Historie og kultur er allestedsnærværende, når man rejser i Frankrig. Anne-Marie Vestergaard har hentet oplevelser og inspiration i det sydvestlige Frankrig syd for Garonne-flodens løb.
Seksuel frihed er blevet endnu en identitetsmarkør. Men jo mere udsvævende man lever, jo mere relativ bliver ens moral. Det, man gør med kroppen, flytter langsomt ind i ens sind. Det gode spørgsmål er dog, om al den impulsive frihed fører et godt sted hen? Eller om den, der lever hinsides grænser, overhovedet forstår grænsens og troskabens værdi?
Det er åbenbart faldet Vibe Termansen, cand.mag. i historie og østeuropastudier for brystet, at Ungarn som en lille nation blandt stormagter under Viktor Orbáns ledelse varetager landets egne interesser. I hvert fald tilbyder hun et foredrag på Folkeuniversitetet i København med titlen ”Orbán – hvordan én mand ødelægger Vestens demokrati, og hvordan det stadig kan reddes”.
Fiskerlivet behøver ingen rammesætning. Det står stærkest, når billederne bare får lov at være – tavse, stædige, virkelige. Det gør Den Hirschspringske Samling eminent med ny udstilling.
At gøre offeret skyldigt er blevet en populær retorisk finte i Vesten i takt med den stigende nærhed til OIC. Islamister er atleter i den disciplin, men vestlige akademikere begynder så småt at indhente dem. For Informations progressive læsere er dette is med flødeskum, drys og syltetøj. Fuld plade.
Tak for lort, siger de danske drenge. Systematisk diskrimination mod etnisk danske drenge i gymnasiet afslører en uhyggelig skævhed. Når karakterer bliver politiske, forvandler skolen sig til en giftig cocktail af socialpædagogiske hensyn, kønspolitiske forestillinger og etnisk skånetænkning.
Alle store verdensreligioner venter på en frelser. De vestlige medier venter på Hitler. De progressive spotter ham her, der og allevegne, gestalteret i personer, synspunkter, ord. Som regel deres opponenters personer, synspunkter og ord.
Det er blevet tid til at stoppe op, afvise den vakte og revolutionære tankegang, som trives i kunst, kulturliv og mediehav og genoplive dannelsestanken fra 1700-tallet. Marianne Stidsen tager læseren med på en rejse tilbage til en tidligere borgerlig epoke, hvor kunsten skulle være fri, uafhængig og ægte mangfoldig.
Ligesom jeg accepterer Isam B’s tåbeligheder, pro-Gaza-demonstrationer i Københavns gader og DR's venstredrejede journalistik, må Imam Ali-moskeen i København tåle kritik af deres fortsatte tilstedeværelse i Danmark, skriver Henrik Day Poulsen i anledning af Generation Identitærs nylige aktion.
Klimaregn og sort-lilla grafik i statsmediernes vejrudsigter. Hvorfor er det kommet dertil? I gamle dage ville man have talt om useriøs vinkling, nu er det blevet helt normalt. Vor faste kronikør tager dig igennem ugens idioti i medier, politik og på Storebæltsbroen uden adgang til Nets.
Morten Uhrskov faldt over en mere end 100 år gammel bog i reolen i sommerhuset i Skåne. Fortællingerne betog ham, og han deler her sine oplevelser med bogen under ferielæsningen.
Kvindedrab er ikke ét samlet fænomen, men flere vidt forskellige realiteter. Alligevel insisterer Hummelgaards strategi på at behandle dem ens. Den moralske døvhed slører for den kulturelle vold, der ikke forsvinder af tavshed.
Friheden og mulighederne vil vokse, hvis danskerne omfavner de nye digitale valutaer. Steffen Sølling har skrevet en fremtidshistorie om elektroniske valutaer, der er designet til mikrobetalinger. De vil ændre vores måder at handle med hinanden på og frigøre os fra de globale techgiganters kontrol og snagen i vores privatliv.
Hån mod afdøde. En myrdet pony. I Danmark er det ikke en karrierebremse – tværtimod. Harald Toksværd og Carl Plum viser, hvordan kultureliten forvandler skandaler til et flot CV.
