Inger Støjberg hader, det hun elsker, og elsker det hun hader. Forstå det, hvem der kan. Måske er hun bare træt af at blive sammenlignet med Donald Trump.
Flere partier og politikere på venstrefløjen organiserer sig efter muslimske vælgere. Det behøvede ikke at være et problem. Men det er det. Problemet opstår, fordi muslimerne vil bruge deres indflydelse i dansk politik til at forvandle Danmark til et land for deres egen kultur, religion og normer.
Danmarks skæbne afgøres af udviklingen i Storbritannien, Frankrig og Tyskland, skriver vor Modløber. Folketingsvalget aftager i betydning, når man kan se, at de tre store lande er nærmest uafvendeligt på vej ud i en borgerkrig mod deres egne eliter og de indvandrende masser.
Borgerlig politik fokuserer ofte på økonomi og skat, mens kultur – værdier, identitet og civilisation - i vid udstrækning overlades til de progressive. Kulturkampen med Jon Eirik Lundberg får besøg af den konservative politiker, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Niels Peder Ravn, som en sjælden undtagelse fra mønstret.
Der er noget patologisk feminiseret ved måden, hvorpå mange medier behandler spørgsmålet om statsborgerskab i Danmark. Som på TV2's Echo: “Forestil dig, at hele din klasse er inviteret til en fest, men du er ikke.” Det er ikke journalistik. Det er sentimentalisme.
Integration er et samspil mellem menneskelig kapital og økonomiske signaler. Ukrainerne må få os til at drage den politiske konsekvens. De arbejder, når de kan, for det er en norm, de har taget med sig. Andre grupper ser passiv forsørgelse som et ideal. Det opbyggede system gør ikke nogen stor forskel.
Når jeg tænker på dansk politik, føles det som at lave fond på harske kraftben. Råvaren er dårlig. Over årtier er sproget blevet strategi. Sociale medier har gjort mange til entreprenører i deres egen forfængelighed. Men alt foregår inden for den sædvanlige ramme. Jeg tror, min kæreste har ret, når hun siger, at der er brug for noget radikalt.
Et samfund bestående af barnløse enlige er et oppegående dødsleje. Singlekultur, abort og faldende fertilitet hænger sammen. Tilværelsens lethed er blevet et mål for mange, der ikke ønsker at indgå i noget, der er svært, uforudsigeligt eller permanent.
Lyt ikke til, hvad de siger, men til hvad de har gjort i løbet af de sidste fire år. Vor Modløber gennemgår en perlerække af bedrag og svigt i blå og rød blok. Der står Lars Løkke og Mette Frederiksen på de fleste, men andre kan også godt være med.
Ifølge Weekendavisens videnskabsjournalist Lone Frank findes der ingen ånd. I denne ideologiske struktur spiller naturvidenskaben en symbolsk rolle. Den progressive ideologi har brug for en erstatning for Gud. I stedet for en åndelig kraft indsættes en materiel.
Debattør og modløber Preben Bille Brahe savner det opgør med skævvridningen af Danmark, som Inger Støjberg har lavet et parti for at levere. En revitalisering af provinsen kommer ikke af sig selv. Den kræver midler og en ny struktur, skriver han.
Woke har ikke bidraget med meget mere end et nyt sæt af fordomme. Den bevægelse, som skulle bekæmpe racisme og uretfærdighed endte hurtigt i et ekkokammer, som producerede mange nye ofre. Den afskaffede ikke de gamle fordomme, men forstærkede dem og tilførte en række nye.
Udviklingsbistand er hverken en moralsk naturkraft eller en økonomisk mirakelkur. Bistand har en international signalværdi og giver politisk prestige. Ansvaret for makroeffekt er derimod diffust og fordelt på mange aktører. Ingen enkelt bærer omkostningen ved manglende resultater.
AI er mysterieløst. Der er ingen skjulte døre. AI er enstonet musik. AI er viden på samlebånd. Ensrettet stereotypi. AI er isvinter. Afbleget liv. Det er nihilisme. Først nu får Nietzsche ret: AI er Guds død. Lidt ligesom Socialdemokratiet.
I Iran og andre muslimske dræbes kvinder for ikke at iklæde sig slør – udløser det nogen søstersolidaritet i Danmark? Ja, vi strikker klæder til fru statuette henne om hjørnet. Strikkekonerne må godt nok have nogle søde mænd, som gider stå og slide med snerydning derhjemme for at levere dette strikkeoverskud.
