Venstrefløjens og woke-ideologiens puklen på europæerne og europæisk kultur er malplaceret og forkert. Det var europæerne, der som de første og eneste afskaffede slaveriet. Det var også europæerne, der gav kvinder ligestilling, og det var europæerne, der på trods af påstande om racisme og undertrykkelse åbnede sluserne for indvandring. Morten Uhrskov tilbageviser.
Washington er som at befinde sig midt i en konstitutionel forlystelsespark. Et politisk Disneyland, hvor Jasmin og Fedtmule er skiftet ud med diplomater og lobbyister. Viviane har tilbragt 72 timer i USA's hovedstad.
Under Kulturrevolutionen i Kina blev kritik kaldt kontrarevolutionært, i dag hedder det hadtale. Den amerikanske woke-filosof Judith Butler og hendes tilhængere på venstrefløjen har erobret den samme definitionsmagt, som kommunistpartiet i Kina eksekverede under Kulturrevolutionen. Magten til at undertrykke bestemte ytringer.
Det var ikke marxismen, men militær brutal professionalisme og nationalisme, der besejrede Hitler. General Georgij Zjukov var Stalins mest effektive værktøj - men myten om 'folkets sejr' er sejlivet på venstrefløjen. General Zjukov var dog alt andet end folkelig og kommunist. Han var soldat for Moder Rusland.
Politikere har en sjælden evne til at blive "bekymrede" og "overraskede" over det samme igen og igen igennem mange år. Flemming Nielsen har fundet de nyeste eksempler på politikernes bragesnak, når de skal lade som om, at gamle uløste eller ignorerede problemer er helt nye - og meget overraskende.
Det er mere og mere synd for kvinder, og mainstreamjournalistikken har udviklet et ny genre til formålet, perfektioneret af Politiken, Jyllands-Posten, DR og TV 2. Følelser er lov, og små følelser vejer tungest. Mathilde Colbjørn Holst er et eksempel på, hvordan den ideologiske feminisme har erobret sendefladen. Den ideologiske feminisme er i familie med andre woke bevægelser med udspring i poststrukturalistisk offerteori - om køn, etnicitet og seksualitet.
En ny form for journalistik vinder frem i de skandinaviske mainstream-medier: teaterjournalistik. Jon Eirik Lundberg fremhæver et norsk eksempel på "public service", der foregiver at have humanitære intentioner, men tager parti for Hamas og søger at delegitimere Israel. Metoden trækker spor tilbage til 70'ernes Olof Palme.
Nu står de her igen, og porten er åben. I året 1683 stod osmannerne, under ledelse af Kara Mustafa, foran Wiens porte. Takket være en modig alliance mellem den polsk-litauiske realunion og Det Tysk-Romerske Rige, lykkedes det at slå invasionsstyrken tilbage og frelse det kristne Europa fra en muslimsk invasion, der ville have ændret historiens gang betragteligt. Denne gang har medier og politikere allieret sig med islam.
Philip Larsens Faktakrigere og vidensbenægtere går i clinch med det, vi taler for lidt om - selve måden vi taler sammen på. I en tid, hvor debat reduceres til klik og konflikt, insisterer han på samtalen som demokratiets pædagogiske hjerte. Et forfatterportræt om at gøre samtalen levende igen - før det er for sent.
Kløften mellem ord og politisk handling vokser uge for uge. Aldrig har vi snakket så meget om islamiseringen, aldrig har vi gjort så lidt for at bremse den. Karen West skoser især regeringen og undrer sig over Socialdemokratiets tiltagende hykleri efter Frederiks Vads seneste besøg i Ishøj.
Det Rusland, som jeg som europæer af hjertet ønsker mig og os et godt forhold til, bliver ved med at opføre sig imperialistisk. De lærte det af mongolerne, og øvede sig i århundreder, før kommunisterne satte tyranniet i system. I dag er nationernes styrke det eneste, russerne har respekt for.
Hjemmesiden peterhummelgaard.dk samler borgerhenvendelser til Justitsministeriet – men hvad sker der, når staten personliggøres? Og hvad er konsekvensen af at lade embedsværket smelte sammen med ministerens navn og brand? Risikerer demokratiet at blive et teater uden substans?
Donald Trump gav Sydafrikas præsident tørt på under et pressemøde i Det Hvis Hus. Med billeder og video konfronterede han præsident Cyril Ramaphosa med volden og racismen vendt mod hvide. Ubelejligt for Sydafrikas præsident, men tilsyneladende også for et DR, som valgte - i tråd med sædvanen – at kritisere Trump og bagatellisere mordene på hvide bønder.
