Kulturkampen er hård, og på sociale medier bliver politiske tvister nemt til frugtesløse skyttegravskrige. Har Inger Støjberg eksempelvis handlet i strid med sit ministeransvar? En vigtig sag, men hånden på hjertet – om hun slipper for en rigsretsssag, dømmes eller frikendes ændrer ikke på det væsentlige. For fremtidige generationer af danskere er de løbende politiske slagsmål krusninger i overfladen. Selvom man har ret, så nytter det intet at fortælle politiske modstandere, hvor håbløse de er. Vil man vinde kampen, må man gøre fjender til venner, politiske modstandere til kampfæller. Den kamp foregår hver dag hele livet, men sjældent online på Facebook i en sen nattetime. Vi har en tendens til at glemme det, men alt er ikke ideologi. Det er nødvendigt med politiske kampe på alle niveauer, men Danmark bliver ikke et bedre sted, blot fordi du eller andre serverer en aggressiv oneliner på den virtuelle væg hos Zenia Stampe.
Der er andre måder at ændre Danmark til det bedre på, og det hele starter med lidt 'akademisk distance'. Din politiske modstander er ikke nødvendigvis din dødsfjende, og nogle gange er det bedste, man kan gøre, at slukke computeren. Den har brug for afkøling, og du har brug for afkobling. Ligesom kroppen har brug for at restituere efter hård træning, så har det politiske menneske også brug for at vide, hvorfor det kæmper. At kæmpe er et middel for at nå et mål og må aldrig blive et mål i sig selv.
Der er flere måder at genetablere de rette proportioner på, men personligt søger jeg naturen, og i særdeleshed fuglelivet. I den frie natur er der ingen notifikationer, tiden står stille, og man tvinges til at leve i nuet. Frisk luft skærper sanserne, og selv den mest kontrollerede har brug for lidt mentalhygiejnisk kedsomhed. Corona gjorde 2020 til et år uden udlandsrejser, men jeg fik set en stor del af Danmark, alt imens jeg blev lidt klogere på fuglene. Det var på ingen måde spild af tid.
Den skønne turkisblå isfugl fik jeg set adskillige steder ved Lillebælt. Eksempelvis ved resterne af Snoghøjs gamle færgeleje, der i 1935 blev erstattet af det, vi i dag kalder Den Gl. Lillebæltsbro. Jeg har også set den med børnene på jyllandssiden ved Hagenør Vold, et stenkast fra Valdemar Atterdags historiske Høneborg.
Den smukkeste Udsigt i Fyen
Spætterne er et kapitel for sig. Fyns eneste ynglende sortspætte blev fundet i Hindsgavl Dyrehave efter utallige ture, og her så jeg også den sky grønspætte. Bedste vue fik jeg i efteråret, da tre-fire unger fouragerede på den store græsplæne foran Hindsgavl Slot, direkte ned til Fænøsund. Mon ikke det var lige præcis det sted, H.C Andersen tænkte på, da han i 1843 beskrev et punkt i Hindsgavls Have med 'den smukkeste Udsigt i Fyen, jeg troer næsten i Danmark'. Lille flagspætte fik jeg 'krydset' i foråret ved Klostermølle (Silkeborg) ved kanalen som Voer Kloster anlagde i middelalderen. Den sjældne mellemflagspætte fandt jeg for nyligt i Gråsten Skov, tæt på slotssøen. Et billedskønt område med stor historie, og jeg husker blandt andet mindesmærket for grænsegendarmeriets chef, der faldt under tysk angreb i 1944: 'Efter 3 Timers Kamp – ene mod tysk Overmagt'.
Det var også i det sønderjyske, jeg fik fotograferet hvid stork, og i en nærliggende landsby så jeg lavtflyvende traner ved middelalderkirken, mens jeg naivt forsøgte at finde den sjældne turteldue. I området var mindesmærker rejst af 'danske forsvarsbrødre' til minde om Genforeningen og kongebesøg, og også en fin sten, der markerer 'Træfningen i Bredevad', 9. april 1940: "Jert offer var ikke forgæves". Et rødstenshus bar den spørgende inskription på tysk: 'Wo wirst du die Ewigkeit zubringen?'. Svaret giver sig selv.