Et flertal af danskere siger, de frygter USA og hader præsidenten, men elsker amerikanske produkter og amerikansk kultur og sprog. Ligesom i resten af Europa.
Siden 1968 har sex skulle være friere, hyppigere og blottet for tabuer for såvel kvinder som mænd. Og internet, dating-apps og pornoindustri har hjulpet med til at "affortrylle" sex. Ny bog af engelsk forfatter kalder til opgør med denne frigørelse og råder kvinder til at lytte mere til deres mor end til tidsånden. Vi lader en kvindelig og mandlig anmelder vurdere bogens kvalitet.
Klimaplanerne ruller fra rådhus til rådhus som standardiserede powerpoints, mens regningen bliver liggende hos borgerne. De kommunale nomadekonsulenter taler om klima- og verdensmål og 2050 – det er straks sværere at forklare, hvad det konkret gør bedre for dem, der betaler.
Severin Olesen Larsens nyeste digte besidder en stille magnetisme, som står i skarp kontrast til vor tids ekstroverte uformåenhed i sprog og politik; en uformåenhed, der tilmed fordobles af kunstig intelligens her, der og allevegne.
Når man begrænser udbuddet af boliger og derefter forarges over høje priser, forarges man over sin egen politik. Systemet fungerer, som grundlæggende knaphedsmekanismer tilsiger. Problemet er forventningen om, at politik kan ophæve efterspørgsel, geografi og præferencer – uden konsekvenser.
Hanna Pauli maler livet før køn og sociale normer, og hendes naturalisme fanger øjeblikkets tilstedeværelse på en måde, der gør hvert maleri levende. På Den Hirschsprungske Samling bliver frihed og sansning håndgribelig, og man oplever mennesket i sin mest umiddelbare form. Udstillingen inviterer til nærvær og eksistens før alt andet.
Importerede klaner fra MENAPT-landene udgør en kæmpe post på de offentlige budgetter og kalder på et opgør med evindelige lovskærpelser og mere inklusion. De klankriminelle stammer fra fallokratiske kulturer, som ikke respekterer det feminiserede samfunds rehabiliteringstiltag.
Vi lever i en tid, hvor venlighed trumfer ordentlighed. Men et overskud af venlighed giver et underskud af ordentlighed. Venlighed hører ofte op, når den mødes af modstand. Ordentlighed gør ikke. Den står fast. Uden ordentlighed bliver fællesskabet porøst, normerne utydelige og karakterdannelsen tilfældig.
Det Konservative Folkeparti fylder 110 år i dag. Men hvor blev konservatismen af? Partiet har hægtet sig på den store konsensusfisk i progressivitetens dybhav og er blevet et viljeløst og uselvstændigt vedhæng.
På fredag den 27. februar slår Københavns Universitet dørene op for et symposium, som jeg har arrangeret i samarbejde med Kontrast. Formålet et at bidrage til forsøget på at redde de fælles statsbetalte universiteter fra den neomarxistiske wokedød. Og at gøre op med en kultur, hvor ideologisk dominans camoufleres som almengyldig konsensus.
Karen West har fulgt retssagen mellem forfatteren Sara Omar og filminstruktøren Manyar Parwani. For hende står det muslimske æresbegreb 'Sharaf' centralt i hele sagen. "For mig handlede sagen om retten til at fortælle sin historie uden at blive gjort tavs på grund ære, pres og social kontrol", skriver hun.
Quentin Derangue blev sparket ihjel af venstreorienterede aktivister under en demonstration i Lyon i Frankrig. Han var frivillig vagt til en demonstration afholdt af den højreorienterede kvindeorganisation Collectif Némésis. Men hvem er de? Kontrast retter forstørrelsesglasset mod de unge kvinder fra gruppen, der vækker så stor vrede på venstrefløjen.
Marianne Stidsen mindes sin bedste faglige ven på Københavns Universitet og varmer op til det åbne symposium, der afholdes samme sted den 27. februar, tilegnet hende. Du kan deltage. Allerede for ti år siden var woke-bevægelsen ved at vågne op fra sin marxistiske tornerosesøvn og hvæsse kløerne til ny nådesløs kamp. Først og fremmest skulle universitetet indtages.