Bent Meier Sørensen er opvokset i et præstehjem, men kom så på universitetet og blev professor. Undervejs mistede han fornemmelsen for, hvem han var og gav sig ligesom mange akademikere til at kritisere den overleverede kultur uden at sætte noget andet i stedet. Nu betaler han tilbage med en både lærd og underholdende bog om sine egne fejltagelser og eliternes grænseløse normer.
Folketinget har vedtaget en lov, der fjerner retten til at sige nej lokalt, centraliserer magten og formaliserer en alliance mellem stat og industri. Det sker i den grønne omstillings navn, men Folketingets medlemmer er blevet til "funktionærer uden folk" – og så er det ikke længere folket, der styrer staten. Det er systemet, der styrer sig selv.
Individualiseringen af snart sagt alting truer den europæiske civilisation, mens de europæiske eliter har travlt med Mig, Mig og Mig. Derfor er det blevet tid til at vinke farvel til den selvfede tidsånd og trække på tidligere erfaringer og erkendelser. Journalist, forfatter og rådgiver Bo Heimann mener, at normløsheden er gået amok. Han taler med Mikael Jalving om sin nye bog.
Fagbevægelsen har ikke til opgave at føre udenrigspolitik. Alligevel fortsætter den norske fagbevægelse med at opfordre til boykot af Israel. Hvem der bestemmer i Norge - LO eller regeringen? Jon Eirik Lundberg giver dig sidste nyt fra vores naboland i nord.
Blander man sig i emner, der debatteres hjemme i hjørnesofaen, kan man ende i en hulens ballade. Så er det noget mere fredeligt med Trump, om end han jo altid tager fejl, også når han har ret, og er et dumt svin, selv når han faktisk er holistisk.
Helmuth Nyborg udforsker Europas fremtid gennem et biologisk og kognitivt perspektiv. Nyborg argumenterer for, at evolutionære genetiske betingelser har formet kontinentets succes. Bogen rejser en følsom debat om, hvordan kognitive forskelle mellem befolkningsgrupper kan påvirke samfundets fremtid.
Den konfrontatoriske stemning er ikke løjet af i amerikansk politik. End ikke de to attentater mod Donald Trump i 2024 har fået venstrefløjen til at dæmpe sig. ’86’, et gammelt slangudtryk for at skaffe nogen af vejen, bruges nu af de venstreorienterede i kampagnen mod USA’s 47. præsident.
USA giver politisk asyl til hvide sydafrikanere, som søger mod Vesten for at finde et liv i tryghed og sikkerhed for den tilfældighed og letskjulte racisme mod hvide, der præger lovgivningen og retssystemet i det ANC-kontrollerede land. I næste uge lander Sydafrikas præsident i Washington og skal svare for sig.
Den iranske indvandrerkvinde Roya Moore har opgivet troen på, at muslimer vil integrere sig i Danmark. Det går den forkerte vej, fortæller hun. Flere og flere bliver religiøse. Flere og flere forkaster frihedstanken og foretrækker den islamiske kollektive tilværelse adskilt fra det danske samfund. Kløften mellem deres værdier og vores er for stor, mener hun.
Roger Scruton på dansk! Hvem havde troet det? Forlaget Ellekær har taget initiativ til at oversætte englænderens stærkt oplysende, sorgmodige og indgående beskrivelse af, hvordan man er konservativ – eller bliver det.
Fædre nægtes at se deres egne børn. Systemet lytter ofte til moderens beskyldninger alene og træffer afgørelser, der følger de progressives opgør med familien. Selvom Folketinget sidste år vedtog en ny lov, fortsætter alliancen mellem fjendtlige mødre, familieretssystemet og feministiske højborge med at nedbryde familien.
Philip Larsens Faktakrigere og vidensbenægtere er ikke blot en analyse af tidens videnstab og polariserede debatklima. Den er et opgør med forestillingen om, at sandhed alene kan bæres i hovedet og ikke også i kroppen og fællesskabet.
Den amerikanske, anti-marxistiske politiske tænker Hannah Arendt er blevet populær i såvel dannede kredse som på Facebook. Hvorfor? Svaret findes ifølge Hans Hauge i et pikant kærlighedsforhold i 1920'erne og i tidsåndens skiften næsten 100 år senere. I virkeligheden udgik hun fra New York, hvor det var smart at være kvinde og se godt ud.