Når flere og flere mænd melder sig ud af konkurrencen i jagten på kvinden, fremstilles det ofte som en krise i maskuliniteten, men det er måske snarere en overgang. Fra det præsterende til det forankrede. Fra det jagende til det bevidste. Mænd, der vælger med omhu, tvinger også kvinder til at se anderledes på sig selv.
En klovn i en uniform sendte tilbage i 2022 en mail til de forkerte, hvorved identiteten på tusindvis af afghanere, der havde samarbejdet med den britiske regering og militær, blev afsløret for åbent tæppe.
Ny bog undersøger, hvordan folk, der elsker at appellere til "sensitivitet", "respekt" og "sammenhold", altid er dem, der vil have andre til at indordne sig under deres meningsregime.
En god mand i kappe er sværere at forstå end en vred. Superman 2025 viser, at det mest oprørske i dag er at være ordentlig. Og måske er punkrockens sande arvtager en mand med en forelskelse, en hund, forældre – og håb.
Mette Frederiksen fortsætter triumftoget med 'tårer og smil'. Denne gang på DR's bagedysten for børn. Men hvorfor? Hvorfor græd hun på den minkfarm, når hun selv havde bestilt aflivningen? Fordi det er en del af Den Kære Moders scenekunst. Et show, der gør hende til dansk politiks mest uantastelige skikkelse – og får selv de største fejltrin til at ligne en folkekomedie.
Amerikanerne er flasket op med Vattels nationalliberale ideologi. Det moderne Europa er bygget på nationalliberale ideer, men de lever en skyggetilværelse af overstatslighed og konventioner. Trumps nationalliberale kontrarevolution viser os, at vi kan befri os fra lænkerne.
Den blotte tanke om, at noget er givet på forhånd og ikke kan modelleres, hensætter mange på venstrefløjen i stor vrede. Den venstreorienterede har altid set mennesket som en tabula rasa, en blank tavle, hvorpå man kan skrive gode eller onde ting. At genetisk arv har betydning for både intelligens og adfærd afvises altid med en fnysen.
Det, de Gaulle forstod – og som dagens politiske klasse ofte glemmer – er, at friheden har fjender, der klæder sig i frihedens tøj. I Paris ‘68 dansede de unge med fantasien og troede, de kunne styre virkeligheden. Men bag brostenene lurede et kommunistisk kup – og kun én mand stod i vejen. Charles de Gaulle reddede borgerligheden, mens flertallet var tavse og slagordene bestemte dagsordenen.
Friheden er risikabel, men den er det eneste, der gør os til moralske aktører. Derfor bør vi kræve mindre woke, ikke mere, skriver Mike Bruun Lander. Han mener, at woke menneskesynet grundlæggende er autoritært. Det bygger på, vi ikke kan stole på hinanden.
Der er en tid til at slås. Og en tid til at tale sammen. Lige nu er det tid til at slås, skriver Marianne Stidsen. Polariser, polariser, polariser. Det er det eneste, der kan få vores samfund tilbage på det rette åbne, demokratiske spor igen. Stidsen blæser til kamp mod den udvidede kulturelle bermudatrekant med Politiken, Gyldendal og Danmarks Radio i hjørnerne.
Hvis man lytter til en religionshistoriker og en forfatter i Politiken. Altså, den kristendom, der ligestillede kvinden med manden, ophøjede kvinder til regenter i det kristne Europa, forbød flerkoneri og satte sig til modværge mod det traditionelle klanvæsen og arabisk kolonialisme.
Som underviser på Politikskolen gennem fem år mødte Morten Uhrskov unge politiaspiranter, som var opfyldt af ønsket om at beskytte de lovlydige mod ondskaben. Han lærte at forstå, hvor værdifuldt det er at have et politikorps, der er sammensat af nogle af de mest samvittighedsfulde repræsentanter for ens folk.