Det onde må tegnes skarpt, for at det gode kan fastholdes hos én selv. Fjendebilledet fungerer dermed ikke alene som politisk kritik, men også som identitetsmarkør. Hvem er jeg? I hvert fald ikke zionist!
Dansk kristendom er barn af den tyske teolog Philipp Melanchthon snarere end hans nære nære samarbejdspartner Martin Luther. Luther brød med autoriteter, mens Phillip Melanchthon reformerede institutioner og havde en konservativ sans for at bevare det fælleskab, der bæres af historie og fælles arv.
EU’s største trussel er ikke nationalisme. Det er den demokratisk legitimerede ansvarsforflyttelse. Et samarbejde mellem landene kan ikke overleve, hvis det systematisk belønner korte arbejdsliv og straffer lange. Gør gælden fælles uden at fællesgøre bidragene.
I titåret for sin doktorafhandlng beretter Marianne Stidsen om, hvordan afhandlingen blev et symbol på wokeismens indtog, sejr og langsomme tilbagevisning. Afhandlingens skæbne er på en måde en seismograf til aflæsning af dette ånds- og kulturhistoriske jordskælv.
Epstein-sagen er ikke kun en kriminalhistorie om misbrugte unge kvinder. Den er et spejl, der viser et samfund, som kun kan opretholde sit selvbillede gennem fortrængning. Spørgsmålet er, om et moderne demokrati overhovedet kan fungere uden den fortrængning. Jon Eirik Lundberg beskriver myten om den dårlige dømmekraft.
Det er svært ikke at føle skam over danskernes grænseløse tolerance. Over vores uvillighed til at se det, der er lige foran os. For nej der findes ingen frihed i fundamentalistiske miljøer. Hvis der gjorde, ville de netop ikke være fundamentalistiske. De ville kunne rumme kritik. Uenighed. Debat. Karen West er ved at læse en bog skrevet af frafalden muslimsk kvinde.
Vores niårige kom forleden hjem fra den wokistisk prægede folkeskole og forklarede belærende sin far, at der ikke findes pige- og drengeting, ej heller pige- og drengefarver, skriver vores modløber Mike Bruun-Lander. Det er ikke pædagogik, men grov manipulation. Det er en løgn, og en lærer, der formidler det som sandhed, burde fyres.
Sproget er ikke længere et fælles redskab til at beskrive virkeligheden, men et våben i en kulturkamp om, hvem der har ret til at definere, hvad der er anstændigt, sandt og acceptabelt ud fra den nye “sproglige bibel”.
Dette er ikke en kritik af personer fra MENAPT-landene. De må sådan set tænke og tro, som de vil. Men integreret i de vestlige, liberale demokratier, det bliver de aldrig. Modløberen på Kontrast Rami Zouzou skrev dette indlæg i et tog på vej gennem Danmark. Redaktøren mener, at DSB burde kvittere med en fribillet i en måned. Hvad mener du?
Den politiske korrektheds sociale krav lever i bedste velgående og bliver stadig markedsført på at ville rumme udsatte minoriteter. Sandheden er dog snarere, at de politisk korrekte vil have magten. Magten til at definere. Magten til at udskamme.
Vi har brug for en leder, der både kan udfordre Trump, men også anerkende, at han er en langt bedre leder end både Joe Biden og Barack Obama for sit land. Men det vil Mette Frederiksen aldrig kunne få over sine læber, og netop derfor må man frygte for hendes evne til at løse Grønlandskrisen.
Tidens woke identitetsstudier er politisk opportune, fordi de skaber mindre friktion med konsensus, fonde og magthavere. De er metodisk bøjelige og passer perfekt ind i samtidens normer om følsomhed og repræsentation. Men de flytter sjældent samfundets bundlinje. Og så koster de penge, skatteydernes penge.
Vor Modløber sidder i sin nye morgenkåbe og drikker Grøn Merrild, mens han drømmer om stegt fisk, kølig hvidvin, god smag og menneskelig dømmekraft. Udenfor blæser der en kold vind af output, performance og dokumentation. Det huer ham ikke.
