Diskussioner om identitet og køn foranlediget af kager er ved at blive en særlig genre i den politiske debat. Inger Støjbergs bagværk formåede at provokere overordentlig mange, ikke mindst på venstrefløjen, mens en ganske stor del af den amerikanske debat om homoseksuelle ægteskaber kredsede om et bageri, der nægtede at lave en kage til et homoseksuelt bryllup. Det endte med at blive retsforfulgt helt til den amerikanske højesteret.
I de tilfælde var den reelle anledning til opstandelsen naturligvis ikke, at nogen havde særlig markante holdninger til fondant eller mandelessens, men at der var tale om markante nedslag i en igangværende debat om henholdsvis indvandringspolitik og seksualitet.
Og sådan forholder det sig også i den danske debat om Lagkagehusets kommende app, hvor man kan vælge “kageperson” som overkategori, før man kan vælge, hvilket køn og udseende, den så skal have, og i særdeleshed den artikel, som Berlingske har udgivet om emnet.
Store dele af Twitter-segmentet er ved at dåne af forargelse over, at det primitive folkedyb debatterer dette emne. Flere forsøger at hævde, at Berlingskes artikel var ringe, hvilket helt banalt er noget sludder. Den vinder næppe nogen Cavling, men er et udmærket journalistisk produkt, der taler med de relevante kilder og sætter alle fakta på plads fra starten af. Men ikke nok med det, den lever også fint op til de nyhedskriterier, man normalt opstiller for gode journalistiske historier. Lad mig nu både pædagogisk og tålmodigt forklare hvorfor.
På Journalisthøjskolen lærer man, at spørgsmålet om, hvorvidt en given artikel indeholder en god journalistisk historie bliver afgjort af de fem nyhedskriterier, der normalt forkortes VISA-K.
Vi starter med I’et for identifikation, hvilket vil sige, at gode historier tit er dem, som mange kan relatere til direkte, fordi det påvirker deres tilværelse eller selvforståelse. Historier, der handler om kønsopfattelse, har en tårnhøj grad af identifikation, fordi stort set alle anerkender, de har et køn. Og selv den meget lille gruppe, der hævder ikke at have det, går som regel går endnu mere op i kønsbegrebet end andre. Hvis man mener, at historien ikke bonger maksimalt ud på det kriterium, ved man ikke, hvad man taler om.
K’et står for konflikt og V for væsentlighed. Om noget er væsentligt, er altid et subjektivt skøn, men at en kæde gør op med en trods alt rimelig hævdvunden terminologi, fordi den – som en talsperson for Lagkagehuset forklarer – finder det “vigtigt, at vi afspejler samtiden og omfavner den mangfoldighed, der er i samfundet, og også giver muligheder til dem, som normalt ikke føler sig afspejlet i den binære kønsfremstilling,” kan legitimt udlægges som et symptom på en bredere strømning, som manifesterer sig generelt i samfundet og ikke mindst erhvervslivet over en bred kam.
At det er et indspark i den samfundsdebat, fortæller Lagkagehusets repræsentant da også selv, da hun kalder ændringen for et “håndgribeligt tiltag” i en “større diversitets- og inklusionsdiskussion”.
For lige at opsummere: I Danmark findes en række aktører, der advokerer, at køn ikke er en biologisk kendsgerning, men derimod noget, der bliver “tildelt” ved fødslen og ikke blot observeres, og at man ikke bør sondre mellem eksempelvis biologiske kvinder og biologiske mænd, der selvidentificerer som kvinder. Uanset hvordan man vender og drejer det, er der tale om markante og i høj grad ideologisk drevne forsøg på at ændre opfattelse og forståelse af køn. Lad os sætte kryds ved konflikt også.
På sin vis handler historien om Lagkagehuset og stiftelsen af en ny forening for LGBT-personer, som ønsker at modsætte sig den ideologiske promovering af køn som en i altovervejende grad social konstruktion, grundlæggende om samme emne. Den slags historier kommer der ret mange flere, for identitetspolitik kommer vi til at trækkes med i mange år fremover.
Så er der S, sensation, og, A, aktualitet tilbage i VISA-K. Man kan rimeligvis indvende, at et navn i en app ikke er sensationelt, men aktuelt er det ikke desto mindre. Vi har altså fire af fem nyhedskriterier, som Berlingskes artikel uden problemer lever op til, hvilket er en del mere end de fleste ting, du typisk læser i avisen. Foruden i øvrigt at være et helt fint stykke velproduceret journalistik. Der findes også et lejlighedsvist anvendt ekstra nyhedskriterium, E, eksklusivitet, som Berlingskes historie også levede op til.
Så altså. Når du fremover set nogen hævde, at en eller anden historie om køn, seksualitet eller whatever er dum, fordi den begivenhed, der foranledigede dækningen, kan udlægges som banal, så ved du nu, hvorfor det er forkert.
