Højrefløjens brændstof er globalisering, migration og identitetstab. Remigration er i den forstand ikke blot et praktisk værktøj, men et kulturpolitisk signal: At det danske samfund har en kerne, og at brud på grundlæggende normer faktisk har konsekvenser. Lars Glade observerer, at Elefanten i rummet nu bliver nævnt.
Efter skandalen på RUC er det fristende at kræve hele molevitten lukket. Men hvad nu, hvis vi bruger øjeblikket til at tænke over, hvordan universitetet genopbygges? Kan vi vende den dalende tillid til de højere læreanstalter i Danmark og resten af den vestlige verden? Hvem tør skabe et egentligt universitet?
Mediernes og overklassens analyser af underklassens vrede er bizart afmarcherede og problematiske. Bare se på England. Slyngelstuens Daniel Pinderup advarer mod britiske tilstande i form af Berlingskes Jarl Cordua, der har skrevet for Berlingske i snart en menneskealder uden at lyde som andet end en taleskriver for Søren Pind.
Regeringens nye litteraturkanon for gymnasiet udtrykker en socialdemokratisk, sniksnakkende tilgang til historie, perspektiv og egentlige færdigheder. Her kan alle være med - uden at vide noget.
Så længe vi gør opdragelsen til et politisk eksperiment i lighedens og sårbarhedens navn, skaber vi generationer, der ikke kan bære voksenlivets virkelighed. Den største uretfærdighed mod et barn er at opdrage det til en illusion, skriver Lars Glade i en kritik af årtiers eftergivenhed og de voksnes ulyst til at være voksne.
Kan man som hvid turist lade sit hår flette af en sort kvinde på en strand i Kenya? De politisk korrekte har mange problemer at slås med. Men det er ikke et etisk dilemma, skriver Mike Bruun-Lander. det 'følte' dilemma er blot et symptom på et samfund, der har mistet sansen for proportion og virkelighed.
Jeg ligger på hjul af sønnike, der træder en solid mølle i modvinden; her ligger jeg bare, nærmest vægtløs, som en anhænger, en skygge, et appendiks, mens vores ben cirkulerer i takt, tandhjul og lejer spinner, og pulsen finder et leje i ordløs samhørighed. Stille, meget dæmpet, ekstase.
Anne-Marie Mai er professor i litteratur og har skrevet en bog om H.C. Andersen. Professorens præstation får ingen rosende ord med på vejen af vores anmelder, der mener, at bogen er dybt overflødig, og at professor Mai er et symptom på et universitet, der helt har forladt sine egne idealer og betragter litteraturforskning som en afart af amatør-vinsmagning.
Hvis du undrer dig over, hvorfor folkeskolen hverken er skole eller for folket, så sæt dig ned og lyt til en podcast produceret af Københavns Kommune. Undervejs forstår du, hvordan de progressive fik ødelagt folkeskolen indefra.
Krigen mellem Israel og palæstinenserne er ikke som andre konflikter: Ingen af parterne får lov at vinde. Hvis én af dem vinder, vil det udløse et endnu større ragnarok. Den evige konflikt mellem Israel og Palæstina er det fredeligste scenario af alle alternativer. Men det er også en grusom erkendelse.
Hugo Hørlych Karlsens bog De fem ringe føjer sig ind i rækken af moderne bestræbelser på at fortolke østlige klassikere. Her gælder det samuraiernes klassiske strategiske værk, Musashi Miyamotos Go Rin No Sho. Værket har gennem århundreder været en grundpille i japansk krigerkultur, men også et spejl for eftertidens fascination af disciplin, strategi og selvbeherskelse. I dag er det blevet en populær reference ikke blot i kampkunst, men i ledelse, selvhjælpslitteratur og moderne kultur.
Terrororganisationen Hamas har infiltreret DR med en helt ny og original teknik. Ikke ved tilstedeværelse, men ved fravær. Hamas er som tryllet væk i statsradiofonien.
Enhedslistens Victoria Velasquez holder fri fra sit job i Folketinget og er draget til søs for Hamas. Men så blev hun kidnappet af onde jøder. Og nu bliver hun martyr.
Alt det, man også kunne vælge at se på med taknemmelighed: at andre mennesker har brug for en, at skæbnen har skænket én mand og børn og hus og hjem, bliver nu set på som udnyttelse. Samtidig med, at vi vel at mærke taler om mennesker, der stort set har fået alt, hvad hjertet kunne begære, når det gælder velstand, luksus, overflod og velfærdsgoder.