Det, der nu er kommet frem om det norske kongehus, er dybt ulykkeligt. Det viser, at noget helt afgørende har manglet i institutionen: dømmekraft, mod, handleevne – og selvopholdelsesdrift. Enten har ingen ved hoffet haft autoritet til at gribe ind – eller også har man haft den og undladt at bruge den. Begge dele er et svigt.
Jeffrey Epstein-filerne er en pose med blandede blosjer. Men én godbid er, at de minder os om, at den norske kronprinsesse Mette-Marit og hendes mand indgår i et netværk, der ønsker at “redesigne verden”. Det skal ikke forstås som apolitisk filantropi. Det er politik i ordets egentlige forstand: spørgsmål om hvem der styrer, hvordan, og med hvilket mandat. Er det en kommende konge og en dronning værdigt?
Hvis modstanderne virkelig mener, differentieret moms er for kompliceret, så må rådet være at sænke momsen generelt, skriver vor Modløber. Set i lyset af, at skatteinddrivelsen i snart mange år har kastet enorme overskud af sig, er det vel fair at sige, at danskerne bliver overbeskattet.
Kunsten og kunstnere socialiseres ind i et system, hvor bestemte politiske og kulturelle holdninger er bærende, mens andre opleves som afvigende. Kunst og kultur i Danmark lever i et økosystem, der er stærkt afhængigt af en statslig finansiering, som favoriserer den kreative klasses egne holdninger.
Mange kan tilsyneladende blive enige om, at Donald Trump er totalitær eller minder om noget fra George Orwells "1984". De tager fejl, vurderer vor modløber i en analyse af fjendebilleder, moralsk ensretning, og hvad totalitarisme egentlig er.
Fertilitetskrisen er ikke primært et boligproblem. Ikke et pasningsproblem. Ikke et indkomstproblem. Den er et civilisatorisk problem. Vi har gjort sex let. Relationer valgfrie. Forpligtelse mistænkelig. Komfort til norm. Og nu undrer vi os over, at børnene forsvinder, men det er ikke noget mysterium. Det hedder konsekvens.
Hvis Grønland er sandhedens time, hvad er så sandheden? Europa taler om historie, proces, hensyn, fællesskab. USA taler om sikkerhed, kontrol, baser, adgang. Europa spørger: Hvad er det rigtige? USA spørger: Hvad virker – og hvem bestemmer?
Grønlandssagen blev af regering og medier dygtigt fremstillet som en pludselig og uforudsigelig krise til trods for de geopolitiske realiter gennem årtier. Derfor var det også overraskende at se de Konservatives Rasmus Jarlov redde en regering, han burde have udfordret.
Det sekulære samfund tror, det kan opretholde sammenhæng uden noget, der forpligter. Resultatet er et samfund, der disintegrerer, mens det taler om integration, og opløser sin egen stat i neutralitetens navn. Uden transcendens er der ingen værdier, ingen fremtid.
Berlingskes Amalie Lyhne tager fejl af trumpismen. Dansk borgerlighed bliver historieløs, hvis den kun kan eksistere i den verden, der ligner 1990’erne, og som Amalie Lyhne idealiserer. Borgerlighed har altid været mere end frihandel, globalisering og institutionel pietisme.
Konflikten om Grønland blotlægger to politiske kulturer sat på spidsen: velfærd versus udvikling. Europa har gjort velfærd til mål og hviler i forestillingen om moralsk overlegenhed, mens USA hviler i materiel og militær overlegenhed.
Weekendavisen, der engang var et borgerligt fyrtårn i et rødt mediehav, er blevet et venstreliberalt tågehorn, befolket af selvfede københavnere, der lige så godt kunne være ansat i DR. Anne-Marie Vestergaard beskriver en nominelt borgerlig avis i splid med sig selv.
Det danske vægelsind er ikke ond vilje. Det er frygten for konsekvens. Men historien viser, at konsekvenserne kommer uanset hvad. Små stater bliver altid presset til at vælge. Spørgsmålet er ikke, om valget får omkostninger – men om man selv træffer det, eller om andre gør det for én.
Gode råd er dyre, når man bor i Vestjylland i januar, og vejene sner til. 62.000 kr., for at være præcis. Men så kan man også både komme frem og trække havarerede biler op fra grøften. Danskerne elsker de nye elbiler, men der er forskel på transport og mobilitet.