Under sommerferie på Sjælland, så jeg rødrygget tornskade lidt nord for Rørvig og har nu en bedre forståelse af artens foretrukne ynglelokalitet. En miniferie til Thyholm, gav anledning til en tur til naturreservatet Vejlerne. Ved solnedgang kom jeg rigtig tæt på sydlig blåhals, og teenagedrengen fik en sjælden naturoplevelse. Folkemødet på Bornholm blev aflyst, men tæt på den lejede feriebolig ved Dueodde så og hørte jeg foruden nattergal også den sjældne karmindompap. Blot et stenkast fra Koldkrigsmuseum Dueodde og Bornholmertårnet, der under Den Kolde Krig fungerede som lyttestation. Museet var virkelig et hit hos børnene.
Under hundeluftning i Allesø (Odense), tæt på lufthavnen i Beldringe, kom jeg for første gang tæt på stenpikker. Den to kilometer lange 'rullebane', som tyskerne anlagde i beton under 2. Verdenskrig, var ikke sådan lige at fjerne, og lokale landmænd har derfor brugt vejen til landbrugsjern, overskudsjord og større mængder sten. Dine bedsteforældres virkelighed skrevet i rå beton. Jeg fik hørt den noget nær usynlige græshoppesanger ved Kongens Kær (Vejle) og fik set en fejlfløjen hærfugl ved Ebeltoft, men heldagsturen til Fynshoved overgik alt. Vejret var perfekt, havørne var i luften, og den medbragte mad blev spist med udsigt til vandet på flere sider. Nogle drosler forstyrrede. Kunne det være? Ja – en lille flok ringdrosler. For ikke-ornitologer vil det blot være en ukurant solsort, men når man i et tiår har jagtet den uden held, så er det altså ikke bare en fugl.
Identitetsmæssig forståelse er vigtig
Nævnes må også turen til Dybbøl Mølle, hjemsted for Slaget ved Dybbøl. Flere skanser med mindesten for faldne soldater, men også en enkelt dedikeret de 'mange uoff. og menige hvis navne ikke er optegnede', der sammen med kaptajn Lundbye faldt efter en halv times kamp den 18. april 1864. Fra Dybbøl Banke kan man se Tyskland i det fjerne, men også en prægtig to-spiret kirke på Broager. Den besøgte vi spontant på hjemvejen og så samtidig mindehøjen med sten for de 162 familier i Broagerlands ni sogne, der betalte den højeste pris i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig. Familien Hansen fra Iller Sogn mistede Lorens, Andreas, Johannes og Henrik. Du kan måske nok streame Spielbergs 'Saving Private Ryan', men her er historien mejslet i granit. Hvilken skæbne. Død i et fjerntliggende land, i kamp for et land, der ikke var deres.
Ligesom historien er overalt i det danske kulturlandskab, så er fuglene det også. Ornitologi kræver ikke ikke andet end en fuglebog, en notesblok, et foderbræt og lidt tid væk fra cyberspace. I starten noteres de velkendte almindeligheder, men pludselig opdager du også stillits, sortmejse, halemejse, rødstjert, fuglekonge, kvækerfinke, kernebider eller lignende. Du har måske ikke set dem tidligere, men de har altid været der. Måske er der i virkeligheden mange ting, du overser i det daglige, mens du spilder din tid med Rosa Lunds kernevælgere.
Vi skriver 2021, og inden længe er alt som det plejer igen. Jeg er ikke tilhænger af nytårsforsæt, men i en tid, hvor mange forsøger at kappe forbindelsen mellem fortid og nutid, så er modgiften konkrete nedslag i det jordnære. Hvis ikke kommende generationer forstår, at mælken ikke kommer fra Rema 1000, at krise ikke er et internet, der 'lagger', så bliver vi nemme ofre for en totalstat, der gør alle til viljeløse forbrugere i et globalistisk korthus. Vi har meget at miste, og identitetsmæssig forståelse er vigtigere end partier og løbende debatter. 'Danmarks jord for de danske', sang John Mogensen i 1972, og han var på ingen måde en højreradikal netkriger. Danmark er vor, og uanset hvad politikere påstår, så er det et argument i sig selv.