Enhedslistens kvindelige politikere kræver, at banker og pensionskasser tvinges ind under klimaloven. Det er et udtryk for en dybere følelse i de socialistiske kvinder om kapital som synd og staten som frelser.
Dagbladet Politiken og venstrefløjen griber enhver anledning til at tro, mennesket er modellerbart og derfor kan korrigeres, ensrettes og hjernevaskes til det gode. De tager fejl - igen og igen. Væsentlige politikområder vil blive påvirket, hvis eliterne kom frem til, at mennesket ikke er en blank tavle, men i høj grad et biologisk væsen.
Angrebet på Heaton Park-synagogen i Manchester var kulminationen på to års skamløst jødehad i den europæisk offentlighed – og på årtiers fejlslagen integrationspolitik. Vores Modløber markerer to-års-dagen for Hamas' terrorhandling og den antisemitisme, der fulgte med på den toneangivende venstrefløj.
Et stjernespækket panel ville gerne diskutere ytringsfrihed og islam i Det Berlingske Hus, men kviede sig ved at tale om mediernes behandling af kunst, der ikke er woke og venstreorienteret. Politiken og Information blev helt væk fra arrangementet, selvom de to dagblade havde meldt deres ankomst. Jon Eirik Lundberg rapporterer fra markeringen af 20-året for Muhammedtegningerne.
Den ferme avisskribent, forfatter og litterat Nils Gunder Hansen udgiver en lidt irriterende bog om sin kristendom, der ikke er en ret linje, men en kroget affære, uforløst, noget nærmest afmægtigt. Bogen havde fortjent en redaktør, som kunne have sagt: Nej, hør nu her - kom lige ind i kampen!
Visse kunstnere bliver husket, fordi de brød radikalt med deres tid. Og så er der dem, der insisterede på at fastholde et sprog, som forekommer gammeldags, men som peger på noget tidløst. Janus la Cour hører til sidstnævnte kategori. Hans værker kan i dag virke stille og beskedne, men i deres egen ro bærer de en civilisatorisk tyngde.
Christoffer Boe har med sin nye film skabt et værk, der både viser kriminalhistoriens begyndelse og menneskehedens evige kamp med ondskab og magt – alt sammen fortalt med en billedstyrke og en musikalsk nerve, der vil stå som noget af det mest gennemarbejdede, vi har set i nyere dansk film.
Hvis videnskabsteoretikeren Thomas Kuhns paradigmeforståelse nogensinde har været til stede i sin reneste form, så findes den på Københavns Universitet. Her tolkes kritik af de grundlæggende ideer som moralsk forkastelighed. De politisk korrekte lektorer øver ikke direkte påvirkning, de undlader. Vi aner konturerne af en ny form for kulturel totalitarisme.
Hvordan gik det til, at et tyrkisk kulturhus lige pludselig blev til en moske, og hvorfor skal forløbet om hvordan det gik til tilsyneladende holdes skjult for befolkningen? Svaret findes blandt socialdemokratiske lokalpolitikere med tråde til præsident Erdoğan. Det er ikke tilfældigt, at Frederik Vads "tredje erkendelse" kommer fra en socialdemokrat.
Ordkunstneren, filmmageren og krukken Jørgen Leth er død. Han levede forlæns og så sig sjældent tilbage. Livsførelsen havde en pris for de nærmeste, men han inspirerede utallige danskere til at se det smukke i det smukke og det store i det banale, tilfældige og uperfekte.
Islam og marxisme og dets afart; feminisme, former mennesket på vidt forskellige måder. Hvem bestemmer egentlig dine tanker, hvad din krop må betyde og hvem, du må være? Og tør du stå alene i dine beslutninger og tage ansvar for dine valg?
Vor modløber er faldet pladask for en fremstilling af unge adelsmænd og -kvinder anno 1939. Mens datidens unge kvinder og mænd havde en ramme og vidste, hvad der blev forventet, er vor tids ungdom overladt til det rene identitetspolitiske slaraffenland. De har masser af individualisme, men savner livsduelighed og modstandskraft.
Allerede for ti år siden fandt forskere ud af, at det progressive slogan om, at ”en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt”, er usand. Ikke blot på en kulturel måde, men på en biologisk måde, der er hårdt indlejret i os. Vi er fra naturens hånd imprægneret til at være forsigtige overfor indvandring. Undersøgelsen er hidtil blevet fortiet af mainstream-medier og mainstram-forskere.
