En af årsagerne til udbredelsen af identitetspolitik på amerikanske kystuniversiteter er et kraftigt fald i den politiske diversitet blandt universiteternes ansatte.
Det påpegede professor i statskundskab Eric Kaufmann for nylig i et interview her på Kontrast (tilgængelig for Kontrasts medlemmer). Samme pointe har professor i socialpsykologi Jonathan Haidt gentagne gange fremhævet. Begge med henvisning til undersøgelser af politiske holdninger blandt ansatte på amerikanske universiteter.
Inden for få år har forholdet mellem liberals og conservatives ændret sig markant. (Begrebet liberale skal her forstås i den amerikanske kontekst, altså folk til venstre side politisk.) Hvad der før var en moderat overvægt på to til en i liberal favør, er nu en overvældende skævhed på seks til en.
Og det er det samlede tal. I mange fag er skævheden endnu større, og i visse fag som antropologi og kommunikation er der så godt som ingen konservative lektorer og professorer tilbage.
Den politiske ensidighed blandt de universitetsansatte har konsekvenser for både forskningen og undervisningen. Et fravær af politisk diversitet medfører et fravær af perspektiver. Det medfører også et fravær af de korrigerende sanktioner og reaktioner, som normalt forhindrer dårlige beslutninger. Når alle er enige, bliver det sværere at opdage fejl og lettere at begå dem.
Samtidig kan en form for kollektiv stupiditet opstå: Alle gør det, som de forventer, at alle andre forventer, og fordi alle forventer det samme, bekræftes alle i deres forventninger, hvorved forventningerne styrkes. Selv den, der måtte ane et problem, tier, fordi hun forventer, at det forventes af hende. Den indre kanariefugl slås ihjel på forhånd, inden den kan afsløre iltsvindet.
Ingen kender svaret
Hvis stigende politiske skævhed på universiteterne er et problem i USA, er det nærliggende at tro, at det også er det i Danmark, der til dels ligger under for samme tendenser.
Desværre tyder meget på, at ingen ved, om det er tilfældet. Jeg har forgæves ledt efter undersøgelser af politiske holdninger blandt ansatte på de danske universiteter, og det nærmeste, jeg er kommet, er en artikel fra 1998 i tidsskriftet Dansk Sociologi om politiske holdninger blandt danske samfundsforskere. Artiklen er forfattet af Heine Andersen, daværende lektor i sociologi på Københavns Universitet, nuværende professor emeritus samme sted og i parentes bemærket en af mine undervisere, da jeg læste sociologi i årene før og efter årtusindskiftet.
Det er ikke lykkedes mig at finde artiklen online. Til gengæld har jeg spurgt Heine Andersen, om der findes nyere forskning i politiske holdninger blandt danske universitetsansatte, og ham bekendt gør der ikke. Samme konklusion når jeg frem til, når jeg trods stor ihærdighed og kreativitet i mine søgninger ikke finder brugbare resultater i min Google-research. Tilsyneladende ved ingen, hvordan det står til med den politiske diversitet på de danske universiteter.
Står det til troende, forekommer det at være en oplagt sag for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Med tanke på hvad der ellers måles og vejes i den offentlige sektor, virker det besynderligt, at man ikke løbende følger udviklingen i den politiske diversitet på universiteterne.
Selve undersøgelsen er ikke svær at lave. Der skal konstrueres et survey, som de universitetsansatte skal gives mulighed for at besvare anonymt. Herefter følger en statistisk analyse, som opdeler data på forskellige parametre, herunder universiteter, institutter og fagområder.
Så lad os da finde svaret
Det vil skabe overblik over den politiske diversitet – eller eventuelle mangel på samme – på de danske universiteter, både bredt betragtet og på mere detaljerede niveauer, for eksempel på et bestemt universitet eller inden for et bestemt fagområde. Undersøgelsen bør gentages årligt og vil på sigt tillige belyse eventuelle udviklinger i de universitetsansattes politiske holdninger.
Er det ikke noget, ministeren vil sætte i værk, bør opgaven løftes af en af Danmarks mange fonde. Det er relevant at vide, hvordan det står til med den politiske diversitet på de danske universiteter, og hvordan den udvikler sig over tid.
En løbende måling af politiske holdninger blandt universitetsansatte vil være gavnlig på flere måder. Både som relevant viden i forhold til universiteternes evne til at skabe mangfoldighed i medarbejdersammensætningen og som muligt værn mod kritik som den, der i øjeblikket rammer universiteterne i form af beskyldninger om sammenblanding af aktivisme og forskning.
Undersøgelsen vil samtidig være i universitetets ånd. Universitets højeste ideal er sandheden. At kortlægge den politiske diversitet på de danske universiteter er i tråd hermed. Både principielt og som ledelsesværktøj er undersøgelsen således oplagt. Er den politiske diversitet på danske universiteter udfordret, har ingen større interesse i at vide det end universiteterne selv.