Det må være skønt at være klima-kommunist, så har man altid svar på rede hånd uanset om heden vrider sveden ud af håret eller regnen siler ned ad næsen. Det skyldes altid for mange flyrejser og for mange ko-prutter. Viviane kommer også omkring EU-pingerne på stylter i Århus, den grumme trepart, og den evige angst for at komme til at sige noget pænt om den amerikanske præsident.
Nyt fra manosfæren: Modløber på Kontrast træner til Tour de France, bruger motorsav og drikker alkohol. Interview med Nick Mogensen, der til sidst bryder ud i et digt, før han skal tilbage til sin traktor.
EU er grundlagt på en fejldiagnose. Efter 2. Verdenskrig tolkede man nationalismen som årsagen til krigen og ville have et EU til tøjle nationalstaterne. Men krigens årsag var netop ikke nationalismen. Det var imperialismen. Nu har europæerne så opbygget et nyt imperium, der svækker folkenes egne stater. EU kan kun gøre det forkerte, skiver Morten Uhrskov.
Bag alle FN-logoer og Paris-aftaler ligger en brutal realitet: Verdens lokale rytmer og arv, må vige for en abstrakt, ensrettet påstået redning af planeten. Den, der vil forstå ansvar og arv, må først forstå, hvordan en mark føles under støvlen, hvordan klinterne på Møn trækker tanken mod noget større og at rørskovens sagte bevægelse minder os om, at vi er forankrede i noget, der ikke kan reguleres globalt.
Den kulturelle udskiftning og islams dominansadfærd følger et forudsigeligt mønster, men medierne tager det ikke alvorligt, og magthaverne sikrer stadig, at lovgivningen tillader tilstrømning af endnu flere muslimer. I det lange løb vil vi miste det sted, vi kalder hjem.
Venstreradikal vold rammer familier i deres hjem – mens politikere og medier tier. Offentliggørelse af private oplysninger følges af truende og voldelige angreb. Dette seneste eksempel ramte en familie, som i weekenden lagde grund til en sommerfest for Generation Identitær og Den Danske Forening. Begge organisationer er erklærede ikke-voldelige.
Det er som om, palæstinensiske organisationer har en næsten overnaturlig magt til at tryllebinde unge, bilde dem løgne ind og få dem til at støtte et regime, der vil fængsle homoseksuelle og forbyde vestlig livsstil med høj musik og godt humør. Man kan med rette spørge, om mange unge i dag reelt er antisemitiske?
Den ukontrollerede indvandring til USA fra Asien, Mellemamerika og Mellemøsten, som i dag giver landet så store problemer, begyndte med en drastisk lovændring tilbage i 1965. Før den tid var indvandringen styret efter kvoter for hver nationalitet. En lov, der blev indført i 1920'erne. Morten Uhrskov forklarer baggrunden, skiftet og konsekvenserne.
Ubehagelige episoder havde der gudskelov været meget få af. Men pludselig sad en ung mand med dansk-palæstinensisk baggrund og plettet straffeattest i samme rum som en dansk-israelsk kvinde og mor til to, der havde valgt at forlade Israel efter den 7. oktober. Lærerens vane med at censurere sig selv havde for længst sat sig igennem.
Alarmerende udvikling: De dumme og de kloge er begyndt at lyde ens. Den ene siger, hvad den anden tænker, og den anden siger, hvad den første tænker udenfor Rema.
Tre aktivistiske lobbygrupper skal kortlægge "manosfæren" for ligestillingsminister Magnus Heunicke. Den mondæne feminisme tager sig godt betalt, og konklusionen er givet på forhånd. Ministeren advarer mod drenges urealistiske mandeidealer. Det vil slynglerne ikke finde sig i.
Mænd må gerne samles - men kun med kvindernes godkendelse. Feminismen ønsker nemlig stadig kontrol over mandefællesskaberne, og bestemmer, hvem og hvad der må eksistere. Er det frihed eller ny form for styring?
At tro på, at udenlandsk arbejdskraft kun er en skattegave, der giver overskud år efter år, er at stikke sig selv blår i øjnene, skriver Morten Uhrskov. Fortalerne for mere udenlandsk arbejdskraft overser behændigt 50 års dårlige erfaringer med indvandring i form af kulturelle og religiøse konflikter med den oprindelige befolkning, de ekstreme kriminalitetsrater blandt indvandrernes efterkommere og konsekvenserne af det langsigtede tryk mod den folkelige homogenitet.