Set fra Washington er et dansk “nej” ikke en endelig position, men et midlertidigt benspænd. Noget, der kan håndteres gennem pres, incitamenter eller omgåelse. Illusionen om at status quo kan bevares ved at tale længe nok om tingene er kollapset.
At Kina profiterer af Venezuelas olie er grund nok for USA til at intervenere. USA skammer sig ikke over at bruge magt og dominans til at varetage sine globale interesser i rivaliseringen med Kina. I Europa betragter vi brugen af magt og dominans som noget, man bør skamme sig over.
Grundvand har altid bestået af mineraler, organiske forbindelser og sporstoffer. I dag forstås rent vand som fravær af målbare stoffer. Det er ikke et naturvidenskabeligt mål. Det er et politisk ideal. Som har det med at ignorere omkostninger – især når de præsenteres som moralske nødvendigheder.
Den dag kvinderne bliver frie i islam, kan religionen islam tolkes sekulært og blive til at leve med for os her i Vesten, skriver Karen West. Derfor er det bedste, vi kan gøre for muslimske kvinders frihed i Vesten, at forbyde hijab og islamisk tildækning i offentlige institutioner.
Tusinder marcherede for et "Frit Palæstina". Men ingen marcherer for et "Frit Grønland". Gaderne forbliver tomme. Hvorfor er det sådan? spørger vores Modløber. Måske trives den danske protestkultur bedst, når den bekræfter ens selvbillede - ikke udfordrer det.
Marianne Stidsen afslutter sit essay om modsætningerne mellem Eurasia og Vesten og valget mellem kollektivisme på den ene side og individualismen på den anden. Det er blevet tid til at finde hjem til os selv.
En dansk delegation er på vej til Washington for at mødes med den amerikanske udenrigsminister. Her er, hvad de skal vide, før de sætter sig ned for at tale om Grønland: I fremtiden vil det ikke være nok at være effektiv og global. Man skal også være nyttig for sit land.
FN's flygtningebegreb blev skabt til én bestemt historisk situation for at give mennesker, der ikke kan vende hjem uden at risikere fængsel, vold eller død, en chance. Når det udvides til næsten alle former for uretfærdighed, og vi samtidig accepterer, at mange frit kan rejse tilbage på besøg, mister begrebet både troværdighed og moralsk retning.
Hverken det kolde, teknokratiske Kina eller EU's varme woke-imperium fremmer sand individualisme og humanisme. 2026 bliver året, hvor det håbløse EU-projekt krakelerer. Den alvorligste modsætning for os europæere er ikke Europa versus Rusland – endsige Europa versus USA. Den alvorligste modsætning er Eurasia vs. Vesten.
Det multikulturelle samfund anprises af jødiske og kinesiske minoriteter i den formodning, at multikulturalismen er et værn mod diskrimination og forfølgelse. Det er en misforståelse. Uden en normsættende stat og majoritetssamfund bliver de svage minoriteter sårbare overfor indvandrede dominanskulturer som islam.
Vesten ikke bare mere "åben" eller mere "rationel" end resten af verden. Vesten er bygget på helt andre sociale forudsætninger end samfund, hvor loyalitet primært er klanbaseret, autoritet er religiøs, og moral handler om, “hvem jeg skylder”. Assimilation er nødvendig for at forhindre, at klanen trumfer staten.
Mens svenske film svælger i svage, handlingslammede mænd uden grænser, elsker danske film at glorificere stærke kvinder og udstille mænd som enten dumme eller naive eller begge dele. Vor anmelder har set sig gennem 16 af de mest omtalte skandinaviske spillefilm og tv-serier fra de seneste år.
Selvmodsigelserne står i kø på venstrefløjen. Alligevel lader dens fortalere som om, det hele hænger sammen og er moralsk højt hævet over alle andres opfattelser og vurderinger. Mike Brunn-Lander gennemgår den politiske inkonsistens i den røde lejr.
Når staten lover uden at bogføre, ender regningen hos vores børn. En kontobaseret folkepension gør systemet ærligt, stabilt — og mere retfærdigt. De fleste burde kunne samles om én idé: Staten skal ikke love mere, end den kan betale. Borgerne skal have ejerskab over deres egen fremtid.
Hver gang USA bruger magt uden at udfylde de rigtige formularer, går den europæiske debat i ring. I de europæiske hovedstæder messes den samme sang om den regelbaserede verdensorden, international ret, suverænitet og procedurer. Sangen forveksler jura med magt og moral med orden.