Dansk politi har længe haft et samarbejde med Palantir Technologies. Det rejser flere spørgsmål om omfanget af samarbejdet og om sikkerhed versus frihed. Ulrik Søberg undersøger de etiske konsekvenser af præventiv overvågning og nødvendigheden af gennemsigtighed i statens brug af teknologi. Hvordan beskytter vi både samfundet og vores grundlæggende rettigheder?
De progressive mainstreammedier taler meget om den nye højrebølge, mens de har svært ved at skjule deres afsky. Tænk sig: Der findes mennesker, der ser ting og sager på en afvigende måde. Morten Uhrskov hjælper gerne massemedierne på vej og fremhæver en række artikler og hjemmesider, hvor højrebølgen manifesterer sig.
Danmark har placeret sig blandt høgene i Europa. Men er det det rigtige sted at stå? Preben Bille Brahe tager bestik af situationen og de mulige geopolitiske scenarier. Spørgsmålet er, om Europa kan samles om et EUTO og stå alene over for Rusland.
Fra en barndom uden digitale distraktioner, hvor møderne var fysiske, og tid var langsommere til en verden, hvor det digitale er altoverskyggende, og nærvær er blevet til notifikationer, har teknologien ændret vores forhold til virkeligheden – og stillet i skarpt relief hvad vi kan har miste undervejs.
Historikeren Thorkild Kjærgaard har samlet 27 af sine artikler skrevet gennem 40 år. Er der noget, Kjærgaard har øje for, så er det, at når man i den ene eller den anden fikse idealismes navn forsøger at retouchere virkeligheden, går det galt. I det mindste hvis man skal forestille at være videnskabsmand, skriver Marianne Stidsen i sin anmeldelse.
I 2018 blev en 16 årig somalisk pige sendt på genopdrageles til Somalia. I 16 måneder bliver hun holdt fanget og udsat for indoktrinering, frihedsberøvelse og vold og nedværdigende behandling, inden det til sidst lykkedes hende at flygte. Med hjælp fra Advokatsamfundet og Tænketanken Justitia kører der nu en retssag i Århus. Pigen har stævnet både kommunen og Udenrigsministeriet for at være medansvarlige.
Jeg har altid syntes, at der er noget karakterfuldt over kvinden, når hun er blevet mor, skiver Mike Bruun-Lander. Hun er aldrig mere sig selv først. Derfor er hun ikke hustru eller kvinde først – men Mor.
Hvorfor bilder muslimer i Danmark sig ind, at deres tro og religiøse sædvane rager os andre en høstblomst? Religion har altid været anset som en del af privatlivets fred, men i integrationens hellige navn, er det pludselig blevet transformeret til et national anliggende, vi alle sammen tvinges til at forholde os til 365 dage om året- altså så længe der er tale om islam - hvis vi vil undgå at blive beskyldt for racisme, diskrimination og islamofobi.
Den tyske tragedie fortsætter, og man kan næsten høre Bundesverfassungsgericht liste sig rundt med gaffatape og sækkevogn for at rulle hele AfD væk, mens vælgerne samtidig står og siger: "Undskyld, vi stemte altså på dem!" Når folkedyndet har den frækhed at sige sandheden i stemmeboksen, så må de leve med at blive udryddet. Vor ugentlige kronikør har fået nok.
Det tyske folk findes i den tyske grundlov, og det er lige så tydeligt, at grundlovsfædrene hermed mente det etniske tyske folk, formet af historien og bestående af borgere, der ønsker at være tyske eller vedblive hermed. Når magthaverne og efterretningstjeneste med afsky forkaster det etniske folkebegreb, siger de i virkeligheden, at det tyske folk ikke findes, at ethvert forsøg på at definere og beskytte et sådan folk er kriminelt.
Konsensus og skyklapper prægede Danmark under Besættelsen, også de historikere, der skulle fortælle de nye generationer om de fem forbandede år. Danskerne har siden 1864 levet på afstand af krig og elendighed. Der er tale om held parret med velstand, som har disponeret os for eftergivenhed og konsensus. I anledning af 80-årsdagen for befrielsen i 1945 handler Slyngelstuen om, hvordan vi kom til at leve i et evigt Korsbæk.
Et politisk jordskælv har ramt Storbritannien. Ved lokalvalget den 1. maj har det nyopstillede højrefløjsparti Reform UK fået enorm fremgang og kastet de etablerede partier ud i krise. De Konservative er sendt til tælling, Labour bløder i egne bastioner – og Nigel Farage står nu som valgets store triumfator.
Smuk, mandig og velintroduceret udgivelse af Machiavellis udødelige klassiker. Fyrsten kan læses på en eftermiddag, men sidder i kroppen i årevis. I en vis forstand er det her, den borgerlige politiske tænkning tager sine første skridt. Den har været fordømt lige siden.