Den herskende kultur- og meningselite tilgiver nemt en mand, der er dømt for vold mod andre mænd, men ikke en mand, der er anklaget for at have overskredet en kvindes grænser. Hvorfor? Jeg siger ikke, at den ene forbrydelse er mindre alvorlig end den anden, skriver Karen West. Men mønstret er tydeligt.
På trods af at wokeismen efterhånden har mere end fem år på bagen i Danmark, er der stadig mange i Danmark, også borgerlige, der ikke helt har forstået radikaliteten i den. Hvem kan også være imod beskyttelse af minoriteter? Der er blot den hage ved sagen, at sandheden aldrig er lige så simpel som ideologien. Når man rækker wokeismen en lillefinger, tager den hele armen.
Pakistanere opdrages til loyalitet overfor Gud frem for retsstaten. I Pakistan er sharia loven. I Indien opdrages man til loyalitet overfor forfatningen og retsstaten. De to meget forskellige grundopfattelser har påvirket de pakistanske og indiske migrantsamfund i England. Inderne kendes for deres assimilation. Pakistanerne kendes for voldtægtsmareridtet i Rotherham.
Følelser er ikke pynt – de er kroppens kompas, og kroppen taler forskelligt i mænd og kvinder. I forskelligheden ligger ikke konflikt, men menneskelighed.
Der findes mange udtryk for den del af Danmark, der ligger uden for Blågårds Plads på Nørrebro og Københavns Rådhus: Udkantsdanmark. Det gule danmarkskort. Den rådne banan. Men hvor rådden er denne del af Danmark egentlig? Lad os undersøge sagen. Til fods.
Der er noget foruroligende ved, hvor præcist et victoriansk digt om et virkeligt, forulykkende damptog taler direkte ind i Europas skæbne i dag. Vor modløber bringer et af Winston Churchills yndlingsdigte i frisk erindring og peger på lighederne mellem dengang og nu, hvor vi tror os lige så sikre som førhen.
Kommunernes kyniske luksusholdninger bærer et tungt ansvar for den fejlslagne integration. Alene ordet ”integration” sikrede dem yderligere tilskud, bevillinger og ansættelse af flere medarbejdere, der bidrog til at fratage indvandrere, flygtninge og efterkommere det personlige ansvar for egen integrationsproces. De fik rettigheder, men ingen pligter.
Jeg er ufattelig uenig i den tilgang, en del liberale og borgerlige stemmer har til sognepræst Johannes Bollmanns billigelse af politisk vold, skriver vor modløber. Er det virkelig ikke okay at blande sig? Laissez-faire liberalisme og veg borgerlighed er nationalskadelig politisk ansvarsfraskrivelse, skriver vor modløber og kritiserer flere borgerlige stemmer.
Greta Thunberg og hendes skuespillervenner er igen på vej til Gaza i skib, og verdenspressen vil forevige den hellige armada, mens EU vil indføre sanktioner mod Israel. Henrik Day Poulsen er ikke imponeret over mediers og regeringers opfindelse af en palæstinensisk stat, som kun vil øge presset mod israelerne.
Politiske drab standser historien i et øjeblik og giver den en ny retning. Pludselig hæver et enkeltindivid sig op over mængden og skaber historiske forandringer. Det er derfor, politisk vold er så populær til alle tider: den virker. Morten Uhrskov trækker tråde fra mordene på Abraham Lincoln og Pim Fortuyn til Charlie Kirk.
Brian Holm korrigerer tidens sleske mandeideal med en herlig og livsbekræftende fortælling om livet, som det ser ud langt fra den kulturelle overklasse af rødvin, tapasretter og kvælende politisk korrekthed. Her er masser af levet liv, også for læsere, der ikke interesserer sig specielt for professionel cykelsport.
Et forældremøde anno 2025: Center for Digital Pædagogik står for aftenens indslag: En prædiken, hvor drenge bliver tegnet som små proto-nazister, der kun kan reddes gennem omvendelse. Hvis en flok 13–15-årige drenge havde siddet i lokalet, ville de have gået hjem med ét klart budskab: Du er født forkert. Alt, hvad du føler og ønsker, er et problem. Og kun feminismen kan redde dig.
