstitutters betalingsfunktioner.
Den pseudonyme opfinder af Bitcoin, Satoshi Nakamoto, var meget tydelig omkring, at det var målet at skalere til en omfattende brug af Bitcoin. Han sammenlignede flere gange med omfanget af VISA-transaktioner.
Peer-to-peer elektroniske kontanter, der ligesom fysiske kontanter ikke behøver en mellemmand mellem betaler og betalingsmodtager, vil kunne rykke magten ud mod den enkelte borger.
Derudover vil en generel udbredelse betyde finansiel inklusion, fordi det er meget enklere at sætte en digital wallet op end når man skal oprette en bankkonto og have et betalingskort.
Bitcoin truede betalingskortene på deres forretning
Bitcoinopfindelsen kræver ikke omfattende og dyre ”Know Your Customer” tjek. Hvis det kræves udefra af politikere og myndigheder, behøver det i hvert fald ikke være et krav for mindre transaktioner ligesom det heller ikke er et krav ved brug af mindre transaktioner med fysiske kontanter.
Billige transaktioner med penge, der virker på hele kloden, vil desuden medføre nemmere og billigere handel på tværs af kloden. Alt sammen noget der vil gøre os mennesker mere velstående og frie.
I dag er Bitcoin (BTC) primært kendt for at være et spekulativt aktiv. Det er nemlig dyrt at bruge som betalingsmiddel og BTC mangler evnen til at skalere til omfattende peer-to-peer brug, hvilket gør BTC uattraktivt som almindeligt brugt betalingsmiddel.
BTC kan på globalt plan ikke engang håndtere 10 transaktioner per sekund, og hver gang brugen nærmer sig det niveau, eksploderer transaktionsomkostningerne til over vanvittige $ 10 USD per transaktion.
Hvorfor skete den forandring af Bitcoin væk fra at skulle være et meget effektivt og skalerbart peer-to-peer betalingsmiddel?
Jo, der skete såmænd det, at i hvert fald Mastercard og Bilderberg Group i delvist skjul saboterede Bitcoin, så Bitcoin (BTC) ikke længere kunne fungere som et meget effektivt peer-to-peer betalingsmiddel.
De to organisationers interessekonflikter er ret omfattende. Hvis man køber en kop kaffe med Bitcoin, bliver der jo ikke benyttet et Mastercard til transaktionen, og Mastercard mister derfor indtægter.
Toppen af Bilderberg Group er for sit vedkommende berygtet for at ønske mere topstyring og kontrol. Deres ultimative mål er givetvis en verdensregering og sammenblanding af erhvervsmagt og politisk magt. Det kaldes også facisme, mig bekendt.
Men det kalder Bilderberg Group det naturligvis ikke offentligt. De ved jo godt, at en verdensregering, masseovervågning og lignende ikke er populært blandt almindelige borgere.
Mange almindelige borgere har gennemskuet, at de historiske erfaringer med massiv kontrol og topstyring har været forfærdelige for almindelige mennesker.
Hvordan er forandringen af Bitcoin rent praktisk sket?
Bitcoinopfindelsens fjender i form af Mastercard og Bilderberg Group har fundet en akilleshæl, de har udnyttet.
Bitcoinopfindelsen er topstyret i den forstand, at der gælder ét sæt regler for systemet. De regler definerer præcis hvilke krav, der stilles til en ny blok, for at den kan blive tilføjet til blockchain'en.
Regelsættet findes i den dominerende nodesoftware. Det Bitcoinopfindelsens fjender derfor har gjort er, at de som en del af deres plan har infiltreret den udviklergruppe, der vedligeholder den dominerende nodesoftware.
Det begyndte efter opfinderen Satoshi Nakamoto forsvandt fra offentligheden tidligt i 2011. Dengang overdrog Satoshi Nakamoto kontrollen over bitcoin nodesoftwaren til en amerikansk udvikler, Gavin Andresen.
Gavin Adresen blev fjernet
Magtovertagelsen var fuldt gennemført i 2016, da de nye infiltrerende udviklere fjernede Gavin Andresens rettigheder til at ændre i koden.
Da mennesker, der infiltrerer/saboterer et projekt, ikke kan sige det åbent, har de udviklet en masse bortforklaringer, der er designet til at lyde godt i frihedselskende personers ører.
F.eks. siger de, at deres roadmap er godt for decentralisering. For at der ikke er mange der gennemskuer sabotagen, har bitcoinopfindelsens fjender suppleret med en omfattende magtovertagelse af nyhedsmedier i bitcoinmiljøet.
De online nyhedsmedier har overbevist mange frihedselskende mennesker til at tro på, at den nye retning for Bitcoin (BTC) er godt for frihed. Samtidig er de sociale medier i bitcoinmiljøet blevet stærkt censureret, så kun sabotørernes ønskede narrativer kunne udbredes.
Sabotørerne/udviklerne af nodesoftwaren har bl.a. organiseret sig i virksomheden Blockstream.
Blockstream
Det ser så uskyldigt ud, indtil man finder ud af, hvem der er i/bag i hvert fald disse organisationer:

Blandt investorerne i Blockstream er AXA, der dengang blev ledet af den daværende formand for Bilderberg Group Steering committee, Henri de Castries. AXA har minimum tilført $55 millioner USD til Blockstream.
En anden investor i Blockstream er Digital Currency Group, der er startet med finansiering fra Mastercard. Digital Currency Group har investeret i et væld af organisationer, der har påvirket retningen, Bitcoin har taget. Bl.a. medier.
1 MB blocksizeloftet der blev en skaleringsblokering
Rent teknisk er sabotagen af brugbarheden af bitcoinopfindelsen via nodesoftwaren foregået på flere måder.
Den dominerende har været at fastholde et størrelsesloft på hver blok på 1 MB. Blocksizeloftet var et midlertidigt loft, som Satoshi Nakamoto i efteråret 2010 med pseudokode forklarede, hvordan burde løftes i god tid inden det blev snærende.
Hans eksempel viste, at 1 MB loftet kunne være løftet ved blok 115.000. Den blok blev minet i marts 2011. Da en blok indeholder alle brugernes nye transaktioner, er et blocksizeloft lig en kapacitetsbegrænsning.
1 MB blocksizeloftet har reelt været en stadigt mere snærende kapacitetsbegrænsning for Bitcoin (BTC).
Når der er en pladsbegrænsning, som forhindrer at alle nye transaktioner kan komme i en blok, vælger minerne at inkludere de transaktioner, der betaler minerne bedst.
Det presser brugerne til at overbyde hinanden for at få brugerens egen transaktion i en blok. Det er den logik, der nogle gange løfter BTC's transaktionsomkostninger til over $10 USD.
Bitcoin Satoshi Vision
Selvom ovenstående virker nedslående, så eksisterer der i dag en forgrenet blockchain, Bitcoin Satoshi Vision med rødder helt tilbage til lanceringen af bitcoin i 2009.
Den blockchain kan faktisk fungere som en effektiv, politisk neutral, skalerbar peer-to-peer penge, vi alternativt kan benytte.
Den blockchain bliver i de fleste medier enten ignoreret eller talt ned om. Du bestemmer selv om du vil prøve at lade din brug af blockchain styre af produkternes funktionalitet eller af propaganda.
Jeg stiller gerne op til en offentlig debat om de nævnte blockchains.