Måske vil det lykkes de progressive at knække højrepopulismen ved hjælp af forbud og jurister. De vælger at skærpe den indre konflikt, fordi de ikke har noget svar på den ydre. De progressive har hverken svar på et aggressivt Rusland eller den stigende islamisering. I stedet bruger de loven til at undertrykke protesten.
Dagbladet Politiken udviser intens interesse for manosfæren - dér hvor man dyrker maskuline idealer og måske lufter kritik af kønsdebatten, som kan føre til kvindehad. Kontrasts udsendte medarbejder vil også være med og opsøger epicentret for den truende misogyni - Gurlis Smørrebrød på Amager.
Der er grænser for loyalitet, skriver Morten Uhrskov. Han ser ikke for sig et Europa under dominans af en én supermagt som USA, ej heller en Europæisk Union, der træder i supermagtens sted. I stedet ser han muligheder i, at landene - nationerne - samles i frivillige unioner om forsvar af territorie, sprog, kultur og national egenart. Han ved, at nogen sikkert vil ryste på hovedet, men Europa har brug for nytænkning, skriver han.
Gid vore politikere holdt flere pauser. Så ville de have mindre tid til at finde på ulykker. Viviane Ellasofie Karlsen har været i Stockholm, så tirsdagsklummen udkommer i dag på en fredag. I Stockholm så hun en statue af en mand og en kvinde, hvor han er lige præcis de optimale 10 pct. højere og 20 pct. stærkere end hende i udtrykket, som garanterer opretholdelsen af naturens orden.
Hvis politikerne bremser stigningen i pensionsalderen, er der kun de yngre generationer til at betale for det. Det er ren matematik, skriver Henrik Day Poulsen. Lever man længere, må man også arbejde længere, ellers er der kun skattestigninger til de unge til at betale for at forsørge en voksende andel af raske pensionister, som bare lever længere og længere.
Sidste uges Debatten på DR satte ny rekord i underholdning og gakkede mennesker med forstand på alt. Hans Hauge beskriver tv-debat som teater. Absurd? Næ. Komisk, vist så. Bliver nogen klogere på sagen eller spørgsmålet? Det er slet ikke meningen. Meningen er Clement Kjersgaard, manden i midten, forfatteren, der skriver replikker til skuespillerne.
Karen West opfordrer Kontrasts læsere til at splejse til en studietur til Enhedslistens ligestillingsordfører. Ikke til Polen, men til Afghanistan. Rosa Lund trænger til at mærke, hvordan det er at bevæge sig i Kabuls gader bag en burka sammen med en mand, der taler på hendes vegne.
Det er altid farligt ikke at tænke sig om. Især når det gælder, hvad tidens duksedrenge synes at være hjertens enige om. Kontrast henleder opmærksomheden på en beleven og intelligent samtale mellem to amerikanske præster og teologer. Mød Joe Rigney og Albert Mohler.
Augusta Atla polerer følelserne, hvor Generation X skreg dem ud. Hendes udstilling "Wings of Desire" tilbyder sentimentalitet, men uden risiko, kraft eller erkendelse. Her æstetiseres længslen, hvor den kunne have sprængt rammen. Det er som bekendt svært at sige noget, når man ikke har sproget, skriver vor anmelder.
Vores Modløber genkalder sig sin opvækst i Avedøre Stationsby og kalder på revision af myten om det onde danske samfund. Så længe man kan påberåbe sig etnisk særtegn med rødder i Palæstina, Tyrkiet, Pakistan eller sågar Syrien, så skorter det hverken på gode viljer eller sociale indsatser.
Hvad kalder man de muslimske børn, som sendes på genopdragelse i forældrenes hjemland? "Efterladt i udlandet"? "Ufrivilligt udenlandsophold"? Eller er det "negativ social kontrol”? De progressive - særligt i Norge - har har det svært med virkeligheden. Til gengæld er de rigtig gode til eufemismer - til at kalde det noget andet, end det det er.
De amerikanske kysteliter har i årtier undergravet universitetet som et sted, hvor der studeres, og i stedte forvandlet dem til aktivistiske tropper i en progressiv kulturkamp. At Harvard nu får nogle af deres midler indefrosset, er ifølge Henrik Day Poulsen ikke noget at græde over, mens de superprivilegerede fra USA's 'coatal elite' sagsøger regeringen for mistet statsstøtte.