Den britiske efterretningstjeneste MI6 har fået ny chef, som fornylig holdt en velkomponeret tiltrædelsestale. Talen higer ikke efter applaus. Vor Modløber gennemgår talens indhold, som er farlig i al sin "rimelighed" og "fornuft", hvis den modtages uden skepsis. Der vil sidde vestlige politikere klar til at fordreje den.
Brian Mikkelsen, tidligere ”konservativ”, nu Danske Erhverv, har i juledagene slået et slag for et nationalt selvmord til gavn for sin høje hyre. Men hr. Mikkelsens illusioner vil briste en skønne dag. Også han vil blive ramt af den ustoppelige blå bølge.
Mediedækningen af USA’s angreb på Venezuela har haft en bemærkelsesværdig følgeslutning fra Caracas til Nuuk. Som om et militært opgør med et autoritært narkostat-regime i Sydamerika peger logisk frem mod en militær overtagelse af Grønland. Det gør det ikke. Men Grønland befinder sig i et nyt farvand.
Når dyder overgøres, betaler virkeligheden prisen. Ironien er, at socialisterne burde være glade for høj omfordeling, universel velfærd, gratis sundhed og uddannelse, lav ulighed, stærkt sikkerhedsnet i Danmark. Alligevel er det for en del af venstrefløjen aldrig nok. Der skal altid mere lighed, mere regulering, mere omfordeling, mere tolerance, mere stat.
Kongen åbnede med sin tale op til herskerklassens uvante følelse af eroderende magt og fastholdt sit publikum ved at kredse uddybende om angsten. I et tusmørke, hvor virkeligt og uvirkeligt ikke lader sig skelne. Vi kan ikke få realiteterne til at forsvinde, og vores fantasi lader sig ikke standse.
Vi lever i Muhammed-tegnernes eget land. Det betyder, at den vigtigste – og sværest praktisable – grundsætning i vores samfund er, at alt og alle skal kunne tåle at blive udsat for hån, spot og latterliggørelse. Og hvorfor så det? Jo, fordi det er her, ytringsfrihedens idé for alvor står sin prøve.
Hvad stiller vi op, når embedsværk, medier, universiteter, kulturinstitutioner, NGO’er og lovgivningsapparat deler samme grundantagelser? Når enhver kritik automatisk opfattes som ekstrem, illoyal eller “udemokratisk”, fordi den truer institutionernes selvforståelse? Socialismen har ikke afskaffet demokratiet. Den er flyttet helt ind i det.
Man kan ikke vinde en debat om migration, kriminalitet, ytringsfrihed og økonomi, hvis den ene side spørger “Virker det?” – og den anden spørger “Føles det rigtigt?” Det er to forskellige samtaler. Hvis debatten skal løftes, kræver det en erkendelsen af, at vi diskuterer to forskellige definitioner af godhed.
Vurderingsstyrelsen er velfærdsstatens sorte hul, hvor alt forsvinder: tal, beregninger samt ret og rimelighed. Boligejerne befinder sig med andre ord på Herrens mark.
Medieomtalen af højesteretsdommen, der gik TV2 og deres advokater imod, viser, at der er gået kvindelig gruppedynamik i medier og politik. På tværs af mediebilledet nægter redaktører, journalister og debattører at se virkeligheden i øjnene. Det hævdes tværtimod frejdigt, at metoo-sagen er styrket.
Vor Modløber fortsætter sit essay om kvinderne i Matador. Sidst lærte vi, at frigørelse ikke er svaret på alle bønner. Nu lærer vi, at der bag enhver mand står en magtfuld kvinde, og at Matador foregriber efterkrigstidens kvindetype for hvem lykken er at gøre, hvad du har lyst til uanset omkostningerne.
I sit første af to essays om kvinderne i Matador undersøger Anne-Marie Vestergaard hovedskikkelserne og deres forvandlinger. Selv i en traditionel mandeverden som 1930'ernes Korsbæk, er der rum til individuel udfoldelse samt konsekvenser at betale. Matador fortæller os, at frigørelse ikke er svaret på alle bønner.