Når muslimer, der ønsker frihed, ikke får opbakning fra deres egne, forstummer de få og fri stemmer. Had, trusler og social udstødelse er mere, end et menneske kan bære. Kulturmuslimer går i tøj som os, og kvinderne bærer selvfølgelig ikke hijab. Alligevel forbliver de tavse, når islamismen trænger sig på.
Når senioraktivisten Carsten Jensen bløder, bløder han rødere end en ungkommunist, lider mere end en forfulgt palæstinenser og føler tilværelsens uretfærdighed mere intenst end en forsmået teenager. Og så kører han hjem til Østerbro med DSB i sin første klasses kupé
Ny generaldirektør eller ej, så ligger DR, som DR har redt. Igen og igen manipulerer DR med indvandringens konsekvenser, og flere og flere seere, lyttere og læsere må stille sig tvivlende over for den progressive misinformation finansieret af skattebetalernes penge.
Mordet på Charlie Kirk viser, at civilisation og barbari kun er adskilt af et tyndt lag fernis. Nedenunder glammer hundene, vildskaben, blodtørsten. Slyngelstuen tager bestik af de menneskelige urkræfter, især hos progressive verdensborgere, trans-, klima- og Palæstina-aktivister, menneskerettighedsdisciple og undervisere i demokrati, empati og mangfoldighed.
En nylig voldssag fra Dresden, hvor en ung, heltemodig amerikaner blev skamferet af en syrer med kniv, udstiller et lige så aktuelt og presserende problem i Europa. Venlig var han. Velopdragen. Ansvarlig over for sine medmenneske, to kvinder i nød. I et metrotog. I Dresden. På et fremmed kontinent.
Pernille Rosenkrantz-Theil lancerer sig som Københavns frelser med over 100 forslag til byens fremtid. Men bag visionerne gemmer sig et demokratisk problem: De fleste kræver lovændringer, der kun kan gennemføres på Christiansborg – ikke fra rådhusets talerstol.
Danmark er ikke godt nok ifølge verdensborgerne. Derfor må vi hellere se at æde nogle dadler, sluge noget hummus, have flere muslimer i Folketinget og Isam B. i højskolesangbogen. Nick Mogensen er herretræt af den kulturelle underkastelse og hylder et hverdagsagtigt, uglamourøst og tillidsfuldt Danmark.
Digitaliseringens løfte var mere service og færre byrder. Men virkeligheden er en stille systemændring, hvor borgerne bliver ubetalte medarbejdere i en stat, der hellere investerer i glamourøse projekter end i reel service. Spørgsmålet er ikke teknologisk, men ideologisk: Skal staten tjene borgeren – eller omvendt?
Når man ser på udviklingen i Europa, må man konstatere, at vi er i færd med at miste vores nationer. Ikke i ét dramatisk øjeblik, men i en langsom udhuling, hvor institutionerne selv er blevet redskaber for dem, der kæmper for at nedbryde et dansk Danmark. Nick Mogensen advarer særligt mod en ny afmaskuliniseret type af karrieremænd.
Alliancen mellem islam og venstrefløjens feminister udarter i personforfølgelse og samfundsnedbrydende aktivisme, der ikke står tilbage for de revolutionære kommunister i 1980'erne eller de jihad-inspirerede islamister af mere nutidig dato. Marianne Stidsen har gravet videre i, hvad de gør og siger.
I det 15. århundrede ledede den kinesiske admiral Zheng He en række storslåede ekspeditioner, der bragte ham til fjerne kyster i Afrika og Asien. Men efter hans sidste rejse i 1433 blev Kina gradvist mere isoleret. Denne udvikling spejler en dybere kulturel tendens i Kina: en skepsis over for ydre indflydelse og koncentration af magt
I klummen ”Historiens Puls” vil historiker, fil.dr. Jakob Danneskiold-Samsøe hver uge præsentere læserne for en strøm af årstal, menneskeskæbner og begivenheder, der måske ved første øjekast kan virke fjerne, men som viser sig at handle om tilblivelsen af Europas sjæl. Historien er et skatkammer.
Det kronologiske vilkår, vi kalder virkeligheden, gælder åbenbart ikke for Statens Kunstfond. Her har aktivisterne taget magten og uddeler penge til venner af såkaldt progressive sager, som får nepotismen til at trives. Jon Eirik Lundberg foreslår den enkel reform med langt større gennemskuelighed.
