En skole i Vejle prøver at få pigerne til at forstå, at det ikke er dannet at vise sit maveskind frem på skolen ved at gå med såkaldte crop tops. Det er der nogle af deres forældre, der er blevet sure over. De mener ikke, det er skolens opgave at danne deres børn.
Den holdning viser dog, at der er behov for at andre træder i forældrenes sted en gang imellem.
Man kunne måske begynde med at overveje følgende spørgsmål:
Er det i orden at forbyde, at skoleelever har overtøj på i timerne? Sidder med hatte og kasketter? Er aktive på deres mobiltelefoner eller ser film på mobilskærmen i undervisningstiden? Snakker, mens læreren eller en anden elev taler? Går flere gange ind og ud af klassen i timerne? Mobber deres kammerater for deres udseende, påklædning eller meninger? Afbryder deres lærer uden at række hånden op? Og hvad med elever, der går halvpåklædt i skole?
Mange af dem, der har ytret sig i den ophidsede debat i de sidste tre dage, mener, at den vejlensiske skoles forbud er en krænkelse af pigernes frihed? Andre mener, at argumentet om, at det gør det svært for drengene at koncentrere sig er sexistisk. De mindst reflekterede er af den opfattelse, at beslutningen er første skridt i retning af talibantilstande i Danmark.
Jeg har selv deltaget aktivt i debatten på Facebook og vil her opsummere mine synspunkter på sagen – som jeg dog betragter som så ufattelig ubetydelig, at den ikke fortjener så megen medieopmærksomhed.
Jeg bemærkede på et tidspunkt, at mange af de kvinder, der udtalte sig på tv til fordel for teenagepigers ret til at vise mave i skolen alle var slanke, flotte og velplejede. Det finder jeg interessant, men ikke overraskende. Desuden undrede det mig, at de ikke kunne se problemet for dem, der ikke så godt ud som dem selv. Men på den anden side er det nok heller ikke så overraskende.
Men mest overrasket har jeg været over at konstatere, at der også er nogle, der mener, at man som venstreorienteret feminist skal give los for teenagernes ret til at klæde sig, som de har lyst til.
Hvad er der blevet af venstrefløjens kritik af modebranchens magt til at bestemme, hvordan teenagere skal klæde sig – herunder dens seksualisering af unge drenge- og pigekroppe. Som om den ikke kommer helt af sig selv, men med forskellig hast for hver især. Og som om vi ikke dagligt må høre om misbrug på nettet af unge piger, der tror, at de ved at smide tøjet kan sikre sig et job som model. Er det virkelig en venstreorienteret sag at fremme en sådan kropskultur?
Jeg har selv altid værdsat kvindelig skønhed, og jeg vil selvfølgelig ikke hævde, at kvinder og mænd ikke må forsøge at tage sig godt ud. Men jeg har også altid værdsat kvinder, der ikke levede op til de herskende idealer og vil til enhver tid forsvare dem, som kropskulten går ud over.
Min pointe er, at skolernes miljø i flere år har været forpestet af både pigernes og drengenes indbyrdes konkurrence om opmærksomhed fra deres jævnaldrende af andet køn i kraft af deres udseende, popularitet på de sociale medier, mærketøj m.m.
Et af de vigtigste konkurrenceparametre er altså deres krop. Det giver en naturlig fordel til de smukke, slanke og trænede. Til gengæld er det endnu en grund til en nederlags- og mindreværdsfølelse for de teenagere – piger såvel som drenge – der ikke kan udstille de samme smukke maver og muskler.
Fra talrige undersøgelser ved vi, at der er udbredte mistrivsel blandt unge i dag, specielt blandt pigerne. Det skyldes flere ting deriblandt den nutidige kropskultur, der hersker, og som i vidt omfang hænger sammen med en seksualisering af store børn, som drives frem af populærkulturen og tøjbranchen. Det er ikke sjovt for en teenagepige ikke at have en smuk krop, mange facebookvenner (og mange likes) og dermed drengenes opmærksomhed.
Ved at gøre det til et spørgsmål om kvinders frihed til at klæde sig, som de selv ønsker, overser man totalt denne viden om pigernes mistrivsel. Og at høre stærke og flotte kvinder i medierne – inklusive de sociale – gå ud med et argument om, at de forsvarer pigernes ret til at være ”stolte” over deres krop, er derfor nærmest latterligt.
For den ene piges stolthed er den anden piges skam. Det er jo netop de stærke og smukkes fetishering af deres krop, der fremmer skammen og det lave selvværd blandt piger, der ikke kan leve op til de idealer, de sætter.
Det har været lidt tankevækkende for mig at blive fortalt, at jeg som mand – og tilmed en med hvidt hår – ikke bør udtale mig om, hvad tøj teenagere går i skole med. Og om, hvordan en skole med pubertetsunge bør indrettes på bedst mulig måde med henblik på at opfylde skolens egentlige formål.
Det ironiske er, at det for de sande "woke" i Nordamerika er et udtryk for "ageism", som er lige så forkert som "sexism". Bortset fra det tror jeg, man kan finde mange kvindelige skoleledere, som vil være enige med "den ældre mand i Vejle" og hans medarbejdere.
Jeg er selv tilhænger af, at man klæder sig efter den situation, man befinder sig i. Jeg går f.eks. ikke til bestyrelsesmøder i den slags tøj, som jeg har på, når jeg er ude at fiske eller på fjeldtur i Norge. For jeg er ikke i bestyrelsen for den lokale afdeling af en lystfisker- eller naturfredningsforening.
Jeg går desuden generelt ind for god tone, gode manerer og faste, aftalte og gennemskuelige rammer i både hjemmet og det offentlige rum.
Og jeg finder ikke, at dette er udtryk for, hvilken politik, jeg i øvrigt støtter. Det viste sig da også, da det socialdemokratiske netmedie Pio satte spørgsmålet til debat blandt dets læsere. Det var nemlig mere end halvdelen, som havde den samme opfattelse som jeg selv.
Jeg går også ind for, at en skoles ledelse, i samarbejde med bestyrelsen, fastsætter regler for elevernes adfærd over for hinanden og lærerne, tonen i klassen m.m. At det begrænser deres frihed, er der ingen tvivl om. Men det er godt for dem at lære og vænne sig til, at der i et samfund ikke kan praktiseres ubegrænset frihed af hensyn til det fælles vel. Ellers må de forsøge at finde en anden skole.
Eller vente med at gå med bar mave, til de er kommet hjem fra skole.