"De skal ikke integreres. De skal hjem". Morten Uhrskov glæder sig over, at en leder i en avis blandt de danske mainstream-medier nu skriver, hvad han har sagt i 30 år. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke skal komme til midten; midten skal komme til mig, skriver Morten Uhrskov
Kvinfo tager til Marokko og studerer kønsdiskrimination i islam. Men i Danmark lytter Kvinfo kun til de hijab-klædte islamister, og deres påbud om ikke at kritisere islam. Med truslen om at blive beskyldt for islamofobi forholder Kvinfo sig tavs overfor islams undertrykkelse af kvinder i Danmark. I stedet bruger man skatteborgernes penge på at studere islam i Marokko.
Borgerlighed misforstås ofte som en reaktion mod forandring. Men borgerlighed handler om at tage det gamle med sig og gøre det brugbart, uden at lade det opsluge af forbrugskulturens ironiske cirkulation. Når vi pakker kufferten, tager vi ikke blot tøj med. Vi tager vaner, minder og en rytme af forpligtelse med.
Hvorfor lader palæstinenserne i Danmark og Europa sig ikke inspirere af jødernes vej til en levedygtig stat? Fremfor konstant lade deres harme falde ned over jødernes hoveder, skulle de hellere lade sig inspirere af jødernes lange, møjsommelige kamp for en demokratisk, bære- og levedygtig stat. De burde tage hjem og tage del i opbygningen.
Kontrasts faste kronikør finder i denne uge hvile i at læse franske aviser, som beretter om artige sager lige fra illegal immigration til porno og rygning forbudt langs Seinen. Vi begynder med selveste præsidenten, der for nylig fik nogle på frakken af sin hårdtslående hustru.
Det grove overfald på homoseksuelle i Odense peger tilbage på en regering, der ikke kan kende forskel på måneder og år i straframmen. Hvornår får vi en en straframme, som giver mening i virkeligheden og ikke blot i dommerstanden? Flemming Nielsen er ikke imponeret over den danske retspolitik.
Den socialdemokratiske skattestat ejer danskerne, bortset fra kriminelle bander, klaner, bagmænd og banditter i habitter. De har bedre plads og råderum på linje med ødsle politikere, bureaukrater og NGO’er, der kaster om sig med andre folks penge. Penge er der nok af. Så længe der er nogle andre, de kan tage dem fra.
Hvis de brevskrivende kulturpersonligheder kendte bare lidt mere til den komplekse historiske virkelighed i Gaza, ville de næppe agitere for det samme som det iranske regime. Jon Eirik Lundberg tager brevskriverne på ordet og gennemgår deres retorik. Præstestyret må sidde og gnide sig i hænderne over de danske forfattere og filmfolks naivitet.
Danske bisper siger "Free Palestine", men det er spil for galleriet, dvs. for venner, forbindelser og arbejdsgiver. Bisperne vil vise, hvilken side de tilhører. Farisæernes.
Her får du afslutningsdebatten fra Frihedens Station på Folkemødet. Den handler om frihed og de vaktes tyranni, som heldigvis er vigende i disse uger, måneder og år. Giv nu for pokker wokeismen det endelig dødsstød, lød opfordringen på Frihedens Station.
En tragedie så stor, at end ikke de gamle grækere kunne have fundet på den. Sådan karakteriserer Morten Uhrskov det svenske samfundseksperiment, hvor eliten frivilligt har ladet bosættere kolonisere svenske byer, kvarterer og institutioner. Alligevel drager vor modløber til Skåne for at holde ferie. Her får du forklaringen.
Den klassiske kernefamilie – mor, far og børn – er under pres. Nogle vil endda sige, at den er i opløsning. Men hvad betyder det for børnene, for kvinderne – og for det fælles samfund? Mød et panel med holdninger.