Politiseringen af professionel cykelsport er ny, kommer fra venstre og er importeret fra syd. Du ved det godt, men har nok ikke lyst til at sige det højt. Den pro-palæstinensiske aktivisme, som greb magten med vold i Bilbao i går, skriver sig ind i en større fortælling om et Europa, der fortsat nægter at forsvare sig selv.
Vor anmelder anbefaler et gensyn med Henning Carlsens filmsucces "Man sku’ være noget ved musikken" fra 1972, som i øjeblikket vises af DR. Gamle film kan DR endnu ikke ødelægge. Filmen har bred appel til dagens borgerligt sindede mennesker, især de, der er faret vild i den hellige, progressive selvrealisering.
Forestil dig, at Dannebrog blev kaldt racistisk og højreekstremt af regeringen – ingen flag i kagen, ingen faner til fødselsdage. Englænderne står nu med Skt. George i hånden og spørger sig selv, hvordan man elsker sit land uden at fornærme nogen. En nation med århundreder af global indflydelse, industriel kreativitet, åndelig styrke og borgerlig disciplin kan pludselig ikke flage som sig selv.
Liberale mennesker aner ikke, hvordan de forholder sig til autokratiske kræfter. Det er derfor, de lader som om, Hamas slet ikke eksisterer, og retter al kritik mod Israel. Kun dér findes der mennesker, som lytter. Når disse liberale mennesker tilmed bliver aktivister, ødelægger de kunstens autonomi og tvetydighed.
Efter at det lykkedes Enhedslistens Pelle Dragsted at entrere USA, vender han nu optimistisk hjem fra sin bogturné. Hvorfor egentlig? Socialismen har aldrig slået rødder i USA og har i praksis altid medført censur, overvågning og økonomisk elendighed. Dragsted tror åbenbart, at denne ene gang bliver det anderledes, hvis man han kalder det “nordisk”.
Hvorfor er politibetjenten Elvir Abaz stadig ansat og på lønningslisten? Hvorfor svigtede Fyns Politi sit ansvar? Og hvor længe vil vi som samfund finde os i, at islamiske kræfter får lov at forfølge og knuse de mennesker, der tør sige sandheden? Karen West og alle andre danske venter stadig på svar.
Hvem sidder i centrum af komplottet mod Naser Khader, som bragte den konservative politiker til fald? Marianne Stidsen har afdækket forløbet. "Sherinernes Sang" kalder Stidsen det, når netværket af intersektionelle og islamiske feminister mobiliseres. Målet med den islamiske feminisme er at gøre de vestlige samfund sharia-parate. Islamkritikere som Naser Khader, der har gennemskuet dem, skal nedbrydes og bekæmpes.
Byggestopbevægelsen vil forbyde fire ud af fem nybyggerier for klimaets skyld. Men hvem betaler prisen, når eksisterende boliger bare bliver dyrere på grund af manglen, og bevægelsens modstandere udskammes? Knud Bruun Poulsen kalder det degrowth i jakkesæt.
Præsident Trump vil forbyde flagafbrænding, men ved godt, at det er umuligt ifølge forfatningen. Hvorpå hans modstandere iler ud på vejen og brænder Stars & Stripes af – til den almindelige vælgers ubehag. Imens kan europæerne kun drømme om en frihed som den amerikanske.
Næste år er det 250året for den amerikanske uafhængighedserklæringen fra 1776. Op til foregår der en kulturkamp i USA om, hvordan USA's historie skal fortælles. Donald Trumps opgør med woke-forskningen på universiteterne og de nationale museers forvrængede fremstilling af USA's historie står centralt i den kamp.
At være naver var ikke at være vagabond. Det var ikke at være rodløs. Tværtimod var det at være så forankret i sit fag, sin by og sin kultur og nation, at man netop kunne bære det med sig ud i Europa – og tage noget nyt med hjem. Naverne bar Danmark med sig ud, og de bragte Europa hjem til Danmark.
Den pro-palæstinensiske politisering af cykelsporten tager til under etapeløbet Vuelta a España, der foregår i Spanien i disse uger. Demonstranter og aktivister vil have det professionelle cykelhold Israel-Premier Tech udelukket.
Vi er nødt til at gå frontalt til værks: Indvandringsstop må og skal suppleres af en udvandringspolitik. Målet er at gøre Europas nationalstater genkendelige igen. Vi kan ikke vente på, at islamambassadørerne selv indser det.