Et samfund, der systematisk indretter sig efter konfliktminimering og relationel harmoni, risikerer at miste sine redskaber til at håndtere konkurrence på en civiliseret måde. Ikke fordi omsorg og fællesskab er forkerte – men fordi de ikke kan stå alene.
Borgerlige politikere og meningsdannere skal i højere grad anvende moralske argumenter i diskussionen om den grønne omstilling. Ellers løber aktivisterne med det hele. Fysiker Jens Olaf Pepke og forfatter Kasper Støvring yder krisehjælp til blå blok.
En klimapolitik, der bygger på ensidig selvbegrænsning i en asymmetrisk verden, er ikke ansvarlig – uanset hensigten. For 90 år siden betalte Europa dyrt for at forveksle intention med effekt, signal med styrke og håb med strategi - og nedrustede. I dag risikerer vi at gentage fejlen – denne gang på energi, industri og velstand.
Det er velbeskrevet i biologien, at mennesket er genetisk disponeret for skepsis over for det fremmede. Når presset fra de fremmede bare vokser og vokser, vil skepsis slå over i frygt for udslettelse. Når mange landes befolkninger samtidig rykker kraftigt til højre i disse år, skal forklaringen findes i, hvad vi kunne kalde kollektiv biologisk handlen.
Der er gode forklaringer på, hvorfor borgerlige kvinder er undtagelsen frem for reglen. En af dem er, at tabet af social kapital nærmest er en forudsætning for deltagelse i debatten på borgerlig side, og at kvinder tilmed betaler en højere social pris end mænd for at bryde med den offentlige mening.
Højlydte muslimske prædikener fyger over Rådhuspladsen og Enghave Plads i København i harsk kontrast til såvel den fredelige julestemning i december og den lavmælte borgerlighed året rundt.
Hvad end spørgsmålet er julehjælp til muslimer eller undersøgelser om danskernes forhold til muslimer, så kan man forvente en automatreaktion fra generalsekretæren i foreningen Brobyggerne, Özlem Cekic. Hendes forening er en millionforretning på skattekroner, og Özlem Cekic optræder igen og igen i debatten som både brandstifter og brandmand.
Europa må beslutte, om det vil være en politisk aktør blandt andre – eller fortsætte som et moralsk projekt, der ikke forstår, hvorfor resten af verden ikke deler dets fantasier. Indtil da vil USA’s tvivl bestå. Ikke fordi Amerika har mistet sine værdier, men fordi Europa ikke længere genkender sine egne.
Begrebet ”islamo-gauchisme” bliver brugt af højrefløjen for alliancen mellem islam og venstrefløjen. Begrebets manglende præcision fritager ikke venstrefløjen for beskyldningen om idioti. Venstrefløjens empati for socialt udsatte veksles til ideologisk støtte til bevægelser, som i realiteten underminerer deres egne værdier.
Bondi Beach. En Hanukkah-fejring. Et religiøst arrangement målrettet jøder, som bliver ramt af skyderi og mord. Og hvad går der? Få timer før Asmaa Abdol-Hamid melder sig på banen: Vi skal tale om, hvordan muslimer nu bliver udsat. Det er ikke bare tonedøvt. Det er et moralsk overgreb - forklædt som omsorg.
Den berømte psykolog fra Aalborg er helt og aldeles blind for, at den politiske, folkelige midte, som han selv mener at tilhøre, har flyttet sig gevaldigt mod venstre i løbet af de seneste 50 år, og nu, først nu, er på vej tilbage mod højre. Jeg gad godt vide, om han helst vil leve i et Europa påvirket af venstrefløj og islam – eller et Europa påvirket af højrefløj og kristendom?
Dommen over TV 2's advokatundersøgelse, der lå til grund for fyringen af Jes Dorph Petersen for fem år siden, er en dom over MeToo-bevægelsen, båret frem af journalister, aktivister og en tidsånd, der hverken kender til tvivl eller bevisførelse. Slyngelstuen gør status efter Højesterets afgørelse og ser fremad.
Mediernes dækning af islamiske terrorangreb tager tilsyneladende udgangspunkt i, at det vigtigste er ikke at stigmatisere muslimer generelt. Resultatet bliver en tandløs dækning, der ikke vil tage konkret stilling til, om islam er til fare for ikke-muslimer.
Men vil danskerne hellere have en terrortrussel og islam, eller et samfund uden islam og uden terror?