Har vi fået en ny generation af kvinder, der – frivilligt – vender tilbage til gamle kønsroller? Det spørgsmål var i centrum, da to markante stemmer mødtes til debat på årets Folkemøde under titlen "Er overskudskvinder en slags nye husmødre?" Anne Sofie Allarp, journalist og podcastvært hos Berlingske og Mette Thiesen, MF (DF).
Der demonstreres i Los Angeles mod lovlige tilbageholdelser af folk, der opholder sig illegalt i USA. Venstrefløjens pladderhumanisme bruges til at understøtte udnyttelse af mennesker i en svær situation. Vesten har brug for en bæredygtig migrationspolitik.
Hans Hauge anmelder DR's radioprogram "Magten" på P1, hvor to velmenende kommunikationsfolk fra Primetime og Bruun Advisory får stillet en mikrofon til rådighed og forsikrer lytterne om, at verden er ved at falde fra hinanden. Lige her kom vor anmelder til at tænke på alle de musikfestivaler, folket vil strømme til i de næste måneder. Er der ingen klichégrænse i DR?
København er ikke længere en by - den er blevet til legeplads for de velbehagelige følelser. Byplanlægning er blevet en terapeutisk øvelse i trivsel og progressiv symbolik. København er ved at blive et teater, hvor kulisserne forestiller en inkluderende metropol, mens scenegulvet knager under vægten af konflikter, ingen længere tør nævne ved navn.
Krigen i Ukraine raser videre på fjerde år, og det samme gør nyhedsdækningen. Her skiller DR sig ud som leverandør af det, der højst kvalificerer til kvarte sandheder. Vi tager en snak med manden, der har påtaget sig den utaknemlige opgave at gennemgå public service-kanalens metoder. Det ser ikke godt ud for DR's journalistiske troværdighed.
Drenge og yngre mænd er begyndt at sige fra - de gider ikke feministernes diktat længere. Det var humlen i et af de mest omtalte debatpaneler på Folkemødet. Panelet ville tydeligvis gerne frem til en rimelig og afbalanceret fornuftskultur i stedet for den skingre, affektive woke-kultur, som hersker nu. Det giver håb for fremtiden.
Kan man kæmpe for menneskerettighederne ved at støtte grupper, der systematisk underminerer dem? Ja, men kun hvis man selv tager dem for givet og har travlt med at promovere sig selv. Det moderne menneske elsker falske eventyr. Mød Vittorio Arrigoni, der blev hængt i Gaza.
Gad vide, om Lars Løkkes forsøg på at sende Mike Fonseca en tur ud i virkeligheden var helt efter bogen. Findes der mon hjemmel i Grundloven til at købe sig til et folketingsmandat, som var det en brugt cykel på Den Blå Avis?
Kontrast sendte en korrespondent til Folkemødet på Bornholm i sidste uge. Jon Eirik Lundberg tegner et portræt af den åh, så demokratiske samtale, der i Danmark har det med at drukne i enighed og sniksnak.
I den postmoderne æra, hvor kærlighed er blevet en algoritme, forvandler intimitet sig til en forhandling. Mulighedernes uendelighed skaber ikke frihed, men desorientering. Her opløses begæret og kærligheden - og med det - evigheden. Også loyalitet har mistet sin æstetik. Den var engang en gestus - ikke en kontrakt. I dag tolkes enhver forankring som fangenskab. Enhver begrænsning som vold.
Det er med influencere som med profeter. Alle ved, de lyver, men tror dem alligevel. Nu har DR P3 i samarbejde med Koncern TV så lavet en dokumentarserie med titlen ”Løgnen i dit feed”, der sætter ord og billeder på det snedige bedrag.
En stigende gruppe forældre fravælger institution og folkeskole til fordel for hjemmeundervisning. Ikke som protest, men som praksis. Mød en familie, der sætter trivsel over tests.
Norge følger efter Danmark og Sverige, der følger efter EU, der følger efter venstrefeministiske lobbyorganisationer som Amnesty International og Sex & Samfund og betjener sig af et såkaldt uafhængigt ekspertorgan ved navn GREVIO. Al denne ideologiske følagtighed rammer unge mænd.