Bedst som man tror, det ikke kan blive værre, bruger DR penge på en tv-serie, som skal gøre Danmark mere afrikansk og få assimilerede indvandrere og efterkommere til at afsværge deres danske og vestlige vaner og normer. Er der slet ingen grænser for aktivismen i DR? Og hvorfor finder vi os i det?
Nu er også Mors blevet åh, så europæisk og mangfoldig. Hans Hauge anmelder kulturmødet på Mors, befolket af såkaldte kunstnere, DR-værter og direktøren for Statens Museum for Kunst, som programmatisk hylder diversitet, men omgiver sig med meningsfæller. Kulturmødet var centreret om en næsten skaldet lesbisk fransk forfatter og et tysk modstykke med hang til autofiktion.
Det er ikke nok at bede sine politiske modstandere pænt om at lade være med at udbrede deres ideer. Man skal kunne stille et alternativ op, som et flertal hellere vil abonnere på. Vor modløber mener, at islamkritikeren Eva Gregersen til trods for gode intentioner spiller den radikale Samira Nawas spil i slaget om det multikulturelle samfund. Og derfor står hun til at tabe. Flinkeskolen burde tage et sabbatår.
De høje priser, som Socialdemokratiet bruger som våben mod markedet, er i høj grad skabt af deres egen politik: 25 procents moms, grønne afgifter, overivrig EU-implementering og regelrytteri, der både holder nye aktører ude og andre nede. Løsningen er ikke belæring, men reformer: sænk skatter og afgifter, fjern adgangsbarrierer, trim bureaukratiet og styrk den frie konkurrence.
De vesteuropæiske socialdemokratier er i krise. Selv Mette Frederiksens udgave dykker og taber stemmer til højre og venstre. Morten Uhrskov spår, at de vil få stedse sværere ved at håndtere de hastige demografiske forandringer og giver dig historien om, hvordan det gik helt galt i Frankrig.
Den tidligere økonomiske overvismand Niels Kærgård gør sig i en kronik i dagbladet Information til en endnu større nyttig idiot, end han var i forvejen.
Fra Christiansborgs talerstol til Københavns Blekingegader er Dragsted i gang med sin stille revolution. Ikke med geværer og barrikader, men med små skridt, et kor af venlig vellyd og en voksende bykultur, hvor Enhedslisten er blevet det nye establishment.
Næstformanden i Dansk Regnbueråd mener, at hans eget parti Socialdemokratiet ligger på maven for venstrefløjens omfavnelse af den intersektionelle neomarxisme og woke-ideologien. Han ser kun muligheden i en borgerlig mobilisering af modstanden mod woke.
Berlingskes lederskribent propper sine ledere med mislykkede metaforer og moralisme. Og så kan de ikke tåle at blive læst et par dage senere, for så kan alle jo se, at virkeligheden var en anden.
DR’s nyhedsdirektør Sandy French er en gammel kending i manipulationstrekanten mellem ministerier, medier og DR-Byens kantine. Hun står også på god fod med Amagers mange taxachauffører, som hun ivrigt fodrer med taxabonner.
To af mange drabssager kaster lys over ødelæggelsen af åbne og naive samfund som det svenske og danske, hvor hundredvis af børn, unge, voksne, gamle, mænd og kvinder år hver år bliver udsat for indvandreres ekstreme voldskriminalitet. Den politiske regning kan passende sendes til de landsskadelige partier, mener Flemming Nielsen.
Må borgerlige mennesker bryde loven lidt i en større sags tjeneste, sådan som venstrefløjen hidtil har haft patent på? Er woke og masseindvandring så store trusler mod det borgerlige samfund, at tiden er kommet til borgerlig aktivisme? Det er så prekære spørgsmål, at kun et par slyngler tør stille op og svare ærligt.
Mette Frederiksen fældede en tåre over de døde mink og slap for videre tiltale. Ursula von der Leyen kom afsted med at slette sine sms'er, og Frankrigs førstedame kunne smække sin mand en lussing uden offentlig fordømmelse. Hvorfor er det blevet så let at leve som skurk, når man er kvinde?
Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard har skrevet en bog om sommerfugle. Den handler mest om hende selv. At det i vor tid skulle blive de kulturradikale, der blev gammeltestamentlige på naturens vegne, er overraskende. Og det ville faktisk have klædt bogen at forholde sig hertil.