I woke-ideologien findes sandhed ikke. Der findes kun mere eller mindre stærke narrativer. At ingen eller kun få kan se problemet i dette, er nok vor tids største katastrofe. Marianne Stidsen fortsætter fortællingen med anden del om Noah, der blev dømt for vold, voldtægt og frihedsberøvelse i en sag, hvor retssystemet i følge Marianne Stidsen har byttet om på bøddel og offer.
Harvard er ligeså venstreorienteret, som RUC var i gamle dage, eller som da Bertel Haarder måtte nedlægge kultursociologi på Københavns Universitet. Det, der sker nu, er, at Trump mimer venstrefløjens egne teknikker. Marcus Knuth lever i en drømmeverden. Universiteterne, heller ikke de amerikanske, har nogensinde været frie.
At mænd og drenge kan blive anklaget og dømt for overgreb mod kvinder helt uden beviser, har vi vidst længe. Men det feministiske uretssystem dømmer også de mænd, der selv er blevet udsat for vold, mishandling og psykisk vold af deres kærester, samlevere og ekshustruer. Det blev bekræftet, da jeg for nogle uger siden overværede netop en sådan sag i Østre Landsret.
I en verden, hvor tro er blevet til identitet og Gud til tilvalg, spørger påsken os, om vi har glemt, hvad ægte tro er. Men hvad vil det egentlig sige at tro – ikke med hovedet, men med hele kroppen? Ulrik Søberg sammenligner tidens velvære-kultur med kristendommens syn på krop og sjæl.
De etablerede medier herhjemme er mestendels dødsens kedelige og forudsigelige. De lever mentalt i en verden, der minder om de brune og grimme 1970’erne fremfor de vibrerende 20'ere. Nyheder, der burde påkalde sig deres opmærksomhed, henligger i tavshed. Hvorfor?
Intelligent dumme mennesker er ikke tynget af reel nysgerrighed, de søger slet ikke efter sandheden. Den er jo alligevel en social konstruktion. Vist kan virkeligheden være møgirriterende. Men det er præcis den indgroede aversion imod den, der får vores eliter til først at dæmonisere samtiden - og nu får dem til at romantisere Den Kolde Krig.
Hvordan skal vi kunne tackle Mette Frederiksens krige og kriser, hvis vi ikke kan enes om noget så simpelt som den korrekte håndtering af den lille skumklump? Grin ikke, for snart står du der med en menneskehed på samvittigheden eller med en ytringsfrihed med advarselslampe og pausefisk. Vor faste kronikør sætter ugen i relief.
Der findes i Europa tre ideologiske strømninger, som i årevis har misbrugt demokratiet med henblik på at nedbryde det. Ideologierne anvender den samme metode, uanset om de sværger til islam, socialisme eller antinationalisme. Men de sidste to har en fatal, blind vinkel, som i sidste ende vil give magten til islam.
Frankrig er som andre europæiske lande styret af et enhedsparti med konkurrerende afdelinger, der mener præcis det samme om klima, køn, EU, masseindvandring og historie. Det gør det nemt for enhedspartiet at indskrænke demokratiet, ikke mindst fordi det kan regne med mediernes moralske og politiske opbakning.
Jeg er rummelig og lyttende, så længe du siger, hvad jeg vil høre. Sådan lyder den vakte, venstreorienterede moral, som ikke baserer sig på frihed i traditionel borgerlig forstand, men på frihed til at dømme alle andre ude eller inde. Deres forfejlede menneskesyn gør, at de ikke ønsker magtdeling - heller ikke på det moralske plan.
I et interview med Tucker Carlson advarer den kinesiske forfatter Xi Van Fleet om, hvordan vor tids ideologiske strømninger på venstrefløjen løber parallelt med Kinas kulturrevolution fra 1966-76. Hun fremhæver, at de underminerer friheden og de demokratiske værdier, hun engang flygtede til USA for at kunne nyde.
Når folk kører forbi mig, vinker de, som var jeg kongen af Danmark. De har nok aldrig set en mand gå og læse. Men når jeg læser, så bevæger benene sig helt af sig selv. Det er næsten som om, historien skrider frem, og mine ben følger fortællingens tidslinje. Vor mand i Vestjylland har igen været ude at gå med en god bog i hånden.
I det ovale værelse i Det Hvide Hus sidder en mand og arbejder på at gennemføre en form for konservativ revolution på universiteterne. Præsidenten ønsker at finde ud af at gå tilbage til det sted, hvor man gik forkert. Derefter kan man igen gå fremad mod nye forskningsmæssige højder i bedste vestlige tradition.