Den hvide mand er ved at blive usynlig i populærkulturen. Moderne kvinder foretrækker deres eget selskab. Hvis de er til noget, foretrækker de mørke mænd. Anne-Marie Vestergaard tager temperaturen på en række aktuelle tv-serier og dameblade og opdager, at hvide mænd også er forsvundet fra toneangivende annoncer. Feminismen er blevet selvtilstrækkelig.
Vi lever i dag i en by, der planlægges hurtigere, end den selv kan huske. Men i Københavns gader og geometrier findes stadig en anden orden, der ikke er skrevet i lokalplaner, men i menneskekroppen. Vores husfilosof genbesøger København, der i dag regeres af røde politikere, men emmer af borgerlig kultur, historie og levet liv.
Nick Mogensen giver den progressive lufthavnsliberalisme en overhaling, mens han savner Kaj Munk. Hvad blev der af kærligheden til det lokale og kendte? Nu bliver samvittigheden i stedet renset med Yahya Hassan, mænd i kjoler og klimavisioner hele vejen til dommedag.
Du arbejder ikke for dig selv og din familie. Du arbejder for staten, og derfor er du usolidarisk, hvis du sparer op og går på pension før andre. Visdommen i Frederik Vads tankegang er gravet ud fra dybet af den socialdemokratiske skattekiste.
Hedder man Mohammed Rona, er medlem af Folketinget for Moderaterne og er født i Kabul, mener man ikke, at det er et problem, at danskerne bliver færre og indvandrerne flere.
Vi andre ved, at skaden er sket – at Danmark allerede er forandret. Og at det kræver en mandfolkeindsats med indvandringsstop, udvisninger og remigration af tusindvis af muslimer, nye politiske alliancer med andre europæiske lande udenom EU og konkrete aftaler med modtagerlande blot at få stabiliseret situationen.
Jeg vil gerne bede de blå partier om at forstå denne ene ting: Hvad fører det med sig, når forholdet mellem etniske danskere og indvandrere skrider. Hvis de forstår det og fører valgkamp på at rette op på det, vil de vinde en jordskredssejr ved næste valg.
DR kolporterer ufortrødent forlydender fra Gaza, som baserer sig på tal og 'fakta' fra et Hamas-kontrolleret ministerium. Skal kritiske journalister ikke stille kritiske spørgsmål, spørger Hans Hauge.
Danske konsensusmedier har mistet deres relevans. De foretrækker at lave børne-tv og -radio for voksne, skriver Kristian Tørning. Han fastslår, at medierne i Danmark er enten statsstøttede eller statsejede, og de udfordrer ikke det politiske establishment, der fodrer dem.
I læ bag hvidtjørnen med kaffe i koppen skriver Nick Mogensen om, at markedsværdi skal tilføres noget mere, før det bliver rigtig værdifuldt. Han bor på et 'lortested', for markedet vurderer hans gård til mindre end en brusekabine på Østerbro i København.
Vi har haft 40 år til at demokratisere islamisterne, men det lykkedes ikke. Så hvad hjælper din skarpe hjerne og dit fine liberale sind, Dennis Nørmark, når dit liberale demokrati ikke er stærkt nok til at forhindre islamismens udbredelse i praksis. De er fuldstændige kolde i røven over vores forsøg på at “demokratisere” dem. Det eneste, de forstår, er et nej til islamismen.
I Spanien og Portugal gider de ikke at betale mere til Nato. Det har de deres grunde til. Før danskere og andre stempler folk på den Iberiske halvø som egoister, bør vi sætte os ind i, at levevilkårene der er meget anderledes, end vi måske går og tror. Geografi spiller ind og spanierne og portugisernes historiske erindring er en helt anden end vores.
Nævenyttige politikere udhuler grundloven år for år, og befolkningen er tilsyneladende ligeglad. For er der noget, socialister på begge politiske fløje kan, så er det at få andre til at gå i takt. Vores ugentlige kronikør mener, at grundloven er en glimrende opfindelse. Nu gælder det bare om at føre den ud i livet. Glædelig grundlovsdag!