En sovjetisk specialitet ved navn Trofim Lysenko er genopstået i Danmark, hvor ingen husker ham. Nick Mogensen bringer ham til live og forklarer, hvorfor vi skal værne os imod hans arvtagere på venstrefløjen. Der har nærmest ikke været en ting, som regeringerne – uanset sammensætning – ikke har lovet, fordrejet eller ødelagt.
Et demokrati, der fritager magthaverne for ansvar i krisetider, kan godt være et demokrati i navn, men ikke i substans. Og et folk, der accepterer det, har allerede ladet sig kue. Når den dør først er smækket i, åbnes den næppe igen uden kamp. Ulrik Søberg advarer mod det lovforslag, som et stort flertal forventes at stemme igennem til september.
Medierne producerer nyheder, som systematisk undervurderer både USA og Rusland. Lederne fremstilles næsten som tegneseriefigurer med et følelsesunivers og handlingsramme som en barbiedukke. Men der er tale om professionelle folk med store stabe omkring sig. Hvorfor er de danske medier så rystende fordomsfulde?
Læsere af denne klumme opfordres til at tie om oplysningerne heri, hvis der i den sociale omgangskreds skulle befinde sig en eller flere venstreorienterede. De vil vide at udgrænse dig. Morten Uhrskov gennemgår løgnen om indvandrergymnasiernes såkaldte "løfteevne".
Én ting slår mig i sommervarmen på de københavnske gader og stræder: tilstedeværelsen af feminin skønhed. Hvis du værdsætter den i det offentlige rum, så skal du hjælpe dem, der forsøger at standse den islamiske kolonisering af Europa.
Socialdemokraternes boligdrøm tilbage fra 1960'erne blev ikke blev et mangfoldigt Atlantis i storbyerne, men et mareridt af dyre boliger og islamiske parallelsamfund, som kun boligselskaberne og parallelsamfundets udvalgte ledere profiterer af. Rami Zouzou har set det hele indefra.
Kontrasts modløber Hans Hauge har skrevet en begavet og skarp bog om Hans Hauge og hans tid. Den er kort, men strutter af perspektiver, der vil få progressive læsere til at smide den fra sig i arrigskab. Altså, endnu en grund til at anskaffe sig den lille perle, som er en af hans bedste udgivelser.
Før heltemod blev målt i likes og moralsk overlegenhed minder den franske cykelrytter Guillaume Mercader (1914-2008) os om, hvad civiliseret mod virkelig er: en mand, en cykel, en borger med samvittighed. Kampen for frihed begynder ikke nødvendigvis i oprør, men i bevarelse. Ikke i forandring, men i fastholdelse.
Danmark er for lille til at drive uddannelsespolitik som et kommunalt forsamlingshus. Alligevel flyttes uddannelser rundt som brikker i et sognerådsspil. Resultatet er forudsigeligt: storbyernes vidensmiljøer udhules, provinsen får midlertidige institutioner – og landet bliver fattigere på talent, netværk og kvalitet.
Fremover bliver f.eks. vin-importører underlagt en sjældent absurd beskæftigelses-terapi med at dokumentere vægten på hver enkelt bestanddel af den emballage, de anvender. Flaske, etiket, prop, folie - og ved skruelåg sandelig også den lille flade plastik-dims, der sidder inde i låget.
En historiker ville formulere det sådan, at vor tids klimaforandringer beskriver små udsving i jordens umanerlig lange historie. Men i dag er naturen, kulturen og energiplanlægningen forsvundet ind i klimaet. FN svinger taktstokken. EU trutter i trompeten, og de nationale befolkninger i Vesten betaler regningen.
Thomas Bartholin var en af Danmark og Europas mest betydningsfulde læger og videnskabsmænd i 1600-tallet. Og han var også en stolt patriot, der betragtede videnskab og forskning som en tjeneste for det danske folk. Hans liv og virke er en påmindelse om den borgerlige tradition, der sætter kulturel og national identitet højt og ser dannelse som selve grundlaget for et levende samfund.
En rekordstor stigning i unge førtidspensionister afslører et dybt skred i vores samfunds menneskesyns. Når unge liv sættes på pause før det for alvor er begyndt, taber vi troen på menneskets styrke og vilje. Kan vi genfinde evnen til at vække mod og ansvar i en sårbar generation?
Klimajournalisten Iben Maria Zeuthens onkel advarede mod forurening af det danske havmiljø i 40 år, men niecen vendte det døve øre til, før det blev smart at stille sig op på barrikaden.