Husk at trække vejret. Og mærke verden. Det hele er ganske vist lidt skørt. Men det er stadig dig selv, der har styr på, hvordan man spiser en fransk hotdog uden at spilde halvdelen ned i skoene. Det er trods alt noget. Vores faste kronikør ønsker dig god påske med et lille bibelsk kig ind bag virkeligheden.
Politikere, borgmestre og boligselskaber har spist byrådene af med akademiske gloser og smykket sig med gyldne kæder og lånte fjer, for at få bevillingerne til at flyde som mælk og honning. Hvis alle bare lukker øjnene, så er der ingen der opdager, at millionerne fosser ud af stats- og kommunekassen til ingen verdens nytte.
Det danske folkestyre er fredsommeligt gledet ind under EU's og FN's rammer. Imens strejfer udlændinge frit ind og ud, beskyttet af en sær åndelig sløvhed. En kjortelklædt kriger kan lade sig forevige i sit arabiske hjemland med et afhugget hoved i hænderne den ene dag og posere som asylant på en svensk banegård den næste dag, klædt ud som europæer.
Med tråde tilbage til Muhammedkrisen og Naser Khaders kamp mod islamismen afdækker Marianne Stidsen alliancen mellem islamister og feminister. I 2021 kostede anklagerne om sexisme og overgreb Naser Khader hans politiske liv. Aktivistiske journalister på DR førte an i slaget, som blev udkæmpet med alle midler sammen med svindlere og islamister.
Der findes øjeblikke, hvor verden ikke blot opleves, men gives. I nadverens stille gestus, i brødets brud og vinens strøm, gives det hellige som nærvær og håb. Her træder mennesket ind i en mening, det ikke selv har formet, men modtager. Påskens drama kaster sit lys over nadverens dybde: fra døden spirer livet, og i det timelige skænkes det evige. Dette er ikke blot et minde – men en åbenbaring.
Feminister bør sætte deres lid til, at det patriarkalske kapitalistiske samfund under Trumps lederskab bryder sammen og går op i flammer. Jon Eirik Lundberg har læst feministen Lisbeth Odgaard Damm i Berlingske Tidende. Han fortæller, hvordan feministerne opererer med både 3-tallet og Tusindårsriget i deres ideologi. Han ser hendes indlæg som en påmindelse til det borgerlige samfund om, at ikke kun rabiate terrorister på Toyota pick-ups fantaserer om de demokratiske landes undergang.
Selv med krudt, kompas og trykpresse opstod den moderne videnskab ikke i Kina. I dag står landet i front med AI og biotek – men uden ytringsfrihed og akademisk frihed. Kan videnskab overleve uden frihedens ilt, og er teknologi nok, hvis kritik er forbudt og sandhed underlagt staten? Frihed er måske ikke bare en forudsætning for demokrati – men for erkendelse i det hele taget.
"Woke betyder jo bare oplysning. Hvem kan være imod oplysning". Sådan sagde en skuespillerformand til mig i et radioprogram forleden. Det kan godt være, woke-bølgen er ved at flade ud, men der er stadig – nej, altid – gode grunde til at advare mod aktivister, der politiserer stort og småt og vil skabe et jordisk paradis renset for forskelle, nationer, tilfældigheder og kristendom.
Sundhed blev under Covid-19 gjort til et teknisk begreb, hvor kroppen blev til en biologisk maskine. Medicinens magt erstattede menneskelig erfaring, og friheden forsvandt bag reciprokke retningslinjer, der kun gav flygtig mening. En filosofisk kritik af et sundhedssystem, der stjæler definitionsmagten og menneskets autonomi, har aldrig været mere relevant.
Morten Uhrskov har læst en skandaleombrust bog, som åbner døren på klem til andre styreformer end demokrati. Men han lukker den igen. Godt nok har vi de nok værste eliter nogensinde. Men arbejdet må bestå i at fjerne dem med demokratiske midler, fordi det er den sikreste vej til et bedre samfund.
Det er ikke sjovt at være for dum til sit job. Heller ikke for politikere. Men det har de råd for - og til. 369 mio. kr. for at være helt præcis. I et spøjst sammenstød mellem utopi og realiteter har utopien det med at vinde. Vor faste iagttager vender stort og småt fra ugen, der gik. Det er ikke for børn.
Alexander Sokol introducerer dyderne som et middel mod tidens onder, og i sekulariseret form, så også de progressive kan være med. Tro er blevet til teori, og argumentationen kommer hele vejen rundt. Spørgsmålet er, om det i sidste ende er fornuften eller drifterne, som styrer verden. Alexander Sokol sætter alt det på det første, og springer diskret forbi det sidste.