Psykologernes tests viser de er helt normale, så kriminalforsorgens psykologer manipulerer de samtykkedømte til at reagere på voldtægtsfantasier, som psykologerne selv opfinder. De vil have en reaktion fra de unge mænd, som kan dømme dem til behandling for seksuelt afvigende adfærd. Det gælder for systemet om at ’bevise’, at de samtykkedømte er farlige seksualforbrydere, som kræver behandling og ikke bare uheldige unge mænd, der ofte er blevet uskyldig dømt.
Tiden er inde til at udfase integrationsbegrebet og erstatter det med ansvar og forpligtelse. Det er slet ingen opgave for staten at opdrage nye borgere til at affinde sig med de fælles spilleregler, der har udviklet det liberale demokrati. Hvis ikke man gør det, hører man slet ikke hjemme i Danmark.
Midt i Københavns summende modernitet står kirkerne som tavse vidnesbyrd. De taler ikke i slogans, men i stilhed til kroppen, til eftertanken, til din næste. I deres facade og kirkerum anes den danske eksistensform: subtil, forbundet og uomgængelig. Der var noget før staten. Der var noget før målinger, optimering og finanslove.
Bibelselskabet udsender en serie af prøveoversættelser til en ny, autoriseret udgave af Bibelen og inviterer til debat. Kontrast tager selskabet på ordet og spørger, hvorfor forsiden skal være lyserød. Er der en tanke bag - eller er det bare pop?
Tankevækkende analyse af borgerligheden og dens fjender gennem 100 år plages af en frygt for at blive placeret til højre. Bo Heimann har alligevel skrevet en aktuel bog, som inviterer til diskussion.
Firoozeh Bazrafkan sendte en række kritiske breve til justitsministeren om Koranloven og dens konsekvenser for kunstnerisk frihed. Hun fik dog ikke noget svar. Mette Thiesen fra DF fik dog svar fra ministeren, da hun kom Firoozeh Bazrafkan til hjælp og brugte sin plads i Folketingets Retsudvalg til at afkræve ministeren et svar. Svarene fra ministeren er foruroligende. Er vi på vej mod en ny æra, hvor kunsten får en usynlig censur?
Folketinget har indgået en aftale om en reform af professionsuddannelserne, herunder de store såkaldte velfærdsuddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver mfl. Det erklærede hovedformål var at skrue op for det faglige niveau. Vi får dog snarere skruet op for professionshøjskolernes egen forretning for de fine akademiske titler.
En far opdrager sin søn med gamle dyder: ansvar, mådehold og mod. I James Gunns Superman ser vi en mand, der ikke bøjer af for tidens ironi, men står fast i sandhed og retfærdighed. En helt formet af pligt - ikke begær. Ulrik Søberg har set traileren til den nye Superman-film, der kommer i biograferne i sommerferien.
Hårdere straffe virker umiddelbart som et svar på utryghed og moralsk opløsning, men uden et fælles værdigrundlag risikerer de at blive tomme symboler. Retsfølelse kræver mere end paragraffer - den kræver en delt forståelse af ret og uret. Regeringen og justitsministeren sparker måske hårdere, men scorer de vigtige mål?
Venstrefløjens og woke-ideologiens puklen på europæerne og europæisk kultur er malplaceret og forkert. Det var europæerne, der som de første og eneste afskaffede slaveriet. Det var også europæerne, der gav kvinder ligestilling, og det var europæerne, der på trods af påstande om racisme og undertrykkelse åbnede sluserne for indvandring. Morten Uhrskov tilbageviser.
Washington er som at befinde sig midt i en konstitutionel forlystelsespark. Et politisk Disneyland, hvor Jasmin og Fedtmule er skiftet ud med diplomater og lobbyister. Viviane har tilbragt 72 timer i USA's hovedstad.
Under Kulturrevolutionen i Kina blev kritik kaldt kontrarevolutionært, i dag hedder det hadtale. Den amerikanske woke-filosof Judith Butler og hendes tilhængere på venstrefløjen har erobret den samme definitionsmagt, som kommunistpartiet i Kina eksekverede under Kulturrevolutionen. Magten til at undertrykke bestemte ytringer.