Snehvide er colombianer, dværgene er "magiske væsener", kongeriget er beboet af lutter søde, tolerante, globale mennesker, og det hele ender godt. Det bliver næppe mere politisk korrekt end i den nye Disney-udgave af brødrene Grimms gamle eventyr om Snehvide og de syv små dværge. Med andre ord: gabende kedsommeligt.
Selvoptaget, belæst og med en dyb foragt for det moderne følelsesliv søger Carl Høgh sandheden i alkohol, røg, sex og semiotik. Essayet – eller er det en novelle? – følger en ung mands jagt på filosofi i gadelygternes skær og natlige erkendelser. Til sidst forstår han måske endelig Foucault i Tunesien.
Der synes at være to valgmuligheder for mænd i dag: Tag dit eget liv – Eller lad staten gøre det for dig, skriver Marianne Stidsen. En ny totalitær marxisme har erobret terræn i samtlige vestlige lande. Den nye marxisme også kaldet ”kulturmarxisme” handler om køns- og identitetskamp. Domstolene har overgivet sig til det nye regime.
Undertrykkelsen af muslimske kvinder i Danmark skyldes deres religion islam. Mindst 80 pct. er religiøst, kun 20 pct. er kulturelt, skriver Karen West. Alligevel nævner en ny forskningsrapport om vold og undertrykkelse af indvandrerkvinder ikke islam med et ord. Berøringsangsten er intakt.
Danmark har formandsskabet i EU i et halvt år fra sommer og året ud. Lejligheden bør bruges til at tage et spadestik dybere i den danske EU-debat og finde en afklaring: Hvor meget EU skal Danmark være? Skal vi søge at bremse integration, skal vi være pragmatiske og glide med, eller skal vi skubbe på for maksimal integration hen imod en europæisk føderation? Valget vil definere os som folk og som land.
Jeg er ikke sikker på, at forfatteren har ret i alt, men hendes klare udgangspunkt og sans for nuancer og gråzoner, kombineret med en journalistisk grundighed og en essayistisk evne til at se problemstillinger og temaer fra flere sider gør hende værd at læse. Man bliver klogere. Anne-Marie Vestergaard anmelder Caroline Fourests nye bog om MeToo i Frankrig.
Kina oplevede en katastrofe i kølvandet på den maoistiske ideologi. Woke-ideologien indeholder samme træk af ekstrem holdnings- og meningskontrol, som i Kina udartede i vold, undertrykkelse og hungersnød. Ulrik Søberg har læst en bog af Xi van Fleet, en kvinde, der overlevede kulturrevolutionen og nu sender en advarsel om de paralleler til woke-bevægelsen, hun ser.
Rektor på Niels Steensen Grundskole og Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm har udgivet en bog. Den foregiver at handle om de unge, men cirkler mere om forfatteren selv, hans barndom, hans nervøsitet i forhold til at være leder, hans tvivl, hans ego. På denne uheldige måde bliver bogen ganske tidstypisk.
Oversætter Per Jepsen har udvalgt og oversat ny dansk udgave af essays fra en borgerlig tysk filosof. Det er en er kærkommen introduktion til en af det 20. århundredes mest markante konservative filosoffer - Odo Marquard. Vor anmelder løfter på hatten og præsenterer manden, der ville lære mennesket endelighedens filosofi.
Det er én ting at være vildt uenig med Donald Trump, men det retfærdiggør ikke at gøre ham uret, hvor det ikke er korrekt. Med sine tiltag imod DEI forsøger Trump at genskabe den oprindelige forståelse af begrebet lighed, som er lighed i udgangspunktet, ikke resultatlighed. Det er åbenbart for svært for danske journalister.
Stol ikke på vestlige mainstreammedier, når det gælder dækningen af Hamas. De tager armen, hvis du giver dem lillefingeren og vil gerne have os til at tro, Hamas blev valgt i 2010, 2014, 2018 og 2022, hvor ingen valg fandt sted. Offentligheden har krav på ordentlig information, skriver Jon Eirik Lundberg.
Hver dag en ny aprilsnar, kunne man forledes til at tro. Men lige med undtagelse af i går er vi nødt til at forholde os til, at det meste af galskaben er virkelighed. Den politiske og kulturelle elite nedsmelter som en sovjetisk atomreaktor fra 60’erne, hver gang nogen i den amerikanske regering slår en bøvs. Vor faste kronikør sætter ord på mediernes store halløj for ingenting.
Det er forstemmende, ja, oprørende, at se muslimer kalde til fællesbøn på selveste Rådhuspladsen og blive inviteret indenfor på rådhuset til gratis bespisning af åh, så tolerante danske politikere, som ikke aner, hvad de har med at gøre. Bortset fra at det giver dem mulighed for at shine som gæstfrie overmennesker.
Det opgør med woke-ismen, som lige nu foregår i USA er ikke en omvæltning af verdensordenen. Den omvæltning stod den tidligere demokratiske administration for. Nu rulles Amerika i stedet tilbage til normalen, skriver Marianne Stidsen, som vender sig imod de danske og europæiske mediers fuldstændig afmarcherede og ignorante reaktioner, som hun beskriver det.
Ingen vil ligne Trump. Hvide tænder er fortid. Førende tandlæge bekræfter tendensen og bliver kimet ned af patienter, de ønsker deres gamle tandfarve tilbage. Tandlægen anbefaler dem derfor at begynde at ryge, drikke godt med kaffe, te og rødvin. Så skal det nok lykkes.
Den moderne debatkultur er i forandring. Subjektivitet og identitet spiller en større rolle end rationelle argumenter og får mere og mere til at handle om sig om personlige faktorer. Feminisme, postmodernisme og kapitalisme har alle bidraget til denne udvikling, som tømmer den offentlige debat for substans og virkelighed.
I en tid, hvor kommunalvalget banker på døren, bør man se nøje på, hvordan den almennyttige boligsektor fungerer og administreres, før en eller anden lokalpolitiker igen får den vanvittige idé at opføre flere almennyttige boliger i de store byer. De almene boligselskaber sidder med både skyld og ansvar for ghettoer og shariaråd.
Vi har et alvorligt samfundsnedbrydende problem her i Danmark. Dybt uansvarlige politikere er den væsentligste årsag til dette problem, skriver Flemming Nielsen. På trods af omfattende dokumentation gennem 10 år venter vi stadig på, at politikerne løser problemet. I mellemtiden vokser det sig større og større.
Pludselig står vi med en enestående konsensusfortælling. Forskellen mellem land og by, mellem København og Hanstholm, mellem ateister og kristne, muslimer og danskere, bønder og veganere, mellem kunstnere og filistrene, er ophævet i en åndelig syntese, der kalder sig "Europa". Hans Hauge beskriver den nye konsensus.
Engang byggede man for evigheden, nu bygger man for øjeblikket eller for det, der føles godt i maven. Marianne Stidsen anmelder ny bog om Notre Dame-kirken i Paris som symbol på evighedens arkitektur. En evighed, som vi vel at mærke kun forstod, da den forsvandt.
Lars Løkke Rasmussen begaver Syrien, mens skolelærere bør holde lav profil i pressen, og Allah er stor i Høje-Taastrup. Hvis et mindretal i samfundet ikke kan finde kammertonen, så må alle synge lige falsk. Vores ugentlige kronikør beskriver dagens Danmark, hvor alle har ret til en diagnose og en medfølgende videnskabelig forklaring på, at de er møgirriterende.
Teori bliver en slags akademisk fernis i bog om den folkekære tv-serie Matador. At rulle voldsteoretikeren Sorel, ham med syndikalismen, ud for at bidrage til at belyse cykelpumpen, som lillebror Gustav har slået en arbejder med; det er for meget. Bogens modsatrettede konklusion lader til at være, at Matador bygger på kristne værdier, men er kulturradikal, antikristelig og antifascistisk.
Det vigtigste for EU er ikke krig, men den grønne omstilling. Den grønne omstilling er for EU, hvad sharia er for OIC, og klassekamp er for Kina. Det er ilten i eliternes åndedræt. Europa er blevet et hus i splid med sig selv, skriver Jon Eirik Lundberg. For man bygger ikke kampvogne med kraft fra solcellepaneler.
Nick Mogensen er på jagt efter mænd heroiske fordring og lader sig begejstre af 1800-tallets opdagelsesrejsende. Sammenlignet med vor tids professionelle fodboldspillere, der vrider sig på græsset efter en lille smule kropskontakt, er det ikke svært at svare på, hvem man helst vil ligne. I dag er manglen på nosser er overhængende, skriver han.
Den nyindsatte amerikanske præsident har nu udfoldet sig på verdensscenen i et par måneder, og alle har tics. Ulla Nørtoft Thomsen gennemgår nogle af de gode tanker indenrigspolitisk og udenrigspolitisk. Etablissementets følelse af, at Trump er ude af kontrol, er reel. Den signifikante anden, hvis anerkendelse han ønsker, er ikke det internationale etablissement, men den nation, han repræsenterer.
